Letter draft

Astrup, Nikolai to Onsager, Søren
1926-1928

Transcription:

Jenny Sæterbakken

Page

  • 6,
  • 7,
  • 8,
  • 9,
  • 10,
  • 11,
  • 12,
  • 13
Transcription
Translation

Letter draft

Astrup, Nikolai to Onsager, Søren
1926-1928
B.3.4.O.3.L.4_1, Jølster Bibliotek

8 Pages

Transcription: Jenny Sæterbakken

Transcription

Sider mangler.

6

danske end at han som andre dansker var en snydenstrup og at han snöd mig for et hundred

kroner som jeg syntes det var en æres sak for mig som nordmand at betale

for {...} paa for en skandinavisk maler som var skyldig

paa det pensionat hvor han boede (det værste

var at han ikke betalte pengene paa pensionatet

heller) men antagelig "aad" dem op (i modsæt-

ning til os normænd som i slige tilfælde "drikker"

dem) op). Det var iallefald slig i de tider at

vi skandinaver havde en uindskrænket kredit

i Paris fordi nordmænd og svensker altid

betalte korrekt – men danskerne ödelagde vort

gode renomé, fordi de "rent af princip tror jeg aldrig

betalte men flyttede fra det ene pensionat

eller hotell til det andet saasnart kreditten

var ùdbrùkt – jeg har samme erfaring om dansker

overalt hvor jeg har færdedes i verden. – Der boede

ogsaa en danske i Kristiania – og han optraadte som en

mæcen overfor ùnge norske malere – og da jeg

holdt min förste udstilling og solgte en mængde billedr

for en bagatell saa bad han mig "alvorligt" om

han ikke kùnde faa lov at "glemme" <mine> penge som jeg kùnde trænge naar jeg kom paa landet <thi> ellers

{...}son og spiser jo Th. Laureng spiser Dem jo aldels op". sa han Jo jeg var dùm nok

til at lade ham "gjemme" en del penge – som jeg aldrig

siden kunde faa en öre igjen af – igjen – "han var gaaet falit svarede mig aldrig"

naar jeg skrev til ham og bad om <mne> penge. Dette og lignende var

7

var altsaa aarsaken til at hvis jeg som jeg tror svarede Dem lidt "brutalt"

da De talte til mig om den danske maler Hjörnson.

Milleùet Den Milleùet eller den bande malere som De dengang befandt

Dem i blandt kùnde ogsaa gjöre sit til det: – for

di jeg altsaa troede Dem ogsaa at være en af banden. –

jeg havde dengang ikke seet andet af Dem end

nogle raderinger bl.a. en copi af Rembrandts mor

(Rembrandts mor, tror jeg) og men jeg var alt da fuld af

beùndring for Dem og syntes det var leit at træffe

                                        Senere hörte jeg imidlertid gjen{...}. <Hen.> Lund tror jeg at De havde omtalt

Dem i blandt en slik flok. . Naar jeg för en gang

min kunst med sympathi

om aaret tog mig en tùr til Xania for at "fölge med" –

altsaa bl.a for at se "statens" tvivlsomme udstilling bl.a – saa fandt jeg Deres billeder

– ved siden af Svarstads at være lyspùnkterne i denne ellers saa trivielle ùdstilling.

Her paa vestlandet er der jo faa malere at være sammen

med – de fleste er lùre, lunefulde intrigante – og mistænksomme

(hvad det sidste angaar har jeg vel kanske selv en "rem

af huden" – men man blir jo nödt til at blive det slig

som forholdene har artet sig for de kunstnere i dette land i dette land)

som har villet staaet ùdenfor klikkerne) – man faar lett alle mod sig og blir mistænk-

som. Den anden gang jeg traf dem var paa kùnstnerforbùn-

det (som jeg var med at stifte – (jeg har ogsaa 3-4 værdilöse aktier der)

De sa da til mig: "Er De ikke större?" – Jeg troede De var

en stor mand? – Jeg vidste blev lidt usikke med det samme ikke sikkert om De mente

det bogstaveligt ellere figurligt (ironisk)min mistænksomheten altsaa –

8

Men da jeg saa ganske tort sa at jeg var virkelig större og

svæverere og sterkere för men en pinefuld sygdom – asthma

havde böiet mig sammen og og næsten dræpt mig flere gange {...} den havde og og taget all styrke fra

mig saa jeg var bleven kroket, lidn, tynd og mager – da kom De bort

til mig og tok og jeg tror de tok mig i haanden og sa deltagende at det glæded Dem

at træffe en "lidelses fælle" – De led af det samme" sa De; fra den stund fik

jeg sympathi for Dem ogsaa som menneske.

