Eg ska fortelje et sangn te so æg nettop kom

^{te aa minnast} ~~Det sagn jeg nu vil fortælle at~~ eg ^haurde daa ^{eg va} litin

~~hört af~~ ^{u han} "Paald paa strandine", og ^men daa æg ^nu nyst

~~{... ...}~~ ~~til at faa ha~~ fresta hono om te aa fortælje

da op atte, so hadde han glömt da, ^da likso

~~som~~ ^so ~~saa~~ ~~mange~~ ^maange andre ^andra sagn ^sægje, han ^{han hadde} kùnna. Di so

mer derfor til ^{kjeme æg te} aa ^gjengive gjær da kort ~~kortfattet~~

daa eg ikke ha mo te aa lyge noke

~~for~~at ^ataat so da mösse si fyste ^oprindeli^rette skikkelse

Dar var eingong ein ~~mand~~ man som mol paa

kvennen. Dåa han hadde faat ein sæk mjöl

bar han da heim, men daa da lei fram paa

kvelden gjek han ^aåt kvenhùse i for aa <vake>

kvennen. Han hadde lökte me seg for da va

mesta mörkt og daa han kom in i kvennhuse

<hik> han lykta fraa seg paa nabben og steig

up paa ? ? for aa slaa konn i kjipa;

~~Men~~ Ret ~~da same~~ ^so han ~~vilde~~ ^skulde slaa konne

ner i <kjùne> dar ~~me ein gong~~ ein litin

gammalde kalle ^me^d^{ei paase paa ryggjen} up u kjipa og hytta te

honaam med næven. Mannen fek slikt bloseg

at han mesta gjek at ende for han skynte

nùk at det var ondejorske men so hukste han

at hvis dei hadde staal paa seg kunde dei berg

{...} mot slikt ^trollskapen. Han treiv itte kniven og kjör

Page