undefined
4 undefined
undefined: Jenny Sæterbakken
Ja saa er jeg her igjen for en kort stùnd – Jeg maa sige Dem frù Host tusend Tak for det hyggelige
samvær i Kristiania {...} og bede Dem hilse Deres forældre hjærteligst
fra mig og særlig j maa jeg bede Dem gjöre Deres mor en en undskyld-
ning for min uopmærksomhed – jeg traf hende nemlig en dag paa
gaden og gik i egne tanker og hilste ikke – först da jeg havde gaaet
en 10-20 skridt forbi hende vide og gjentog de sidst forbigangne mennesker
i erindringen – hùskede jeg at det var hende. Sligt hænder mig desvrerre
ofte. Jeg blir i detheletaget mere og mere nervös og distrait og ùmulig
derfor vovede jeg heller ikke at gaa op om eder da jeg nù reiste ind over
Bergen – jeg var ræd for at I kùnde tage mig for at være halvt forrykt
og det tror jeg dog ikke jeg er – men jeg er aldeles a har forsögt at
döve sygdomme og nervositet saa længe med alkohol at jeg er rent
ùmùlig nù især naar jeg skal arbeide – jeg havde heller ikke godt
af mit ophold i Tyskland al den omflakken i Tyskland Polen og Schlesvig – ja jeg har
jo ikke skrevet en eneste gang til Eder medens jeg var i udlandet.
Dere maa rigtig undskylde mig – jeg haaber Dere ikke blir altfor for-
nærmet paa mig. – Jeg var en tid Berlin og var sammen med Folkestad, som jeg maatte hjælpe <da han> men jeg blev altsaa saa alfor nervös at jeg ikke holdt
ùd at være paa muserne og malerskolen i Berlin mere end en i længere tid og da jeg desuden fik saa – saa reiste
mange bekjendt skaber der. jeg sydover og tænkte mig til Wien – men standsede i en liden fille-
by i nærheden af Schweitz uden at stikke ùd nogen bestemt route
da jeg gjerne vilde se lidt og standse og se mig lidt om hist og her paa veien –
men saa forvildede jeg mig bort i nogle smaa byer i sydtyskland og blev
da der var vakkert med hvide skyer frugth af hvide frugthaver tænkte jeg at
blive der en tid og male lidt, men saa traf jeg sammen med en hel
del tyskere som jeg blev hængende i – de fik det meste af mine penge fra
mig og saa römte jeg fra dem nordover igjen til Berlin og tænkte mig til Berlin
men da jeg var kommen i nærheden af den Berlin stak jeg af paa en sidelinie og reiste til
tysk Polen – hvor jeg paa reisen saa nogen af de yndigste smaabyer som jeg endnù har
seet, först Lieben-aù og Spre wald og derfra reiste jeg til en by endnù længer
östover – jeg erindrer ikke navnet – der blev jeg saa elendig syg af den fryg-
telige sùmpluft at jeg hurtigst vilde reise tilbage men kom ikke
længere end til Libenaù hvor jeg blev liggende syg paa et hotel
Jeg spiste næsten aldrig noget i den den tid – jeg bare flakkede om
for at blive fri nervositeten og saa drak jeg {... ... ...} uafladelig ùden
dog egentlig at være fuld nogensinde dette var vel aarsagen til at jeg blev syg – hele mit of omflakkende
liv i Tyskland staar for mig nù som en feber dröm – jeg havde nemlig
feber hele tiden og det jeg fölte det hele tiden at jeg vld det vilde bryde
ùd i en ordentlig sygdom – jeg blev dog ikke mere en 2 dage i Libenaù
saa snart jeg var saavidt bra satte jeg kùrsen nordover igjen og standsed
först i Schleswig – hvor jeg gik og drog mig i 3 ùger förend jeg blev saa pas
at jeg kom mig til Kjöbenhavn jeg malte ogsaa 3-4 skisser i Schlesvig men det blev det sletteste – I Kjobenh hvor jeg var 2-3 dage og blandt andet
jeg nogensinde har gjort traf frù Henrik Lùnds söster og hans svoger maleren Viggo Madsen der er gift
med Frù Lùnds söster – det var meget elskværdige folk som bad mig
ud til sig paa landet hvor de boede og tog sig af mig – men jeg var ræd for
at jeg kùnde blive liggende syg der og saa reiste jeg igjen tilbage til Schles- hjem efterat jeg havde
wig men kom da jeg kom til i Fredricia kom jeg forsent til toget og
maatte blive der natten over paa et hotel og om morgen gik jeg rùndt
byen og saa paa de maleriske gamle fæstnings volde og skanser og og blev syntes
der var saa koseligt at jeg maatte blive et par nogle dage. Der kom jeg mig lidt
og reiste saa {...}over til Schlesvig hvor jeg malede 3-4 skisser der dog blev hjemover for at være i ro saa jeg kunde blive frisk igjen. Nù
gaar jeg her og a Medens jeg var jeg gjorde fortvivlede forsög paa at male
lidt {...} 3-4 skisser det blev det sletteste jeg nogen sinde har gjort lavet –
Medens jeg var her fik jeg telegr Saa blev jeg pengelös og reiste hjem misfornöiet med mig
selv og verden – Og nù ser jeg at jeg ikke kan male hjemme heller – jeg er
bleven aldeles ùmulig. Jeg reiste vel lidt for tidligt hjem men Medens jeg var i Schleswig fik Engel et pigebarn – det
er nù döbt og heder Kari Petra. Engel er noksaa bra men barnet er
svært forkjölet – Engel stod op vel en uge efter at barnet var födt og gik ùd
og blev forkjölet og saa tog hùn barnet ud fortidligt saa det ogsaa blev forkjo-
let. Jeg er jo kommen lidt fortidlig hjem, for stipendiets skyld men jeg
ro holdt ikke ùd længer at reise uafladelig og jeg orkede heller ikke at ligge i
ro paa et fremmed sted – især hvis jeg skùlde blive liggende syg som jeg
var ræd for. Vil man tage stipendiet fra mig maa man gjerne det – der
er ingen fordel ved at have det – jeg maatte brùge 4 gange saa meget
af mine egne penge for at klare mig. Man faar jo kùn udbetalt 200 pr.