Det har derfor været mig en sorg at jeg ikke kùnde

gjöre Dem nogen tjeneste eller hjælp i striden – jeg havde ingen grùnd

at bygge nogen virkelig hjælp paa. – Jeg havde kùn min sympathi og det var jo {...} realitet Min gamle ven Henr.

Lùnd blev jeg rasende paa for hans tvetydige stilling

til <saken> – og han skal faa höre min mening naar

jeg træffer ham. Folkestad som laa i Bergen i den

tid lavede noget som antagelig skulde være en parodi eller harcelas paa striden <sammn> med en <anden> imaginær <kombantantt> som {...}

antagelig var ham <selw> (han laver jo "fiender" iblandt for at faa noget at skrive om og har

han jo er ogsaa tvetydig; men han "bytter sit skind"; men

altsaa selv sin egen fiende pro forma) – ak den som kbare havde slige abstrakte fiender!

er da og <baade den angribedes> svarer selv den svarende.

Men han skal faa en herlig dragt prygl korporlig naar vi træffes.

(jeg er endnù lidt af "slags broderen") og og ovefor denslags

mennesker hjælper intet andet argùment end {...} som jeg fik til tröst og veder kvæg da da jeg laa i malaria i <Afrika> næveretten –

jeg skal hùske hans "pamflet" om mig i T. T. da jeg laa i malari i

over for mig skal han slippe at lave en som <jeg> abstrakt fiende.

Den eneste fælles fiende vi har er antagelig Peder

Deberitz – men mit fiendskab til ham er væsent-

lig af privat art – og den historie kan kùn fortælles

paa tomandshaand da den er for sjofel for til at betro pennen.

Rigtignok gjorde han maalet fùldt ved at hindre mig

fra deltagelse i Göteborg utstillingen noget som min

9

ven Henr. Sörensen blev rasende paa ham for. –

Ja, naar jeg nævner Sörensen saa er vel han den

mand som danner det store skisma mellem kunstner leirene

i norsk kunst. Og Naar han jeg betragter ham som en

af mine bedste venner saa er det ikke særlig paa grùnd af

sympathi for hans kunst – men jeg vil sige om ham

at han ved siden af Chr. Krogh er den eneste nord-

mand jeg har truffet i udlandet uden at have jeg har havt

Jo det er sandt jeg har ogsaa truffet Alf Rolfsen og Jean Heiberg som begge

var meget elskværdige mod mig. ligeledes {...} Landmark

ubehageligheder af dem. Jeg skyr i almindelighed

normænd som pesten – naar jeg er i udlandet, fordi jeg

har været udsat for sligt pakk som konsùler og lign.

(forùden Folkestad) og Karsten) – dansker er det jo det samme med

medens svensker er som <brödre> at træffe, – – men jeg kom engang til Paris fra Afrika {...} med min

kone og et lidet barn födt som blev födt der barn og vi var næsten pengelöse og klædt i feller omtrent og saa {...} traf vi Sörensen; {...} og det er sandt at en bror

kunde ikke været bedre i mod os end han var dengang –

– og sligt glemmer man jo aldrig. – Mit venskab med

Revold skriver og sig væsentlig fra at en tid da en bande "vestlands kùnstnere"

med Nils Krantz og hans "Kùnstkritiker" i spidsen sögte at negligere mig ved

en udstilling i Bergen, men Revold som dengang arbeidede

med Börshallens dekorationer "lagde fingerne imellem"

saa det mislykkedes for filisterne. Naar Revold imidler-

tid gik foran Dem ved professor ansættelsen synes jeg det var

mere end rart; thi jeg har ikke seet nogen der har den fostaa-

else fölelse for det "nögne" som Dem og jeg skùlde

önske jeg engang kùnde faa blive Deres elev – og faa

10

tegne og male akt ùnder Deres med Dem som lærer –

enten det blev i Oslo eller om De vilde besöke

mig her – her er en herlig natùr – og de fleste af

mine 8 ùnger vilde antagelig dùge til model –

men i fald De vilde gjöre mig den ære at besoke mig maatte De komme nogenlunde snart inden <mange aar 4-8>, förend

syndfloden kommer – dette i dobbel betydning – da

vi venter at et fjeld skal falde i det lang Jolster-vandet og som da vil over-

skylle os – dette er jeg ikke saa svært rædd fordi jeg har {...} bygget saa hoit over for vandet men

