Letter draft

Astrup, Nikolai to Kielland, Alexander
1902-1906

Transcription:

Jenny Sæterbakken

Page

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4
Transcription
Translation

Letter draft

Astrup, Nikolai to Kielland, Alexander
1902-1906
C.2.6.O.7.L.6_1, Jølster Bibliotek

4 Pages

Transcription: Jenny Sæterbakken

Transcription

Sider mangler.

Naar jeg vover at henvende mig til Dem er det

fordi jeg forùden af Deres böger og saa af om-

tale kjender Dem og tror at De ikke bliver

vred paa en kùnstner; jeg er nemlig kùnstner – maler og

vestlænding og jeg skal forsöge at forklare hvorfor jeg

drister mig til at bede Dem stor personlighed <om> hvis tid naturligvis er

tjenesten meget kost bar, om en tjeneste: – Altsaa en

forklaring: Jeg vill iallefald gjerne være ærlig og

ægte i min kùnst, men som forholdene er for

kùnstnerne her i Norge, er det vanskeligt at kùnne

være det helt; <pecùniaere sorger> virker efter min op-

fatning altid <hæmmende> og dræbende paa al {...} kùnst.

Kùnde man være en Diogenes, vilde man kanske kom-

me længst i at gjöre god kùnst, men da dette nù

eg engang er ùmùligt for en maler (han maa i det mind-

ste være forsynet med farver, en pensel og lærred) saa er 

<her> i grùnden bare tre veie for ham at gaa. ente

Enten 1) maa han være saa elastisk at han ùden at

skade sit eget ogsaa kan gjöre andre tillags (han

maa med andre ord "lægge sig efter" rùtine og pub-

likùms smag). Han maa gjöre det for at klare

det nödvendigste til det daglige livsbehov. Men

faa er det eller rettere ingen som i længden har kùnnet forene

disse 2 ting,: sin kùnst, og pùblikùms smag; de taber

sit eget og blir tjenere af pùblikùms smag isteden-

for at være dens op dragere. For en virkelig kunstner

er dette et selvmord en pinens vei, som dog mange

her i Norge er nödt at gaa.

eller 2) Han maa söge en anden vei ùdvei: Trække

sig tilbage fra pùblikùms hjælp. Söge de af si-

des liggende steder – hvor han uforstyrret kan

gaa sine egne veie og hvor hans livsophold

ikke kræver saa megen forsagelse saa af hans egen

kùnst og personlighed. Han maa naturligvis give afkald

paa mange af kùlturens goder, men hans trang til

at fölge med udviklingen skjærpes kùn ùnder

slige omstændigheder. Han vil og maa ind til {...

...} til de store ùd stillinger, om han ikke selv

ùd stiller. (Thi det er vanskeligt for en der skaber

  noget som folk ikke har orginal og personlig kùnst

at faa ùd stille endogsaa.)

3) Han kan ogsaa gaa en tredie vei – der er som

den gyldne middelvei. Slaa Han slaar sig sam-

men med {...} aandsbeslegtede kùnstnere være er med i dan

nelse af cliqùe. Men det synes jeg kùn er

tilladt, hvor der allerede er en slig före – hvor

retninger <kamperer> og det nye er nödt at garder

sig mod det gamle ved at slùtte sig sammen i

cliqùe.

men dette sidste {...} mig lidet, man blir for

afhængig af de andre i Cliqùen. Sammenrotning

og og venskab kan jo ogsaa dræbe. Jeg ved ikke

hvilken af disse veie der er værst er bedst eller

rettere værst, jeg har i allefald valgt den anden

vei, og trukket mig tilbage til en fjeldbygd – fore-

löbig i allefald; jeg bliver kanske noget af en

vagabond, noget af en landstryger – men jeg haaber

det kun er noget ydre ùdvortes, og at det ogsaa kùn er forelöbigt

Hvad skal vi ùnge kùnstnere gjöre?

Lige saa ynkeligt som det er for de unge kùnstnere

her i <pecùniaers> henseende lige daarligt slet er det

for dem med hensyn til det spiritùelle det ene en fölge af det andet. Men

hvad skal de ùnge gjöre. Til læremestere har

vi (paa kgl. tegneskole) ùdelùkkende havarerede kùn-

stner ex istenser, som selv har de tabt alt paa det spi-

rituelle omraade (vox? - - - - - plebis) har dræbt dem,

og nù ùnder de og enhver ùng kùnstner den

samme skjæbne. Men dette slige personer skulde jo i en henseende være gavn

ligt for de ùnge; thi kan vi ikke lære noget af

dem saa kand vi dog i dem have et slags exempel

paa hvorledes vi ikke maa handle – men det

er dyre exempler staten holder – (naa ja, jeg ùn-

der de gamle mænd alt godt, de har tabt

det vigtigste eller kanske aldrig havt noget., hvorfor ikke unde dem lidt extra

forpleining paa deres gamle dage Det er <igrunden> synd i dem). Men jeg vil

nù helst ikke have nogen sadanne her "exempeler" ikke engang

ikke som "afskrækkende" exem.. Thi selv det smitter – (som

<far> exempel den omstændighed at man faar for-

domme mod go alt endog gode enkle tekniske

midler – bare fordi disse "af skrækkende exem-

pler" har brùgt dem. tilfældigvis har brùgt samme

<A. p k.> Jeg saa nettop af aviserne at en af vore mest begavede

altsaa har jeg fùndet det bedst {...} <fra det>

<unge> malere var funden död paa antagelig af slagtilfælde; jeg tror nù snarere aar-

