Et kys af deg, kùnde jeg vinde din

kjærlighed den var bedre end al

anden vinding. Jeg hùsker deg hin

sidste dag da vi gik for presten;

din farve der var finare en nokon

blom fin so rogne<vin> æg hùgsar

dine hænda so fine og jamne

æg te {...} ^vart mest <tykjan> da æg

saag ei jenta so sat at me deg

saag kor ho tok hændinner dine

myllaa sine æg ynskjte meg

i hinna stad. Bed meg gjera

ka dù vil, drag meg med di

kjærlegheit æg modtte deg ein-

gong aaleina i stova – Dù lig-

ner en datter af en nordisk vi-

king. Dù vilde inkje sjaa paa

meg – nei æg har lidt so mykje ilt

æg freista so maang ei {...} so

æg i vorten gammel fyre tia.

æg har <fære> <mykke> vide og

set maangt æg kjenne <vera> Symbol

Fortæl meg dù, som <bitte>

hùgen min, dù som mi sjæl

held taa, kor leve dù ka

driv dù deg fyre ^me dagarne

ka tenkjer dù paa og ka

lese dù, svar meg! lat meg

inkje tving meg inkje te aa

tökje aa leite bot fyre mi

tapte kjærleik hjaa andre

kvinnùr som æg væl kan

lika men inkje have

elskhùg te. Veit dù da inkje

din finaste jente i bygdi ka

sterk elskhugen kan vara hja

ein kar, æg trur inkje dù held

deg med <sveinine> som <dei> lùre

jintinne dù e lik rjùpa so

held seg fyre seg sjöl {...} ^{i ei} af-

krok paa fjelle, {...} dù