Letter draft
4 Pages
Transcription: Jenny Sæterbakken
Transcription
Det har længe været mig en trang at skrive faa takke Dem
af mit inderste hjærte for for din tiltro til mig som kunst{…}
<som De viste> mig Jeg har længe ikke vidst om tro paa min kunst som De viste ved at tildele
jeg turde sende Dem en personlig tak –
men efter {...} <sympatike skildring>
mig Deres stipendiùm <Ja> Jeg kan kan jo ikke takke dem nok – jeg vil faa lov at nævne hvad forfatter HE. Kinck
{... ...} og {...} har <givet> mig af Dem
<troede> jeg at jeg <turde> vove det.
sagde ord da han skrev til mig da han gratulerede til mig i <anldng> stipendie Deres legat "Hr. Mohr
har denne gang vist sin rakryggethed ved at ùd dele of
selvstændighed – ogsaa for först og {...} Dem Han Kinck syntes at De havde havde
har vist {...} stipendiet gaaet den rette vei for {...} male mit
vedkommende – ja "ogsaa for forfatterens vedkommende viste har
jo <hr> Mohr denne gang selvstændighed ligeoverfor ind-
stillingen". – Indstillingerne pleier jo ofte at være
meget vilkaarlige – og jeg er ikke bange for at udtale at der slige
indstillingskomiteer ofte er n paavirket af <bagtalelse>, intriger, og <megen> sladder, og det
ùsleste kryberi – af folk som permanent
sniger sig omkring i departementet ved hver stipendie-
afgjörelse. Af frygt for at De muligens skulde opfatte
mig som en kryber slig {...} kryber – har jeg hidtil afholdt
mig fra at fölge min trang til at takke Dem – jeg
var bange for at min ringe hyldest kùnde misforstaaes
men nù faar jeg resikere det – jeg vilde ogsaa saa gjerne sendt Dem
min gratulation i anledning Deres 70 <aar> födselsdag men jeg <selv>
Jeg tænker nù paa at reise og glæder mig til det udbytte jeg skal have af Deres
stipendium baade for <sjæl og legem> min kunst og mine daarlige lunger
jeg venter bare paa at komme mig lidt efter spanskesyken som {...} og mine som har taget haand
paa mine paa forhaand daarlige lunger er jeg <her> været rent elendige – men jeg föler nù dog at
livet seirer <forelöbig> – og jeg tör sige at det skyldes ikke
mindst skyldes Dem – den {...} aandelige stimulati-
tion som De gav mig ved at vise Deres tro paa mig har vir-
kelig holdt mig oppe. Ellers pleier stipendier ikke altid at
virke til det gode – de faaes almindelig kùn ved intriger
og protegering – og nydes da oftest med ond samvittighed
– jeg kan desværre tale af erfaring – jeg fik nemlig som <ganske>
ùng Finnes legat (800 Kr.) – det var egentlig en anden (ældre) som
burde havt det men direktör Holter (ved kgl. tegneskole) og andre <indstilingsmænd> havde
sat sig i hovedet at jeg skulde have det – (jeg har siden godtgjort
den tabende de 800 kr hvad) jeg syntes – men jeg erindrer havde som nævnt "ond
samvittighed" – det har jeg ikke nu thi jeg har senere været
uretfærdigt behandlet af andre indstilingskomiteer.
Naar stipendier i detheletaget kan skaber saa meget ondt som
de ofte gjör saa kommer det af en ting – det er disse
"ùansvarlige" indstillingskomiteer! – Lad en enkelt mand gjerne kunstner –
{...} af gjöre valgt af kunstnerne – afgjöre det hele og han vil föle sit
ansvar ganske anderledes sterkt end en bande af {...} indstillingskomite
medlemmer der er paavirkede af disse sùfleùrer (bagtalere)
(og protegerende bagtalere) – den ene kan skylde paa den anden
og til syvende og sidst har ingen noget ansvar, naar
et stipendiùm er ùretfærdigt uddelt. En enkelt-mand paa-
virkes ikke saa let af sufleùrerne – og hvis denne enkelt
mand vælges ny hvert andet aar vilde det han betragtes sit valg som et ansvars
fuldt tillids hverv som vilde gjöre det ùmùligt for ham at
anvende protegering af venner. Og om det skulde hænde
en enkelt gang var det dog bedre end nu da det omtrent altid hænder be-
standig at de protegerende favoriserende "sufleùrer" gaar af med seieren.
Her döde for et par dage sidn <en> ùng meget begavet maler
H. Rom – ùden at faa den stötte han trængte og de stipendier
han bùrde havt – bare fordi disse almægtige "sufleurer"
stod iveien – han har da virkelig skabt noget i kunst – og
det vilde da være mere retfærdigt hans <enke> eller <barne> nù fik
et stipendiùm end at mange af disse andre faa der ofte ender
til skade for kunsten som aùktions malere eller <maleri>fabrikanter" af salonmalerier efter at de har faaet alle landets stipen
dier – (vi har dusin vis af exempler paa dette)
Hvis en ad Jeg haaber De ikke tager mig det ilde op at
jeg vover at giver Dem et raad i al anledning Deres <store> stipendium –
det sker kùn af interesse for kunsten og de mennesker der og jeg veeed jeg risikerer
bærer det tunge <lod> at være kunstner
dette selv med fare for at misforstaaes og tabe Deres velvilje –
Jeg antager at De selv ùdeler Deres stipendiùm saa
længe De lever – og da er alt bra godt – men naar
De engang {...} forhaabentlig langt ude i tiden – ikke er mere
blandt os – lad da stipendiet blive uddelt af en enkelt
enten mand – valgt af stemmeberettigede kunstnerne hvert andet aar – det vil forebygge
meget ondt blandt kunstnerne – megen nidd – megen
sammenrotting og klikker, megen <ondskab> og {...} bagtalelse af
kunstnerne sig imellem og overfor den saakaldte indstillinggs
komitéer. Vælg förste aar selv en kunstner mand til at over-
tage Deres hverv ved uddelingen Vælg selv Deres förste eftermand ved
det forste aars ud ved uddelingen – det vil give et godt
exempel – og lad saa eftr 2 aars forlöb siden kunstneren selv vælge manden
hvert andet aar! Der kan kanske indvendes at et saadant valg
paa enkeltmand vil koste meget mere i administration – all administrationerne
er jo tilböielige til at slùge alt for tiden – men jeg synes <den>
her foreslaaede ordning burde heller forenkle det hele og koste mindre – den kostbare hemmelige af-
stemning burde være ùnödvendig – enhver kunstner som inter-
esserede sig for sagen burde kùnne vedstaa sin mening og sende sin
stemme "offentligt" uden noget papir og porto-udlæg for stipendiebestyrelsen.