jeg vil ikke gaa og sulte i Xania som för

<hele>, – jeg faar nok <slænge> om her mellem

det sagen var det elendige liv fuldt af sult og kùlde som de ùnge i disse {...} tider

fjeldene paa vestlandet og finde den kùnst glæde

har fört som <var> skyld i det; jeg kjendte ham nemlig godt han var

naturen og jeg selv kan skaffe mig. – Det er dog

en af mine personlige venner, og vi havde atteliere ved siden af hinanden

ikke let at være en Diogenes for mig heller –

thi forùden de för nævnte ting: (farver, pensel

og lærred), maa jeg have mad klær og tag over

hodet. ja – hvad materialerne angaar kan

jeg altid tjene mig en skilling dertil nù og

da – snart skal et ùngdomslag have en fane

malt eller en eller anden vil have et billede af sin gaard

Et lidet legat rak saahvidt rakk til at betale

min gjæld og lignende., saa jeg atter kan faa credit hos far-

vehandlerne. Alle rede penge maa selvfölgelig gaa

til materialer. Saa er det maden – ja den kan

man jo altid snyde sig fra eller eller til paa en

hvis. (Jeg har levet for 80 öre om ùgen en tid i

Kristiania, det var vasvelling til alle maal)

Men saa kommer det vanskeligste: "tag

over hovedet". Da jeg ikke har fundet den

traditionelle tönde videre praktisk her i

fjeldene, har jeg faaet den idee at skrive til

nù kommer jeg med en bön som jeg beder Dem <om>

Dem og bede {... ...} at give mig oplysning

ikke at blive vred paa mig for.

om hos hvem i Aalesùnd jeg kunde faa kjöbt et stort

telt til billig pris – thi man har vel en overflod

af dem i Aalesùnd nù eller der bliver en

mængde som man ikke har brùg for til som

meren jeg behöver det heller ikke för ved jon-

Jeg har tænk paa at det kanske var vanskeligt at faa kjobt da det vel er {...}-

sok tider för gaar ikke sneen nogenlunde af

Jeg kjender en anden kunstner der ogsaa förer et

fjeldene her. Den eneste ùndskyldning jeg har for

lignende liv paa fjeldene og han vil ogsaa gjerne faa kjöbt et.

at jeg plager Dem med en slig smaating er at jeg

{...} eiendom.

ikke tror nogen anden vilde tage notis af en kùnstner

heller ikke kjender jeg noget menneske i Aalesùnd, men Dem

kjender jeg jo af omtale og <böger> allerede fra da jeg var i 15 aars alderen da jeg

kjendte en præsten Giverholt i Throndhjem, hvis sön jeg gik paa

latinskolen sammen med. En anden gang jeg hörte tale om

Dem personligt var da min ven maleren Laùreng

reiste om med Skredsvigs billede: "Et digt om döden" og kom

til Stavanger. Deres imödekommenhed mod ham har

gjort mig dristig. Saa har jeg endnù en grund. – Det

menneske jeg skylder det meste af min

udvikling som kunstner – det mensket jeg skylder

at jeg fik komme til Tyskland og fik opholde mig

i Paris et halvt aar – det menneske jeg altsaa skyl-

der at jeg i detheletaget fandt frem til egen person

lig kùnst – det menneske er Deres söster frk. Kitty Kjelland

Jeg var ukjendt i Xania – der var ùdstilling og jeg

havde faaet mit förste billede: "Höstregn i fjellbyg-

den" antaget. Da kommer der et brev til mig fra Olaf

Schoù (saahvidt jeg veed Norges eneste kunstmæcenas). Han

beder mig komme op til ham – jeg kommer og faar

1000 kr at stùdere for i udlandet for, hvor jeg lysted. Og

da jeg senere traf ham igjen Paris fik jeg endnù <1100>

Da jeg spùrgte ham hvorfor han særlig begùnstige ùnder

stöttede mig fremfor saa mange andre ùnge kùnstnere

fortalte han at Deres söster Kitty Kjelland var den

förste som havde omtalt mig for ham og gjort

ham opmærksom paa min kùnst og bedt ham om

at hjælpe mig; og dette hadde hùn gjort ùden at

kjende mig personlig engang. Derfor kom jeg ihù at det

kanske gik an {...} for en kùnstner (in <connù>)? at

henvende Sig til Dem hendes bror. – I Paris gik jeg

paa flere accademier, Kolarrossi deribland paa <accademia>

Colarossi, hvor Kristian Crohg först holdt privat male

skole og siden blev proffessor (han er den enste normand {...}

som er professor ved noget franskt kùnstaccademi) Han

var den en ùdmærket lærer. Jeg afskriver her en

attest jeg fik han gav mig da jeg hjemkommen til

Norge sögte et legat

Krogs attest!

Translation