ikke let at være en Diogenes for mig heller –

thi forùden de för nævnte ting: (farver, pensel

og lærred), maa jeg have mad klær og tag over

hodet. Nù ja – hvad materialerne angaar kan

jeg altid tjene mig en skilling dertil nù og

da – snart skal et ùngdomslag have en fane

malt eller en ^{eller anden} vil have et billede af sin gaard

Et lidet legat rak saahvidt ~~rakk~~ til at betale

min gjæld ^{og lignende.}, saa jeg atter kan faa credit hos far-

vehandlerne. Alle rede ^penge maa selvfölgelig gaa

til materialer. Saa er det maden – ja den kan

man jo altid snyde sig fra eller eller til paa en

hvis. (Jeg har levet for 80 öre om ùgen en tid i

Kristiania, det var vasvelling til alle maal)

Men saa kommer det vanskeligste: "tag

over hovedet". Da jeg ikke har fundet den

traditionelle tönde videre praktisk her i

fjeldene, har jeg faaet den idee at skrive til

nù kommer jeg med en bön som jeg beder Dem <om>

Dem og bede {... ...} at give mig oplysning

ikke at blive vred paa mig for.

om hos hvem i Aalesùnd jeg kunde faa kjöbt et stort

telt til billig pris – thi man har vel en overflod

af dem i Aalesùnd nù eller der bliver en

mængde som man ikke har brùg for til som

meren jeg behöver det heller ikke för ~~ved jon-~~

Jeg har tænk paa at det kanske var vanskeligt at faa ^kjobt da det vel er {...}-

~~sok tider~~ för ~~gaar ikke~~ sneen nogenlunde af

Jeg kjender en anden kunstner der ogsaa förer et

fjeldene ~~her~~. Den eneste ùndskyldning jeg har for

lignende liv paa fjeldene og han vil og^saa gjerne faa kjöbt et.

at jeg plager Dem med en slig smaating er at jeg

{...} eiendom.

ikke tror nogen anden vilde tage notis af en kùnstner

heller ikke kjender jeg noget menneske i Aalesùnd, men ^Dem

kjender jeg jo af omtale ^{og <böger>} allerede ~~fra~~ ^{da jeg var i} 15 aars alderen da jeg

kjendte en præsten Giverholt i Throndhjem, hvis sön ^jeg gik paa

latinskolen sammen med. En anden gang jeg hörte ^tale om

Dem personligt var da min ven maleren Laùreng

reiste om med Skredsvigs billede: "Et digt om döden" og kom

til Stavanger. Deres imödekommenhed mod ham har

gjort mig dristig. Saa har jeg endnù en grund. – Det

menneske jeg skylder det meste af min

udvikling som kunstner – det mensket jeg skylder

at jeg fik komme til Tyskland og fik opholde mig

i Paris et halvt aar – det menneske jeg altsaa skyl-

der at jeg i detheletaget fandt frem til egen person

lig kùnst – det menneske er Deres söster frk. Kitty Kjelland

Brevutkast

Transkripsjon:

Side