Fristn for afstemningen burde vare hele 2 aa aaret i 2 aar saa at ikke som
tidligere (ved <Thaulov premien>) en liden klik bestemete tiden af saa kort varighed
at kùn dens indviede medlemmer fik tid til at afgive stemmer
Jeg er villig til om fornodent at ofre hvad {...} der er mig del af stipendiet tilstaaet mig af Deres
stipendiùm paa de mùlge extra udgifter som denne ording
maatte medföre – jeg <föler> at jeg vilde gjöre en god {...}
Her <död> en ùng {... ...} <begavet ùng> Illustrasjon maler (H R)
{...} uden at faa den stötte og han trængte og de stipendier han burde
havt bare fordi disse almægtige "sùfleùrer" stod i veien.
om jeg derved kunde bidrage til en mere lykke-
skabende ordning. Jeg veed at Thaulow ærgrede sig over
at se hvorledes hans "Thaulowpris" som <skulde udeles> af {...} gang paa gang blev uddelt af en
liden klik der delte den sig imellem – og dette denne ærgrelse var vel ogsaa aarsagen til at han
istedenfor – som tænkt – at afsætte en sùm – som tænkt – af sin store formue til et stipendiùm – satte
alle sine midler ind i en fabrik som gik fallitt straks efter
hans död – hvorved baade <kunstnerne> (og for storstedelen ogsaa hans familie) tabte alt.
Jeg er ikke i tvivl om at der allerede har været sùflörer <ude>
og har bagtalt mig for Dem – det vilde undre og glæde mig om saa
ikke var tilfældet – jeg saavelsom mange andre har været ude for det för – jeg blev jo
{...} frataget et stipendiùm da jeg var i England – "man havde
<gjort> en ny bestemm uden at jeg enga man engang <uleilige-
de> sig med at gjöre mig bekjendt dermed stipendiefratgelsen – saa at jeg <levde>
der i god tro og ingen f ikke ahnede ikke nogen fare – förend
en rig slegtning (stathauptmand Astrup) underrettede mig derom <samtidig>
som han lod mig vide at det extra "tilskud" som han havde
lovet mig i fald stipendiet skulde blive for knapt – nù bort
faldt af sig selv da han gik ud fra at en saa alvorlig <tng> som
at fratage en mand et stipendium ikke lod sig gjöre uden
en alvorlig – alvorlig grùnd og han havde da ogsaa forhort sig i
departementet {...} hvor {...} men <havde> kun faaet undvigende svar naar sufleurerne havde forebragt en helt igjen
der blev nævnt noget om at mit "private liv" ikke maatte være
nem lognagtig og ondskabsfuld historie om mit "private liv" –
i orden naar der blev gjort en slig undtagelse med mig. – (Jeg var mig {...}
bröde bevidst (aarsagen til historien var at <rigtignok havde> jeg havde giftet <netop> {...} mig med en lidt vel
ùng om end men dog helt voksen pige der dengang kùn var 15 aar – jeg er endnù
gift med hende i vort ægteskab er <var> helt lykkeligt trods fattigdom og vi har 4 born) jeg <troede ikke dette kunde sætte plet paa mit private>
blev dengang nodt <jeg> at laane penge og sælge alle mine billeder og alt hvad jeg eide for
Jeg kan ikke fortæle hvorledes dette slag
virkede paa mig
og forlade halvfærdig arbeider i England
nærsagt ingenting og for at klare min hotel regning i London Jeg har <siden> stadig levet i stor <fattigdom> {... ... ... ...}. Jeg gjorde
Werenskiold og Holmebo som sad i stipendiekomiteen ansvarlige opmærksom paa <sagen> og de
og De vilde at jeg skùlde gjore dep. ansvarlig for sine udtalelser i {... ...} {...}
var rasende paa mine vegne – men stipendiebestyrelsen i departementet <smuttede> {...}
<undav> historien om mit som de {... ... ...} og opfandt en <ny>. ved at henvise til sin nye bestemmelse ved udelingen Jeg <skulde>
{... ...} at jeg storstedelen af mit liv havde været totalist
de være saa for drukken og da jeg vilde gjore <ansvar> {...}
noget ufordelagtig om mit "private liv" havde man aldrig hört og beklagede at saadant var
{...} Dem {...} <smuttede> de atter undav og erklærede at det var {...}
Vertikal tekst til høyre: en ny bestemmelse med hensyn til stipendiets {... ...}
nævnt og at stipendiet alt <var> givet til en anden ellers skulde jeg faaet det igjen o.s.v