Hr. Konsul Mohr!

Det har længe været mig en trang at skrive ^faa takke Dem

af mit inderste hjærte for for din tiltro til mig som kunst{…}

<som De viste> mig Jeg har ^længe ikke vidst om tro paa min kunst ^som De viste ved at tildele

jeg turde sende Dem en personlig tak –

men efter {...} <sympatike skildring> 

mig Deres stipendiùm <Ja> Jeg kan ^{kan jo ikke takke dem nok – jeg vil faa lov at nævne} hvad forfatter ^HE. Kinck

{... ...} og {...} har <givet> mig af Dem

<troede> jeg at jeg <turde> vove det.

^sagde ord da han skrev ^{til mig da han} gratulerede til mig ^{i <anldng> stipendie Deres legat} "Hr. Mohr

har ^{denne gang} vist sin rakryggethed ved at ùd dele of

selvstændighed – ogsaa for ^{först og {...} Dem} Han ^Kinck syntes ^at De ^havde havde 

har vist ^{{...} stipendiet} gaaet den rette vei for {...} male mit

vedkommende – ja "ogsaa for forfatterens vedkommende ^viste har

jo ^<hr> Mohr denne gang selvstændighed ligeoverfor ind-

stillingen". – Indstillingerne pleier jo ofte at være

meget vilkaarlige – og jeg er ikke bange for at udtale at der ^slige

^{indstillingskomiteer} ofte er n paavirket af <bagtalelse>, intriger, og ^<megen> sladder, og det

ùsleste kryberi – af folk som permanent

sniger ^sig omkring i departementet ved hver stipendie-

afgjörelse. Af frygt for at De muligens skulde opfatte

mig som en kryber slig {...} kryber – har jeg ^hidtil afholdt

mig fra at fölge min trang til at takke Dem – jeg

var bange for at min ringe hyldest kùnde misforstaaes

men nù faar jeg resikere det – jeg vilde ^{ogsaa saa} gjerne sendt Dem

min gratulation i anledning Deres ^{70 <aar>} födselsdag men jeg <selv>

Jeg tænker nù paa at reise og glæder mig til det udbytte jeg skal have af Deres

stipendium baade for <sjæl og legem> min kunst og mine daarlige lunger

jeg venter bare paa at komme mig lidt efter spanskesyken _{som {...}} og mine som har taget haand

^{paa mine paa forhaand} daarlige lunger er ^{jeg <her> været} rent elendige – men jeg föler nù dog at

livet seirer <forelöbig> – og jeg tör sige at det ^skyldes ikke

mindst skyldes Dem – den {...} aandelige stimulati-

tion som De gav mig ved at vise Deres tro paa mig har vir-

kelig holdt mig oppe. Ellers pleier stipendier ikke altid at

virke til det gode – de faaes almindelig kùn ved intriger

og protegering – og nydes da oftest med ond samvittighed

– jeg kan desværre tale af erfaring – jeg fik nemlig som <ganske>

ùng Finnes legat (800 Kr.) – det var egentlig en anden ^(ældre) som

burde havt det men direktör Holter (ved kgl. tegneskole) ^{og andre <indstilingsmænd>} havde

sat sig i hovedet at jeg skulde have det – (jeg har siden godtgjort

den tabende ^{de 800 kr} hvad) jeg syntes – men jeg erindrer ^havde som nævnt "ond

samvittighed" – det har jeg ikke nu thi jeg har ^senere været

uretfærdigt behandlet af andre indstilingskomiteer.