maaned og 500 ved reisens tiltrædelse. Jeg havde været meget bedre stillet om
jeg ikke havde faaet noget stipendiùm, thi da havde jeg dog havt lidt igjen af
de mange penge som jeg tjente i Kristiania – nù har jeg bare skyld og gjæld og
meget lidet penger kùn en liden brökdel kùn igjen af det jeg tjente i Kristiania – der gik
forresten over 3000 kr. medens jeg var der. Jeg maatte jo hjælpe Thunold lidt saa
han fik sin udstilling istand og saa maatte sendte jeg Krantz 50 kr. og saa maate
jeg laane penge {...} til endel af de daarlgst stillede malere <ogsaa> {...} og til en hel del
tvivlsomme {...} litherater digterspirer. Saa brugte jeg jo meget af st i udlandet {...} alt {...}. Folkestad som havde statens kunde
{… … …} paa et {…} flere {…}
ikke klare sig og holdt paa at blive opsagt fra sit attelier saa jeg maatte jeg hjælpe ham
<malet mod en del> mynt og {... ...}
Nù vilde jeg gjerne arbeide bare jeg kunde – men jeg er rent fortvivlet
over mig selv – jeg kan ikke arbeide som för og det nye jeg er kommen
ind i magter jeg ikke – jeg er mis fornöiet med mig selv og verden.
Mine hùs bygninger reier staar halvfærdige og bliver nok staaende slig iaar
jeg sendte lidt penge til byginngen og da bygnings mændene havde
faaet forskùd sluttede de arbeidet uden videre – saa jeg blir nödt at
tage nye bygningsmænd om jeg skal fortsætte faa bygningen færdig,
men dertil mangler jeg ogsaa mynt. Havde jeg bare reist hjem
Jeg fik dog se megen
fra Kristiania og selv tilseet min hùs bygning istedenfor at
at reise til udlandet. Jeg fik jo se en hel del god kunst
baade af gammel og ny – det sidste særlig paa Berliner-
sesectionen, hvor der var mange gode blandt de moderne –
det gjorde mig forresten ondt at se to ùdmærkede malere som
lignede Svarstad i den grad at det var rent utænkelig at ikke
Svarstad maa have faaet noget laant meget af sit fra dem, thi det kan
jo vanskelig tænkes at de har faaet sit fra Svarstad da de var
meget dygtigere i alle fald den ene – jeg har rent tabt meget
af min respect for Svarstad nù siden jeg saa det. baade hans grönne og rode farver havde de Folkestad
er heller ikke saa personlig som jeg fra först af troede – derimod er
Thorsteinson og Sorensen blandt vore unge {...} de to som jeg nù
har mest respect for – trods Thorsteinsons "tynde" far maling og
Sörensens Mattis-paavirkning; der er forresten neppe en af
de yngste og mest moderne tyske maler og franske malere som
ikke er Mattis paavirket – han er tidens stil og som med enhver
stil fölger der ogsaa med denne Mattis-stil en utrolig mængde
slet efter lignng – og ja den og rene jargon i hans maner.
Der var forresten meget rart paa den Berliner sesectionen – en masse
hùmbùg og men ogsaa en hel del tillöb til nye tanker og veie i kùnsten
Jeg er saa træt af at reise – og træt af kunst at det er mig
I Kjobenhavn saa jeg ogsaa den frie udstilling – der var mange gode
malere særlig en Bertel Aage Bertelsen, som jeg blev kjendt med – han har
været paa Grönland og malte adskillig bedre end Wigdehls Spits bergen
og saa havde han nogle deilige farver i graat og rosa violet som var
benyttet med megen fölelse. Der var ogsaa en som hed Svane: – der han var meget
dygtig i at behandle de grelle farver som han dog tildels havde laant fra van
Gog – men naar man kan brùge laan i nye combinationer saa godt som
Svane maa man have lov til at laane.
Nù maa jeg bede Eder undskylde mig at jeg ikke har skrive om noget
interessant at skrive om – jeg er for nervös og ùlykkelig – jeg veed ikke længer hvad
jeg selv vil eller skal i kùnst – jeg synes det er noget skrab alt det jeg har
arbeidet med i senere tid aar og naar jeg nù skal forsöge vider at
komme videre blir det noget endnù daarligere og saa er jeg ikke
saa frisk at jeg kan slide og arbeide paa min egen udvikling
som jeg bùrde gjöre om jeg det ikke skal gaa rent i hùndene nedover tilbage
med min kùnst. Jeg har mest lyst til at holde op med at
male en tid – men saa maa jeg jo male noget for at leve have mynt
ogsaa og jeg grùer mig for at lave billeder for at leve, det var jo en
let sag for mig at lave noget skrab og benytte mig af mit renomé i Xania
til at slaa mynt men det orker jeg ikke og jeg veed ogsaa samtidig
at skal jeg kommer jeg nù videre i min kùnst saa vil jeg tabe publikùms
gùnst – som jeg hidtil har nydt uden at trakte arbeide derfor og det blir da værre for mig at leve af min kùnst end för.
Jeg maa jo afsted igjen til ùdlandet i sommer engang, men
jeg har ingen lyst til det.
Resten av brevkladden mangler