den egentlige syndflod gjælder for mit vedkom-

mende min gjæld som stadig öker og snar nu som har naaet

saa faretruende dimensioner at jeg længst har

gjort mig fortrolig med den tanke at jeg engang maa

forlade ogsaa dette mit sidste tilflugtsted her i verden denne {...}. Det

Jeg har flyttet og flakket saa længe <blev> narret af grundeier da jeg endelig fik mig et hjem –

paa et vakrere sted men blir {... ...} <nù har jeg bedre> {...} jeg hvor jeg er saa længe banken lader mig sidde

vil blive uudholdeligt for mig at flytte en gang til –

jeg har været paa flytt fot og forfulgt hele min leve tid indtil jeg

klorede mig fast her. Nù er jeg træt. Jeg prövde i

mange aar at dyrke en karrig jord her og at ùnder holde kone og unger med det – men

jeg sled mig bare ud og asthmaen hindrede mig ogsaa – kunsten forsömte jeg og dermed – og naar

jeg dyrkede den skaffede den mig bare bekymringer nervösitet og liden eller ingen indtægtjeg

veed endnù ikke rigtig hvad kunst er – mine billeder har

jeg solgt for en bagatel – men andre tjent paa den – selv

af Rasmùs Meyer blev jeg narret – han som af forfængelighed btalte tusender for

at faa bo ved siden af den tyske kronprins paa et ægyptisk hotel, han

prùttede paa 100 kr i 14 dage da jeg forlangte 1300 kr. for 10 -9-10 af

mine bedste billeder og da jeg endelig slog af de 100 kr. var det

11

under for di billederne skulde være i et slags

Museùm "Meyers samling" – men da Meyers

samling" endelig blev aabnet viste det sig at jeg

var snydt der ogsaa som altid – de bedste billeder

havde Meyers' familie stukket tilside og solgt for

det 30-40 dobbelte af hvad jeg fik – og det værste

af det hele var at det var umulig at opspore hvor de

var blevne af, thi familien som havde jobbet sterkt

var fallit og havde stukket undav hvad de billeder som de kunde sælge med fortjeneste af billeder og turde da ikke oplyse noget om hvor hen

billederne var blevne af – Svarstad var saa heldig at

et af hans bedste billeder i Meyers samling som familien ligeledes havde solgt kom paa

en aùktion og blev indkjöbt af Bergens billedgalleri.

Et af mine billeder som jeg solgte for 70 kr. blev siden

kjobt paa en döds bo aùktion for 3000 af Statsminister

Mowinkel – et andet billede som jeg efter megen pruting

ogsaa solgte for Kr. 70 er siden solgt for 10,000 efter at have paseret eier 3-4 gange det

ser ud som om mine billeder ikke har nogen værdi

förend de har skiftet eier et par gange. Men det værste

er at jeg aldrig kan finde dem igjen om jeg engang vilde

holde en udstilling og pröve at faa laane dem ùd. Det

vilde jo været morsomt at faa se igjen alle sine billeder en

gang förend man döde men jeg faa vist aldrig opleve det – jeg har forgjeves forsögt at faa laane

til en udstilling nogle af – mine bedre arbeider gik ogsaa i Bergens branden – og nogle er gaaet ud af

landet. Nei nù plager jeg Dem med jeremiader. Naar De næste

gang udstiller maa De lade mig faa et par ord – saa vil jeg tage mig en

tur til Xania og se deres udstiling – og kanske faa lov at træffe Dem personlig –. Jeg har

12

seet af aviserne at De og Svarstad har aabnet et

akademi – faar jeg raad til det vil reiser jeg ind til Oslo

til hösten og soker eller næste vinteren og söker om plads hos

Eder som elev. Svarstad er jo en gammel god ven

som jeg altid har beùndret – jeg kjöbte engang et bil-

lede af ham – det glæded mig daglig paa min væg –

men saa kom her en ùng maler som vilde faa

laane det for at kopiere det – hvortil jeg sa svarede at han

maatte indhente Svarstads tilladelse dertilHan tog det med sig til Oslo og Siden har

det været mig umùligt at faa billedet igjen –

naar jeg beder om at faa det igjen siger han at han er bleven saa glad i det

<at> han kan ikke skille sig fra det og vil kjöbe det af mig – men da da har jeg sagt ham at jeg synes jeg han skal betale

mere end jeg gav i de billige tider (1910) og lade Svarstad

{... ... ...}, men jeg faar hverken billedet eller pengene

og Svarstad har sikkert nok heller ikke faaet noget –

nù har jeg hört at han har fortalt skal have sagt at han har kjöbt det af mig

naar jeg næste gang kommer til Oslo gaar jeg simpelt-

vedkommende som fortalte mig det – har bedt mig ikke tale om

hen op til ham og "tager" billedet igjen. 

