Letter

Astrup, Nikolai to Bydal, Trygve
1925-11-17

Transcription:

Turid Hagelsteen

Page

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8
Transcription
Translation

Letter

Astrup, Nikolai to Bydal, Trygve
1925-11-17
Brevs.295-66352, Nasjonalbiblioteket

8 Pages

Transcription: Turid Hagelsteen

Transcription

Sandalstrand 17de nov. 1925

              Kjære Bydal!

Tak for dit venlige brev og for recepten! –

den kom rigtig vel med, – da jeg nù en tid har

været slemt plaget af asthmaen, som nù efter

mere end 3 aars fravær er kommet igjen – sammen

med en bronkit-agtig forkjölelse og feber, – jeg

har derfor i det sidste været lidt "paagaaende"

overfor apothekeren, – som jeg nù ikke havde plaget

paa lang tid; – ja, jeg holdt næsten paa at blive

"afholdsmand", som dù siger.

Det dù spörger mig om – angaaende billedet – 

er meget vanskeligt for mig at besvare, –

billedet er nemlig baade "færdigt" og "ùfærdigt" – 

"færdigt" forsaavidt, som det er en "stùdie", som jeg

engang arbeidede med ùnder "höitryk", – og som jeg

derfor ikke kan forbedre – som "studie" – og heller

ikke kan gjöre "færdig" – som "maleri" – ùden at det

antagelig vil "tape" noget. – Jeg har et par

                                 2

gange været spùrgt, om jeg vilde sælge det;

men jeg har ikke villet skille mig ved det,

fordi jeg troede engang med tiden – at kùnne naa

længere i samme motiv – ved at arbeide

videre paa et andet lærred – med dette

som "stùdie"; – men saa har jeg altid

tvivlet paa mig selv, – at jeg kùnde "klare" det 

stort længere i retning af det rent "sym-

foniske" i maleri; noget som jeg altsaa

dengang var inde paa – ùden at klare det helt, – 

– og "feighed" eller modlöshed – eller "aandelig

dovenskap" har hidtil hindret mig i at gjöre

et alvorligt forsök paa at bringe det videre;

jeg levede ogsaa lidt for fjernt fra motivet i 

lang tid; – det er jo altid vanskeligt at komme 

tilbake til sligt; thi selv om man hùsker

sine "symfoniske" hensigter, saa faar man 

skjelden eller aldrig "mystikken" igjen. –

3

Skùlde jeg nù sælge billedet til dig, maatte

jeg jo först "rette" paa en del "iöienfaldende" 

ting – man vil jo nödig "slippe fra sig"

"arbeider" med "ydre" mangler af den art, at

enhver kan "peke" paa dem, – selv om det bare

er ting, som man selv anser for bagateller.

Samtidig er man jo til en viss grad "glad i"

et sligt arbeide, hvori man har naaet

noget, som har ligget en sterkt paa hjærtet,

og som man gjerne önskede at "naa videre" i

(kanske særlig fordi man tvivler paa sig selv, at man

klarer dette).

Som dù skjönner, er det altsaa vanskelig for

mig at blive enig med mig selv, om jeg skal

sælge billedet, – og endnù vanskeligere er det

for mig at værdsætte det – og nævne pris – 

især overfor en ven. Men det haster selvfölgelig

med at bestemme sig, – da dù selvfölgelig

4

skal have det til jùl, – og det jo trænger en

god del retoùche.

Lad mig da sige 1500 Kr. med betingelse 

om at faa "laane det ùd", – i fald jeg holder 

en udstilling.

Johannes D. Kjösnes var jeg sammen med

i et bryllup, og jeg spùrgte ham da, hvordan

det gik med "Kjösnes-stova; – jeg havde hört

at han skulde have revet den, og at han var

ifærd med at bygge den op igjen, – dette var

dog en feiltagelse (af "Bùlderen") – (vinteren kom

desùten for tidligt til det). – Johannes D. er 

jo lidt af en "raring" – veed dù, – og nù havde

han fùndet ùd, at det til næste sommer blev

100 aar, siden stova blev flyttet til den tomt, 

hvor den nù staar; – og han syntes da, – at det 

vilde passe bedst at flytningen blev ùdsat til

den tid; – jeg foreslog ham da, at han skulde

"skrùe" stuen op og tömre isammen en solid

5

slæde, – saa bred og lang som hùset, – og med

gode "kryds-brodder" (diagonalbindinger), – og saa

kjöre hùset ned til den nye tomt og lave et

"stillads" eller en slags "slip" ovenfor denne, –

slig at hùset kunde föres henad denne "slip"

