Letter draft
6 Pages
Transcription: Ole Petter Løvstad
Transcription
Kjære Hr. Greve.
Tak for Deres brev som jeg bùrde have besvaret
for længe siden – men jeg har været saa plaget
af mine kvælnings anfald baade natt og dag
at jeg intet har kunnet ùdrette – disse elendige
lungerne blir nok mere og mere gjenstridige og
jeg holder det snart ikke ud længere – den övrige
del av kroppen som har været seig nok hidtil er
ogsaa snart ödelagt af mediciner og den
frygtelige sprængning under kvælningsanfaldene,
der kan være saa voldsomme at blodet sprænges ùd
i hùden – særlig lider hjærtet skade –
det er da ikke ùnderligt om hjærnen ogsaa af
og til slaar klik" ùnder slige omstændigheder naar man
hverken faar sövn nat eller dag – O. W. Fastings döivede
elendigheden med morfin – jeg har undgaaet at bruke
dette paa mange aar – ligesom alkohol – jeg tör ikke
begynde med morfinen igjen – thi er man först
begyndt dermed, – er det den rene forsmag paa helvede naar
man ikke faar standser engang ikke faar det. skal slutte med
brùgen. Nei det var jo om ùdstillingen og ikke om
mine elendigheder der skulde skrives – Tak skal De
ha for at De vil ha mig med – men jeg er snart
sagt ikke menneske for tiden – langt mindre kunstner
– jeg kan ikke sige som van Gog: "jo mere syg jeg blir
jo mere kunstner blir jeg" – de indre visioner kan
nok være lige sterke og sterkere, men de ydre
aparater og det maleriske sprog blir det mig værre
og værre at behandle – nù for tiden kommer
ogsaa der til at man ikke kan faa de farver
man er vant til – ikke engang skikkeligt lærred
er at opdrive – jeg har derfor intet af betydning
fra senere tid – og jeg tror De og Deres venner
"vestlandsmalerne" vil kùnne skape en meget
bedre udstilling ùden mig – og nù naar "Kunstnerforbundet
nù skal faa sine lokaler fordoblede vil jeg med
glæde afstaa til eder den plads som jeg fik reser-
veret i Janùar – det havde alligevel blevet en
tarvelig udstilling jeg kunde pres opdrive af (en
del tegninger træsnit og gamle billeder).
De nævner at det blir en slags retrospectiv udstilling –
isaafald om saa er – og jeg kunde jeg kanske faa laane ud en del af mine
gamle billeder – <hvad> der er <tvivlsomt> men det er vil vel blir vanskelig da de fleste
har skiftet eiere – saa flere er reist ud af landet
og saa har jeg gjort en slem opdagelse: – Jeg
havde det ofte saa vanskeligt pekùniært – at jeg ikke kunde
holde gode farver men malte tildels med de saakaldte
amateur farver – og fölgen er at mange af mine
II
gamle billeder har "tabt sig" – de er har forandret <sygnt> sig
i farver – saa at jeg er bange for at min
deltagelse i udstillingen kùn vilde "skjæmme" denne
ud. Forresten tror jeg vi vestlændinger har et
særlig uheld i retning af at billederne "taber sig" – jeg
saa nemlig nù i vaar igjen et ældre billede af Krantz
{...} han er (i Kristiian) og det havde "tabt sig" betydelig syntes jeg
og da jeg spurgte Krantz derom sagde han det samme –
han havde heller ikke seet det paa flere aar – og blev
skuffet ved at se det igjen – da det var et af hans
bedste billeder. Jeg veed ikke om det vestlandske
fugtige klimatiske forholde kan have nogen ind-
virkning paa billeder selv om de ikke er malt med
"amateurfarver" – jeg har et lidet billede hos frù
Helga Reùsch Lysaker det var mit förste billede
og var malt omtrent udelùkkende med "amateurfarver" paa daarligt skisselærred og det
har dog mærkelig nok holdt sig næsten uforandret i snart 20 aar
Nù Men Ja hvis Dere andre vil have mig med, og vi kan faa <laane>
ud en del af mine gamle ting – saa skal jeg gjerne
skrive til de billedeiere, som jeg kjender – mine daar-
lige ting kan kanske fremhæve de andres gode arbei-
der – de kan jo ogsaa tjene som "fyldekalk" kanske,
hvis lokalerne skulde blive for store – og jeg kan da kanske
faa udbede mig paa forhaand de de daarligste
pladser – det daarligste lys, og "(anden) etage" paa
væggene – eller helst "3de höide" paa væggene
Selvfölgelig skal jeg da selv bære alle udgifter med ind-
samling og pakning asùrance fragt og lign. som ved udlaan
af billeder; – især hvis jeg turde gjöre regning paa Deres
bistand med at skrive til særlig "vridne" billedeiere – der er
jo dem som ved tidligere udlaan har svaret mig at de "vi laaner ikke ud
vort inventar". Tror De at Kr. 500 vil strække til udgiftrn
i saafald skal jeg forsoge at nok skrabe i sammen saa meget – jeg
er jo en fattig mand – man maa dog vel kùnne unde mig tillade sig den
glæde eller luxus at se igjen engang sine billeder selv om det bare blir
skuffelser.
