Letter
8 Pages
Transcription: Turid Hagelsteen
Transcription
Sandalstrand 17de nov. 1925
Kjære Bydal!
Tak for dit venlige brev og for recepten! –
den kom rigtig vel med, – da jeg nù en tid har
været slemt plaget af asthmaen, som nù efter
mere end 3 aars fravær er kommet igjen – sammen
med en bronkit-agtig forkjölelse og feber, – jeg
har derfor i det sidste været lidt "paagaaende"
overfor apothekeren, – som jeg nù ikke havde plaget
paa lang tid; – ja, jeg holdt næsten paa at blive
"afholdsmand", som dù siger.
Det dù spörger mig om – angaaende billedet –
er meget vanskeligt for mig at besvare, –
billedet er nemlig baade "færdigt" og "ùfærdigt" –
"færdigt" forsaavidt, som det er en "stùdie", som jeg
engang arbeidede med ùnder "höitryk", – og som jeg
derfor ikke kan forbedre – som "studie" – og heller
ikke kan gjöre "færdig" – som "maleri" – ùden at det
antagelig vil "tape" noget. – Jeg har et par
2
gange været spùrgt, om jeg vilde sælge det;
men jeg har ikke villet skille mig ved det,
fordi jeg troede engang med tiden – at kùnne naa
længere i samme motiv – ved at arbeide
videre paa et andet lærred – med dette
som "stùdie"; – men saa har jeg altid
tvivlet paa mig selv, – at jeg kùnde "klare" det
stort længere i retning af det rent "sym-
foniske" i maleri; noget som jeg altsaa
dengang var inde paa – ùden at klare det helt, –
– og "feighed" eller modlöshed – eller "aandelig
dovenskap" har hidtil hindret mig i at gjöre
et alvorligt forsök paa at bringe det videre;
jeg levede ogsaa lidt for fjernt fra motivet i
lang tid; – det er jo altid vanskeligt at komme
tilbake til sligt; thi selv om man hùsker
sine "symfoniske" hensigter, saa faar man
skjelden eller aldrig "mystikken" igjen. –
3
Skùlde jeg nù sælge billedet til dig, maatte
jeg jo först "rette" paa en del "iöienfaldende"
ting – man vil jo nödig "slippe fra sig"
"arbeider" med "ydre" mangler af den art, at
enhver kan "peke" paa dem, – selv om det bare
er ting, som man selv anser for bagateller.
Samtidig er man jo til en viss grad "glad i"
et sligt arbeide, hvori man har naaet
noget, som har ligget en sterkt paa hjærtet,
og som man gjerne önskede at "naa videre" i
(kanske særlig fordi man tvivler paa sig selv, at man
klarer dette).
Som dù skjönner, er det altsaa vanskelig for
mig at blive enig med mig selv, om jeg skal
sælge billedet, – og endnù vanskeligere er det
for mig at værdsætte det – og nævne pris –
især overfor en ven. Men det haster selvfölgelig
med at bestemme sig, – da dù selvfölgelig
4
skal have det til jùl, – og det jo trænger en
god del retoùche.
Lad mig da sige 1500 Kr. med betingelse
om at faa "laane det ùd", – i fald jeg holder
en udstilling.
Johannes D. Kjösnes var jeg sammen med
i et bryllup, og jeg spùrgte ham da, hvordan
det gik med "Kjösnes-stova; – jeg havde hört
at han skulde have revet den, og at han var
ifærd med at bygge den op igjen, – dette var
dog en feiltagelse (af "Bùlderen") – (vinteren kom
desùten for tidligt til det). – Johannes D. er
jo lidt af en "raring" – veed dù, – og nù havde
han fùndet ùd, at det til næste sommer blev
100 aar, siden stova blev flyttet til den tomt,
hvor den nù staar; – og han syntes da, – at det
vilde passe bedst at flytningen blev ùdsat til
den tid; – jeg foreslog ham da, at han skulde
"skrùe" stuen op og tömre isammen en solid
5
slæde, – saa bred og lang som hùset, – og med
gode "kryds-brodder" (diagonalbindinger), – og saa
kjöre hùset ned til den nye tomt og lave et
"stillads" eller en slags "slip" ovenfor denne, –
slig at hùset kunde föres henad denne "slip"
til det kom paa rette plads paa mùren; – og da
kùnde han jo foretage stoveflytningen straks
over nytaar, – for da var vi jo kommet i
det rigtige "Anno". – Dette med flytningen
pr. slæde havde han tænkt paa selv ogsaa, –
postmesteren have ogsaa foreslaaet ham dette, –
men Johannes havde nærmest tænkt at "slæpe"
eller "före" hùset paa meier henad "lùnner"
eller ræler (rùnde stokker) – paa "bar" mark. –
Dette med "lùnner" kan vel – selv paa vinterföre –
blive nödvendigt enkelte steder, – der hvor der
er större ugjevnheder i terrænet. – Johannes vilde
"tænke" paa dette. Ja han er som sagt lidt af
en "raring", – men igrùnden en prægtig kar; – der
har været nok af folk og "beklaget" ham, at han
6
"skùlde forsælge sig slik paa stova", – men han
svarer altid, at det faar ikke hjælpe, naar det
gjælder en kar som Bydal.