Naar stipendier i detheletaget kan skaber saa meget ondt som

de ofte gjör saa kommer det af en ting – det er disse

"ùansvarlige" indstillingskomiteer! – Lad en enkelt mand ^{gjerne kunstner} –

^{...} af gjöre valgt af kunstnerne – afgjöre det ^hele og han vil föle sit

ansvar ganske anderledes ^sterkt end en bande af {...} indstillingskomite

medlemmer der er paavirkede af disse sùfleùrer (bagtalere)

(og protegerende bagtalere) – den ene kan skylde paa den anden

og til syvende og sidst har ingen noget ansvar, naar

et stipendiùm er ùretfærdigt uddelt. En enkelt-mand paa-

virkes ikke saa let af sufleùrerne – og hvis denne enkelt

mand vælges ny hvert ^andet aar vilde det ^han betragtes ^{sit valg} som et ^ansvars

^fuldt tillids hverv som vilde gjöre det ùmùligt for ham at

anvende protegering af venner. Og om det skulde hænde

en enkelt gang var det dog bedre end nu da det ^{omtrent altid} hænder be-

standig at de protegerende ^{favoriserende} "sufleùrer" gaar af med seieren.

Her döde for et par dage sidn <en> ùng meget begavet maler

H. Rom – ùden at faa den stötte han trængte og de stipendier

han bùrde havt – bare fordi disse almægtige "sufleurer"

stod iveien – han har da virkelig skabt noget i kunst – og

det vilde da være mere retfærdigt hans <enke> eller <barne> ^nù fik

et stipendiùm end at mange af disse andre faa der ofte ender

^{til skade for kunsten} som aùktions malere ^{eller <maleri>fabrikanter" af salonmalerier} efter at de har faaet alle landets stipen

dier – (vi har dusin vis af exempler paa dette)

Hvis en ad Jeg haaber De ikke tager mig det ilde op at

jeg ^{vover at} giver Dem et raad i al anledning Deres <store> stipendium –

det sker kùn af interesse for kunsten ^{og de mennesker der} og jeg ^{veeed jeg} risikerer

bærer det tunge <lod> at være kunstner

dette selv med fare for at ^{misforstaaes og} tabe Deres velvilje –

Jeg antager at De selv ùdeler Deres stipendiùm saa

længe De lever – og da er alt bra godt – men naar

De engang {...} forhaabentlig langt ude i tiden – ikke er mere

blandt os – lad da stipendiet blive uddelt af en enkelt

^enten mand – valgt af ^{stemmeberettigede} kunstnerne hvert ^andet aar – det vil forebygge

meget ondt blandt kunstnerne – megen nidd – megen

sammenrotting og klikker, megen <ondskab> og {...} bagtalelse af 

kunstnerne sig imellem og overfor den saakaldte indstillinggs

komitéer. Vælg förste aar selv en kunstner mand til at over-

tage Deres hverv ved uddelingen Vælg selv Deres ^förste eftermand ved

det forste aars ud ved uddelingen – det vil give et godt

exempel – og lad saa ^{eftr 2 aars forlöb} siden kunstneren selv vælge manden

hvert ^andet aar! Der kan kanske indvendes at et saadant valg

^{paa enkeltmand} vil koste meget ^mere i administration – all administrationerne

er jo tilböielige til at slùge alt for tiden – men jeg synes <den>

^{her foreslaaede ordning} burde heller forenkle det hele og koste mindre – ^{den kostbare} hemmelige af-

stemning burde være ùnödvendig – enhver kunstner som inter-

esserede sig for sagen burde kùnne vedstaa sin mening og sende sin

stemme "offentligt" uden noget ^{papir og porto-}udlæg for stipendiebestyrelsen.

Fristn for afstemningen burde vare hele ^{2 aa} aaret ^{i 2 aar} saa at ikke som

tidligere ^{(ved <Thaulov premien>)} en liden klik bestemete tiden af saa kort varighed

at kùn dens indviede medlemmer fik tid til at afgive stemmer

Jeg er villig til ^{om fornodent} at ofre hvad ^{...} der er mig ^{del af stipendiet} tilstaaet ^mig af Deres

stipendiùm paa de mùlge extra udgifter som denne ording

maatte medföre – jeg <föler> at jeg vilde gjöre en god {...}

Her <död> en ùng {... ...} <begavet ùng> Illustrasjon maler (H R)

{...} uden at faa den stötte og han trængte og de stipendier han burde

havt bare fordi disse almægtige "sùfleùrer" stod i veien.

