I

for ^det ~~förste~~ ^{sa svarte jeg ingenting} fordi jeg nödig vilde ~~udtale noget~~ give vedkom-

mende noget medhold – som senere kanske kùnde

blive benyttet i mod Hans – – jeg har jo lært at blive

mistænksom – (om jeg end finder det stygt overfor söskende)

og for det andet ~~lang~~ ^saa tiede jeg ^stille fordi jeg tænkte paa

at ~~jùst Hans~~ ^samme – vedkommende^{som sagde dette} havde jo ^selv faaet ~~hjælp~~

^{adskillig hjælp} til sine stùderinger ligesom ^ogsaa alle de andre söskende

med ùndtagelse af nettop Hans –, ~~Nils~~ ^ja – og jeg –

samt ogsaa Nils ^og^Marie som jo ^{som begge} fik ~~hjælp~~ til middelskole-

_{men de fik gaa reallinjen}^{efter sit onske <derimod>}_{jeg matte}_dog_{gaa "latinlinjen"}^{mod mitt önske}_den^jo_var^jo_værdilös^{for livet "naar man ikke skulde studere vidre"}_{, og saa}

_{paa realinjen}

^{noget en {...}} _{som kom til nytte senere i livet}

examen – ligesom jeg – (jeg maatte ~~dog~~ ^{jo ogsaa} gaa 2 aar ^efterpaa som

hùs lærer ^hjemme uden ^anden lön end reisepenge til Kristiania) og

~~det~~ ^{disse 2 aar} skùlde vel være nok ^{tilbage betaling for} for ^{den paa tvungne middelskoleexamenen som kosted i alt kr. 216 skole}

Vertikal tekst i høyre marg: penge {...} <100> kr (ca 70 (~~60-70~~ pr. aar)

opholdet i Throndhjem) ^hos^bedstemor –

det var iallefald 2 ^meget dyre aar for mig – ^aar som jeg senere gjerne

havde betalt med tusender af kroner – om jeg havde

slùppet fri dem og faaet reist paa tegneskole straks efter

middelskolen – (^Ja, gjerne uden ^nogen ùnderstöttelse – ^for jeg fik jo ingen

senere ~~alligevel~~ ^heller – far sendte engang 60 kr. som han sa skùlde

være "til laans" – ~~jeg send~~ ^ja som "gave" havde jeg gjerne modtaget

dem men till til ^et "laan" at være var ^det det jo noget lidet og

jeg retoùrnerede dem derfor – jeg kom ^{jo næsten} like langt enten jeg

havde et sligt "laan" eller ikke. Nù ja ^alt dette var jo ~~heller~~ ikke noget

hyggeligt at tale om – men jeg synes ^at jeg for en gangs skyld ^{maa faa lov} at nævne

dette naar jeg blir beskyldt for at "være imod" at Hans faar Grösset.

Jeg havde ^stor lyst at skrevet til Hans ^selv – da jeg fik höre dette – men ^jeg ùndlod det fordi jeg

tænkte at Hans kanske havde dette fra dig – og at dù havde misforstaaet mig

i retning af noget sligt – derfor vilde jeg först skrive lige ud til dig

~~Jeg husker at dù spùrgte mig om~~ ^{{...} jeg syntes} ~~Hans skulde faa Grösset for 10 000 ogsaa <spurte>~~

^{spurgte dù ogsaa} ~~om jeg kanske vilde lose~~ ^have ~~det for det samme – dertil svared jeg, nei~~ ^{nei det vil jeg ikke <naar det var {... ... ... ...}} ~~– thi vel kun~~

~~de jeg sælge det med fortjeneste~~ ^senere ~~kanske men det er ikke ret mod de andre söskende~~

og ^<thi> ~~for mig kùn~~^de ~~Han gjerne faa det gratis eller for~~ ^men ~~de andre soskendes skyld bör han da være~~

forpligtet til at have det ~~ca. 10 aar~~ {... ... ...} (10 aar <sa jeg vist>) og ikke sælge det straks for at tjene

Vertikal tekst i høyre marg: paa det thi da vilde <de> jo ^vedkommende faa ret de som sa at Hans fik alt

Brevutkast

Side