Det glæder mig i allefald at Dere andre vil have mig med –
jeg tror det ogsaa ærligt til Dem – men jeg har været gjenstand
for saa megen sladder lögn og ond omtale at jeg ventede mig
det ikke – i allefald ikke af alle – – jeg forstaar forresten ikke
hvad jeg har forbrùdt mig saa særlig i – men noget maa
der være udspredt om mit rygte – jeg har mærket det flere
saa at man endog skal tabe gamle venner pa grund af ond og lögnagtig sladder
gange – og man kan blive bitter – naar man slig bagtales
jeg har et helt igjennem sympathisk indtryk af Dem og vilde
uden grund – at selv en mand som arkitekt Landmark
gjerne talt med Dem om mangt og meget, men jeg er bleven mere
kan staa i et stort (havlt officielt) selskab og skjælde
og mere mistroisk og, <men jeg> har ikke lyst at betro papiret mere end
mig ud med ord som; "Astrup den fyllebötta" –
höist nödvendigt – et brev kan jo blive liggende slig af vanvare at
Han burde dog vide hvad han sagde. Jeg har i over 1 aar
ùvedkommende faar læse det – derfor vil jeg nù saasnart jeg blir saapas
ikke drukket saa meget som en dram brændevin – og naar
frisk tage en tur til <Bergen> og opsöge Dem, hvis det er Dem beleiligt, men
jeg har <likt> et glas vin sammen med kollegaer saa har dog
dette ikke givet anledning til nogen overstadig beruselse
III
fra min siden – De var sammen med mig en gang
da vi festede lidt hos Ødegaard i 1911 og jeg tror ikke
De saa mig mere beruset end de andre – jeg var kan-
ske en af den mest ædrùe. Alle disse historierne om min
drukkenskab skriver sig fra snart 20 aar tilbage i tiden da
Karsten og jeg var sammen i Paris – han drak ved gud mere
end jeg men det afholdt ham ikke fra stadig at fortælle
om min drukkenskab – nù ja, Karsten maa man jo tilgive –
hans glade ondskab er kjendt men at man hele sit
liv skal blive slængt i næsen – hvad han i lösmundet
kaadhed tillod sig at sige dengang – det synes jeg er underligt.
Jeg blev jo endog frataget et stipendiùm paa grund af en helt igjenem lögnagtig sladder-
historie som ved at forfölges til det yderste viste sig at have
sit ophav fra samme kilde.
Nù ja, hvad jeg nævnte om Landmark maa jeg bede Dem
om at "lade blive mellem os" – jeg agter ikke at
gjöre ham ansvarlig for hans udtalelser – men jeg har stor lyst
at spörge ham hvis jeg træffer ham engang – "hvad tid han saa
mig drukken eller fuld" – jeg har hans udtalelser fra to
forskjellige personer, som var tilstede og hörte dem ved
nævnte selskab – og af hensyn til disse to vil jeg ogsaa af-
holde mig fra fristelsen til at gjöre ham dette spörgsmaal.
Saa til slùt tör jeg kanske s
Men tilbage til udstillingen Tror De det er mulig at laane i Meyers samling? – hvem staar nù <egent>-
lig som leder for denne "vestlands ùdstilling" – er det
Dem Hr. Greve? I saafald glæder det mig meget
Kaland blir jeg aldrig klog paa {... ...}
men jeg maa da paa forhaand bede Dem om ikke at sige
lade andre vide at jeg kommer til Bergen – uden Thunold
kanske for at tale med Dem jeg vil – kùnde jeg faa Deres adresse
eller telefonnùmmer – saa kanske De kjender en "stille"
café et eller andet sted helst i nærheden af "trikken" hvor jeg kùnde
faa træffe Dem alene. jeg vil være helt <incognito> Jeg er syk og nervös og föler mig som
den sletteste af alle malere – iallefald her paa vestlandet
selv Tranaas mdregnt og og stræver og og sliter jeg og maler omigjen og omigjen n og
ödelægger saaledes det en billede eftr det andet –
Ja atter tak da Hr. Greve og paa gjensyn! – kanske
jeg ogsaa kan vente et par ord fra Dem.
Bedste hilsen Deres N A.