Da jeg var 24 aar gammel, holdt jeg min förste udstilling i Kristi-

ania, og et af mine billeder blev da indkjöbt til Nationalgal-

leriet (kùnstmùseet). Baade Werenskiold, Thaùlow og Holm-

boe har senere skrevet til mig og sagt at flere af mine billeder

bùrde været indkjöbt til "kùnstmùseet". Jeg var dengang – og er

vistnok endnù den yngste af de nùlevende norske malere, hvis

kùnst er representeret i Kùnstmùseet. Da jeg var 25 aar, blev

jeg indvalgt som yngste medlem i "grùppe I" af norske kunstner,

og jeg deltog samme aar i den udstilling, som samme grùppe

mærksomhed, – jeg tillader mig at henvise til nogle aviskritikker,

som er aftrykt i ovennævnte katalog. Det danske galleri vilde

dengang have kjöbt billeder af mig, om noget havde været tilsalgs,

men jeg havde paa opfordring af Werenskiold kùn valgt ùd ældre længst

solgte billeder for at være sikker paa kùn at have rigtig gode ting

med paa denne nordmændenes förste större udstilling i Danmark; jeg

havde saaledes kùn tab og udgifter for min deltagelse i denne ùdstil-

ling – men jeg syntes det var en æressag for mig at deltage.

Jeg medtager saa mange anbefalinger og aviskritikker i min ansög-

ning, fordi jeg troede, at den ærede bestyrelse muligens ikke har seet

noget af min kùnst i den senere tid – jeg har nemlig ikke havt

raad til at ùdstille i Christiania i aar, som jeg havde tænkt, thi jeg

har dette aar levet i særdeles vanskelige ökonomiske omstændigheder

paa grùnd af, at jeg ifjor vaar blev narret med hensyn til et stipendi-

ùm. Jeg havde nemlig faaet Henrichsens legat, og jeg brùgte förste del

til et studieophold i London, og jeg vilde om jeg havde faaet anden

del taget mig en tùr til Italien baade for at faa se den prærafaëlit-

tiske kùnst og for min daarlige helbreds skyld – (jeg fik nemlig min

helbred ödelagt, da jeg stùderede i Christiania og til stadighed gik og sùl-

tede og frös i 2 aar). Da jeg nù skulde reise fra London til Italien,

vilde jeg gjerne ordne mine ökonomiske forholde her hjemme först,

og da jeg havde en kone at forsörge og lidt gjæld, som jeg krævedes

haardt for, og da jeg ikke fandt mig berettiget til at bruge af stipen-

diet til at dække disse mine private udgiftsposter med, saa fandt

jeg mig nödsaget til at lade alt, hvad jeg havde af billeder sælge for en

Side