Øverste del av siden er revet av.

De synes vel ~~det er rart at~~ jeg er snakkesaglig nu ^{men jeg er saa alene som maler} – og De

er næsten den eneste collega ^{med undtagelse af}^Sorensen^og^Revold som har skrevet til mig paa

de sidste 10 aar – ~~og De~~ jeg har jo aldrig en <maler> at

tale med – at faa en hyggelig "malerprat" med – og naar

det altsaa hænder en gang ^{at jeg kommer i en slags kontakt med en maler}^kontakt^med – selv om det er pr. brev – blir

jeg lett snakkesalig og plagsom – De faar ùndskylde mig paa

grund af omstændig hederne – jeg kan jo ofte brænde af trang til

at tale med malere og se kunst – men jeg har saa sjelden

raad at reise ind til byerne – – det gaar mig som "vinter-

stönningen" – (den ^vaar-magre örret som ^{ikke kommer sig ned i vandene om hösten men} _men fryser inde i isen i ~~fjeld-~~

^{de grùnde} _fjeld elvene til næste vaar, – hvis ikke döden ^imidlertid indhenter den ~~om vinteren~~ –

thi det hænder jo at ^jagt folk ^{ser den i isen om hosten eller vinteren og} hakker isen op og tager ~~den og~~ isstykket

hvori den ~~den~~ ^er indefrosset med sig ned paa en sæter, hvor

den saa vaagner i ^{til de sidste vaar spræll} i gryten) – jeg ~~ligger~~ ^staar ofte i aarevis slig i "vinter-

sto" og ^{plaget af asthmaen og} slidende for tilværelsen med smaa skidtarbeider ^{træsnit o.l.} for at min ^kone

og ^mine smaa ikke skal sulte for meget – jeg föler det ofte som jeg alt

er kommen i "gryten". Og all bitterhed – forùrettelse ^snyderi o.l. som man

har været ùdsat for hober sig ^{da lett} op – "kraper" sig" – som <isvùllen> lag paa

lag i ens sind. –