til det kom paa rette plads paa mùren; – og da

kùnde han jo foretage stoveflytningen straks

over nytaar, – for da var vi jo kommet i

det rigtige "Anno". – Dette med flytningen

pr. slæde havde han tænkt paa selv ogsaa, – 

postmesteren have ogsaa foreslaaet ham dette, – 

men Johannes havde nærmest tænkt at "slæpe" 

eller "före" hùset paa meier henad "lùnner"

eller ræler (rùnde stokker) – paa "bar" mark. – 

Dette med "lùnner" kan vel – selv paa vinterföre – 

blive nödvendigt enkelte steder, – der hvor der

er större ugjevnheder i terrænet. – Johannes vilde

"tænke" paa dette. Ja han er som sagt lidt af

en "raring", – men igrùnden en prægtig kar; – der

har været nok af folk og "beklaget" ham, at han

6

"skùlde forsælge sig slik paa stova", – men han 

svarer altid, at det faar ikke hjælpe, naar det 

gjælder en kar som Bydal.

Engel bad ham söke efter gamle ting til dig

og "stova", – hùn hadde faat "spurnad" paa en

gammel ("snoet" eller "svarvad") lysestake paa Klakegg, – og den vilde hùn 

faa Johannes til at forsöke at faa kjöbt til dig

(hùn vil ikke spörge selv, – da folk er begyndt

at indbilde sig, at det kùn er et paaskùd, at

hùn vil kjöbe til dig og Kjösnes-stova, – og at hùn

i virkeligheden sælger gamle saker til Bergen

eller andensteds med stor fortjeneste; – af denne

grùnd vil hùn ikke heller spörge paa en gammel

lysestake, som er paa Hammer (hos Moses Hamar), – 

hùn synes det er bedre, dù spörger selv, – naar hùn

faar opsporet en eller anden ting). Johannes D.

Kjösnes fortalte Engel, at han hadde en gam-

mel tinkande, og Engel sa da, at han maatte

overlate den til dig, – men han vilde ikke rigtig 

love det, – og ymtede om, at han havde mest lyst

at have den selv, – Engel sa da, at den kom jo

7

bare til at blive i samme "stova", som den 

hadde været i för, – den "blev" jo paa gaarden, –

dertil svarede han, at "da vart no so da daa".

Engel vilde da ikke gaa nærmere ind paa

ham, men hùn troede, at det ikke var ùmùligt

at dù fik tinkanden, naar dù talte med

ham selv, – men dù maatte ikke sige, at det

var paa hendes opfordring; – dù maatte "fræge"

(likesom hùn gjorde), om han ikke havde nogen

gamle ting, – (kanske han ogsaa har andre gamle

ting); – man maa jo fare lidt forsigtig frem

med en mand som Johannes, – især siden misùnde-

lige sjæle "bearbeider" ham i anledning stovesalget.

Vi har ikke gjort nogen "nyerhvervelser" af gamle

ting til "gamlestova" vor heller, siden dù var her, – 

det sidste vi kjöbte i sommer var den "snoede" 

lysestaken, som dù vistnok saa, – den havde til-

hört Engels bedstefar (far-far) paa Sùnde, – og

en af Engels kùsiner (Engel Erikstad), (som

ikke var tilstede, da gamle mor Erikstad solgte

8

staken til Engel), hùn er nù rent rasende

paa Engel fordi hùn "lùrte" til sig "bestefars-

staken". Engel fik dengang ogsaa "lùrt" 

til sig en "halv" "bestefars-stake", som passede

akkùrat til en halv-stake, som vi havde paa

forhaand, – vi havde nemlig en gammel

ùnderdel med en moderne top, – nù fik hùn

tak i en gammel top (eller "pipe" som de siger her)

efter sin bedstefar, og den passede rigtig godt 

til vor ùnderdel.

Nei nù faar jeg vel slutte med alt dette slùdder.

Her har været en voldsom kùlde – efter vestlandske

forhold, – men det er nù lidt mildere. –

Hvis jeg skal gjöre noget med billedet, saa

hörer jeg kanske fra dig med det förste, –

lidt tid gaar jo til kasse og retoùche. Skal

hilse fra Fond, – han var med og drak din skaal

paa receptflasken igaar.

Hjærtelig hilsen til din frùe og dig selv fra Engel

og mig

Nikolai Astrup

Translation