om jeg derved kunde bidrage til en mere lykke-

skabende ordning. Jeg veed at Thaulow ærgrede sig over

at se hvorledes hans "Thaulowpris" ^{som <skulde udeles> af {...} gang paa gang} blev uddelt af en

liden klik ^{der delte den sig imellem} – og dette ^{denne ærgrelse} var vel ogsaa aarsagen til at han

istedenfor ^{– som tænkt –} at afsætte en sùm – som tænkt – ^{af sin store formue} til et stipendiùm – satte

alle sine midler ind i en fabrik som gik fallitt straks efter

hans död – hvorved baade <kunstnerne> (og ^{for storstedelen ogsaa} hans familie) tabte alt.

Jeg er ikke i tvivl om at der allerede har været sùflörer <ude>

og har bagtalt mig for Dem – det vilde undre ^{og glæde} mig om saa

ikke var tilfældet – jeg ^{saavelsom mange andre} har været ude for det för – jeg blev jo

{...} frataget et stipendiùm da jeg var i England – "man havde

<gjort> en ny bestemm uden at jeg enga man engang <uleilige-

de> sig med at gjöre mig bekjendt dermed ^{stipendiefratgelsen} – saa at jeg <levde>

der i god tro og ingen f ikke ahnede ^ikke nogen fare – förend

en ^rig slegtning (stathauptmand Astrup) underrettede mig derom <samtidig>

som han lod mig vide at det extra "tilskud" som han havde

lovet mig i fald stipendiet skulde blive for knapt – nù bort

faldt af sig selv da han gik ud fra at en saa alvorlig <tng> som

at fratage en mand et stipendium ikke lod sig gjöre uden

^en alvorlig – alvorlig grùnd og han havde da ogsaa forhort sig i

departementet ^{...} hvor {...} ^{men <havde> kun faaet undvigende svar naar} sufleurerne havde forebragt en helt igjen

der blev nævnt noget om at mit "private liv" ikke maatte være

nem lognagtig og ondskabsfuld historie om mit "private liv" –

i orden naar der blev gjort en slig undtagelse med mig. – (Jeg var mig {...}

^{bröde bevidst} (aarsagen til historien var at ^{<rigtignok havde>} jeg havde giftet ^{<netop> {...}} mig med en lidt vel

ùng om end ^{men dog} helt voksen pige der dengang kùn var 15 aar – jeg er endnù

gift med hende i vort ægteskab er ^{<var> helt} lykkeligt ^{trods fattigdom} og vi har 4 born) ^{jeg <troede ikke dette kunde sætte plet paa mit private>}

blev dengang nodt ^<jeg> at laane penge og sælge ^{alle mine billeder og} alt hvad jeg eide for

Jeg kan ikke fortæle hvorledes dette slag

virkede paa mig

og forlade halvfærdig arbeider i England 

nærsagt ingenting ^og for at klare min hotel regning i London ^{Jeg har <siden> stadig levet i stor <fattigdom> {... ... ... ...}}. Jeg gjorde

Werenskiold og Holmebo ^{som sad i stipendiekomiteen} ansvarlige opmærksom paa <sagen> og de

og De vilde at jeg skùlde gjore dep. ansvarlig for sine udtalelser i {... ...} {...}

var rasende paa mine vegne – ^men stipendiebestyrelsen ^{i departementet} <smuttede> {...}

<undav> historien ^{om mit} som de {... ... ...} og opfandt en <ny>. ^{ved at henvise til sin nye bestemmelse ved udelingen} Jeg <skulde>

{... ...} at jeg storstedelen af mit liv havde været totalist

de være saa for drukken og da jeg vilde gjore <ansvar> {...}

noget ^ufordelagtig om mit "private liv" havde man aldrig hört og beklagede at saadant var

{...} Dem {...} <smuttede> de atter undav og erklærede at det var {...}

Vertikal tekst til høyre: en ny bestemmelse med hensyn til stipendiets {... ...}

nævnt og at stipendiet alt <var> givet til en anden ellers skulde jeg faaet det igjen o.s.v