det da han er en ven af den "rike" maler lad dette derfor blive mellem os men trorjeg kan <ved> derfor ikke hvad

De at Svarstad kan faa det ud af ham enten pengene eller billedet

Nei nù plager jeg Dem med med alskens vaas

men det hele er jo kjedeligt for mig – thi juridisk har jeg vel nærmest tabt

Det var morsomt at prof. Rasmùssen fik 1st præmien ved Eidsvolds-

retten til billedet – da det kommer ind ùnder loven <om> "betroet gods."

monùmentetkonkurancen – det maa han vel föle som en opreisning –

Desuten har jeg og min kone været den unge malers gjest og han har for æret min kone adskillige smaating – og <hvis> han regner

ikke fordi – han tabte jo ikke egentlig saken –

billedet som en betaling for alt dette mit ophold hos ham eller {... ...} saa kommer

This tabte i allefald mere, men proff. Rasmùssen

jeg slett ingen vei med ham. Ja dette kommer jo ikke Dem eller Svarstad

havde vel tænkt sig en större seier for sin sak: en

ved – siger De vel – nei jeg vilde bare bede Dem fortælle Svarstad at <billedet>

hel omveltning af det gamle franske hegemoni – og et helt

altsaa er hos denne maleren <endnu> saa han veed hvor

<nyt> i mere national norsk aand. En ting undret mig

han skal henvende sig om han vil laane det til en ùdstilling – jeg veed

Vertikal tekst høyre marg: <jo af> {...} <sorgelig> erfaring hvad det vil sige at ens billeder skifter eier og kommer paa vildspor –

Tekst opp ned øverst: jeg har gang paa gang sogt at faa tag i nu samlet mine ting til en udstilling men maa

Vertikal tekst venstre marg: fare fra Herodes til Pilatus – da billederne har {...} eier {...} gange – det er storste ulempen ved at maatte sælge billig {...} kan tjenes gang paa gang {... ...} – mange svarer ikke – eller de svarer andre "laaner ikke ud {...}"

13

at billedhùggeren Dyre Vaae fik en af præmierne

ved Eidsvoldmonùment-konkùrancen – ja vinden

blæser jo heldig vis for öieblikket i retning af det nationale –

og det maa bùrde jo glæde mig som gammel "maal-

som ikke forstaar sig bedre paa <malerkuns> end at han

skriver sligt om

mand" – men just denne Dyre Vaae ? {...} Jeg er saa blev rasende

paa ham for tiden – og jeg jeg har nettop "opsagt" sagt "Bygd og by" – maalmæn-

denes bedste hovedorgan for og sagt som jeg har i mange

aar har havt megen glæ og sagt bladet min menig

om Dyre Vaa's sjofle angreb paa Dem – "et blad

som ikke kan holde en bedre kùnstanmelder eller {...} vil

i mit hùs, selv om mine börn

jeg ikke have sorger over <det>. De Hr. Onsager er jo just en af de centraleste

{...} burde ikke befatte sig med <kunst>

kunstnerpersonligheder nettop hvad "norsk"heden i vor kùnst angaar – (trods Karstens

og Dyre Vaa's analysering af Deres <franske> "bestandele") og

De skùlde jo nettop vente sympathi fra det hold

som Dyre Vaae skùlde representere. – Hans mening

om Dem har jo selvfölgelig intet at betyde – men "Bygd og by" læses

jo mere end noget andet blad ud over bygderne – særlig her

paa vestlandet – og det er det eneste blad som giver

"folket" i det "brede lag" – en tæft af {…} kùnst. og det {... ... ... ...} taget lidt virkelig "aandelig" næring.

Nei jeg kommer ùd paa vidderne. – Atter en tak for Deres

venlige og for mig saa opmùntrende brev – jo, jeg fik da "statens stipen-

ifjor – 500 kr. . I gamle dage för krigen dage da jeg skulde havt stipendiet og da pengene stod höit var jo "statens

stipendium fra 1500-2000 – i fjor vaar da pengene stod paa det laveste

blev det altsaa kùn en almisse paa 500 – nù ja "at nöies med hvad

man har faaat" – o.sv. jeg fik da til lit farver og maler nù paa en ny frisk. Hils {...} Svarstad hjærteligst og vær selv mest hilset fra

Deres N. Astrup

Translation