af det hele saa jeg ikke maatte beregne plads osv. Det blev da forskjel fx.

paa virkningen af det maleriske i lys og dybde end paa det virkelige maleriske

der var afhængigt af alle mùlige smaating. fölelsen först og fremst. Saa var det

det naive – ja naa Thorsteinson siger at et barn altid tegner et menneske med en

linie om saa har han ret men vil han paastaa at ~~{...}~~ barnet vil tegne et træ med en

stor linie om saa lyver han – at tegne löse gjenstande (ting ùden fast form) op ~~som~~ ^med

en hel linie er galt – enkelte ting kan jo staa midt imellem som fx. skyer disse

kan natùrligvis have linier men de er i regelen ^af brùdte. Et træ blir altid ubestemmelige

masser. Det modsatte er en sten den er altid noget haardt og bestemt og kan ikke males

nærsynt uden at tabe sin karakter

Skal kunsten rætte sig efter ^{og bla} skikkelige borgerhjem ~~blev~~ ^{hvad slags}

~~det~~ ~~en elendig~~ kùnst. tror Hr. BJ. vi da fik?

Intermezzo

"Norsk kùltur". Jeg har ventet paa at faa höre at en eller anden al authoritet

vilde stoppe mùnden paa manden B. J. der ^{har tilladt sig at} skriver om ^stykket "Norsk kultur" ~~og Rose~~ men da

intet kom – og ^{fra den kant men} derimod et nyt ~~{...}~~ ~~indlæg~~ ~~om {...}~~ ^{bidrag ({…})} til "Norsk kultur" (manden sætter det

selv i anforselstegn), saa har jeg tænkt at om jeg ikke kùnde nettop ~~modbevise hans ord~~

^{kùnde jeg kanske give} bebringe folk mere forstaaelse, ~~saa de~~ thi "mobben og massen" er nok enig med her. B J, saa

kùnde jeg dog paa ^{bevise at} Her. B. J. ikke ~~er saa inde i~~ ^{moderere sine ùdtalelser}^{{...} kjendskab til}^{baade om}^M^{og rosemalingen} de rent elementære grùnd sætninger for

forstaaelse af Munthe^s ~~og hans kùnst eller for forstaaelse af~~ ^{kunst og heller söge at tilegne lidt mere af} og stil i det heletaget. – ~~{...}~~ ^{Hr. B. J. De} sy-

nes hans ^{især at foragte} kjendskabet til ^stilarterne. ^{i det} ~~at staa paa svage födder~~. Dertil drager han sammen

ting der er rene modsætninger blander lorten med gùldet for at faa noget ùsmageligt ùd

af det hele. Naar han saaledes begynder be med at rive ned paa "vort höie kulturstand-

pùnkt, paa landsmål ^og træsjærer kùnst saa kan jeg noget nær være enig med ham

~~men naar han her~~ thi for at nævne det sidste ^{<træsjærerkunsten>} saa behöver jeg blot at löfte öinene op

fra papiret for se nok til at ærgre mig over nùtidens saakaldte norske træskjærerkunst

Jeg har nemlig staaende foran mig en smaglos trækasse der skal betyde ^en avismappe

~~den er lavet~~ jeg har faaet den til foræring fra et ùngdoms lag ~~ning~~ og kan derfor

ikke godt kaste den paa ilden skjönt den som sagt ærgrer mig. Den er lavet af af Mag-

nùs Dagestad og jeg synes at her. Dagestad vel har trængt de 30 kr. han har faaet

for den thi der er et kolosalt arbeide lagt i alle de snirkler ~~<jeg>~~ krimskrams og dra-

geslyngninger som den er udstyret med, alt ^{sammen {…}} levninger af romansk stil med lidt kant-

<flikning> af "gotik", og ~~for at gjöre det hele mere~~ det hjælper lidet at han har over-

smùrt hele stasen med en styg ^{gjennemsigtig gùl} fernis, thi alt træ^sjærerarbeide i lyst ufarvet træ er

stygt. Men naar hr. B. J. ~~inde~~ i samme forbindelse nævner ting som teppevævning og

snorres tegninger saa blander han sammen to kontraster, thi det ~~förste~~ ^sidste er ~~prodùter af~~^kommen ~~den~~ fra

virkelige "kultùr"-menesker og det af de ~~forste~~ ^"ypperste" i landet – medens det förste skriver sig fra

massen og seminaristerne ^{i kunsten} og halvkùnstnere der ^{der altid endog abe efter ùden forstaaelse og som} er en værre pest for kùnsten end mobben

og massens kritik. At blande politik ind i dette er ogsaa paa ùrette plads om {...} end er

god. Om troldheimen ^{Hr B J. taler om munte og}^K^{, der kommer han jo egentlig ùdenfor sin ramme – den dekorative kunst eller stilkunsten}

men – lad gaa

Hr. B. J. ~~gjör~~ ^{taler om at drage Troldheimen ind i stuerne og} gjor ^herunder en sammen ligning mellem ~~Munte~~ Kilttelsen og Bergslien paa den ene

side og "Mùnthe og hans kampfæller" paa den anden, idet han stiller sig paa Kittelsen's og

Bergsliens side, ~~og henviser~~ ^{medens han finder at} Mùnthes ~~opfatning af trold til muserne~~ ^{hvor de horer hjemme}~~, og give dem ad-~~ ^{da han er bange for at}

~~gang til skikkelig borgerhjem.~~ Trold ^bor at trække sig tilbage til mùseerne hvor de hörer hjemme

og ikke aabnes adgang til skikkelige borgerhjem. ^{<Forst> et sporgsmaal} Skal kunsten rette sig efter "skikke-

lige borgerhjems ^mod^e^smag hvad slags kùnst tror hr. B J. vi da fik det blev ^vel noget i lighed med nù-

tidens ^smaglöse höiryggede stoler med plysbetræk og dreiede knopper og ben ^{som nu er saa "nymoderendes" i Bergen}. Men tilbage til Kittelsen og

Mùnthe – Bergslien sætter jeg forelöbig ud af betragtning. Det glæder mig at Hr. Bj. har

^aabnet öie for Kittelsens kùnst – thi her skiller De dem for engangs skyld ^{virkelig ùd fra} ud fra massen. Thi

ingen kunstner i landet har vel lidt mere ùnder misforstaaelse end Kitl: ingen har vel

saaledes som han lidt skade paa sin egen kunst. Han kom ^frem som et vordende geni ^{ja jeg vover her at bruge det ord.} – en

natùrbegavelse ùden lige, en kraft ^{og intensitet} som Norge kanske aldrig har havt mage til – men Norge

hadde ikke brug for ham – ham for hvem "livets ^store skjemte vise" var det fuldeste alvor han

blev anvist plads ved "gemytlige" vittighedsblader ~~og dette <julem>~~ ^{og lignende} "gemytligt" kram.

Hans ~~ting <som>~~ ^virkelige kùnst blev sparket ~~ud af forlæggernes~~ ^{bort i en krog} Saaledes vandrede hans prægtige arbeide

Svartedaùen om fra forlægger til forlægger i 7-8 aar för det endelig blev vovet at lade

det gaa i trykken – og dog var ^havde Kittelsen störste kraf og genialitet allerede dengang

~~mistet~~ lidt af sin kraft ùnder kampen for tilværelsen. Jeg vil kalde Kittelsen genial

Manuskriptfragment

Transkripsjon:

Side