Engel bad ham söke efter gamle ting til dig
og "stova", – hùn hadde faat "spurnad" paa en
gammel ("snoet" eller "svarvad") lysestake paa Klakegg, – og den vilde hùn
faa Johannes til at forsöke at faa kjöbt til dig
(hùn vil ikke spörge selv, – da folk er begyndt
at indbilde sig, at det kùn er et paaskùd, at
hùn vil kjöbe til dig og Kjösnes-stova, – og at hùn
i virkeligheden sælger gamle saker til Bergen
eller andensteds med stor fortjeneste; – af denne
grùnd vil hùn ikke heller spörge paa en gammel
lysestake, som er paa Hammer (hos Moses Hamar), –
hùn synes det er bedre, dù spörger selv, – naar hùn
faar opsporet en eller anden ting). Johannes D.
Kjösnes fortalte Engel, at han hadde en gam-
mel tinkande, og Engel sa da, at han maatte
overlate den til dig, – men han vilde ikke rigtig
love det, – og ymtede om, at han havde mest lyst
at have den selv, – Engel sa da, at den kom jo
7
bare til at blive i samme "stova", som den
hadde været i för, – den "blev" jo paa gaarden, –
dertil svarede han, at "da vart no so da daa".
Engel vilde da ikke gaa nærmere ind paa
ham, men hùn troede, at det ikke var ùmùligt
at dù fik tinkanden, naar dù talte med
ham selv, – men dù maatte ikke sige, at det
var paa hendes opfordring; – dù maatte "fræge"
(likesom hùn gjorde), om han ikke havde nogen
gamle ting, – (kanske han ogsaa har andre gamle
ting); – man maa jo fare lidt forsigtig frem
med en mand som Johannes, – især siden misùnde-
lige sjæle "bearbeider" ham i anledning stovesalget.
Vi har ikke gjort nogen "nyerhvervelser" af gamle
ting til "gamlestova" vor heller, siden dù var her, –
det sidste vi kjöbte i sommer var den "snoede"
lysestaken, som dù vistnok saa, – den havde til-
hört Engels bedstefar (far-far) paa Sùnde, – og
en af Engels kùsiner (Engel Erikstad), (som
ikke var tilstede, da gamle mor Erikstad solgte
8
staken til Engel), hùn er nù rent rasende
paa Engel fordi hùn "lùrte" til sig "bestefars-
staken". Engel fik dengang ogsaa "lùrt"
til sig en "halv" "bestefars-stake", som passede
akkùrat til en halv-stake, som vi havde paa
forhaand, – vi havde nemlig en gammel
ùnderdel med en moderne top, – nù fik hùn
tak i en gammel top (eller "pipe" som de siger her)
efter sin bedstefar, og den passede rigtig godt
til vor ùnderdel.
Nei nù faar jeg vel slutte med alt dette slùdder.
Her har været en voldsom kùlde – efter vestlandske
forhold, – men det er nù lidt mildere. –
Hvis jeg skal gjöre noget med billedet, saa
hörer jeg kanske fra dig med det förste, –
lidt tid gaar jo til kasse og retoùche. Skal
hilse fra Fond, – han var med og drak din skaal
paa receptflasken igaar.
Hjærtelig hilsen til din frùe og dig selv fra Engel
og mig