Brevutkast

Astrup, Nikolai til Astrup, Petra Constanse
1926-1927

Side

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8,
  • 9,
  • 10
Transkripsjon
Oversettelse
Unable to open [object Object]: Error loading image at https://cr-static-images-dev.s3.eu-west-2.amazonaws.com/images/8glv7xvpufkp.jpg
+-

Brevutkast

Astrup, Nikolai til Astrup, Petra Constanse
1926-1927
C.1.5.O.6.L.5, Jølster Bibliotek

10 sider

Transkripsjon

Kjære mor

Ja nù faar jeg tage mig sammen i anledning {...} <i> {...} <forsent> og i {...}

{...} alt godt her trods all travelhed. {...}

Tak for presenterne til Kari og Per.

Kari reist Bergen st <væveskole> – R. B. ikke "smette" forst

<bor> Kramers <komen væk> <kjærester> – – – – – –

Mange <barn> {...} –

I april <venter> Engel en ny forögelse af familien

<Börnene>: Arnold PetraKristianEvaPer

Dagfinn.

Hvorledes {... ...}? <thi> Ingeborg skal faa {... ...} 

til at begynde med. Tante Karen sendt Kari 15 Kr.

Is paa vandet. BestaJohan <leve> hos os. Mange men-

nesker. Bendik Johannes <for doden> {... ...} beder

Dù talte om et gobelins teppe som <jeg> skulde sende dig. – til

Marie til bryllup præsent – Stormende <veir> kùlde og

liden tid – Nù skal jeg se {...} at komme over <isen>

hvis den blir saa <bra>. Jeg er <af og til> daarlig og ùdslidt

Udenlandsreisen satte os i gjæld. Hvad tid kommer dù

hjem hid. Gaarden og Hans – dù maa rette mine udtalel-

ser. Johannes hörer jeg intet fra.

I

for det förste sa svarte jeg ingenting fordi jeg nödig vilde udtale noget give vedkom-

mende noget medhold – som senere kanske kùnde

blive benyttet i mod Hans – – jeg har jo lært at blive

mistænksom – (om jeg end finder det stygt overfor söskende)

og for det andet lang saa tiede jeg stille fordi jeg tænkte paa

at jùst Hans samme – vedkommende som sagde dette havde jo selv faaet hjælp

adskillig hjælp til sine stùderinger ligesom ogsaa alle de andre söskende

med ùndtagelse af nettop Hans –, Nils ja – og jeg –

samt ogsaa Nils og Marie som jo som begge fik hjælp til middelskole-

men de fik gaa reallinjen efter sit onske <derimod> jeg matte dog gaa "latinlinjen" mod mitt önske den jo var jo værdilös for livet "naar man ikke skulde studere vidre", og saa

paa realinjen

noget en {...} som kom til nytte senere i livet

examen – ligesom jeg – (jeg maatte dog jo ogsaa gaa 2 aar efterpaa som

hùs lærer hjemme uden anden lön end reisepenge til Kristiania) og

det disse 2 aar skùlde vel være nok tilbage betaling for for den paa tvungne middelskoleexamenen som kosted i alt kr. 216 skole

Vertikal tekst i høyre marg: penge {...} <100> kr (ca 70 (60-70 pr. aar) 

   opholdet i Throndhjem) hos bedstemor

det var iallefald 2 meget dyre aar for mig – aar som jeg senere gjerne

havde betalt med tusender af kroner – om jeg havde

slùppet fri dem og faaet reist paa tegneskole straks efter

middelskolen – (Ja, gjerne uden nogen ùnderstöttelse – for jeg fik jo ingen

senere alligevel hellerfar sendte engang 60 kr. som han sa skùlde

være "til laans" – jeg send ja som "gave" havde jeg gjerne modtaget

dem men till til et "laan" at være var det det jo noget lidet og

jeg retoùrnerede dem derfor – jeg kom jo næsten like langt enten jeg

havde et sligt "laan" eller ikke. Nù ja alt dette var jo heller ikke noget

hyggeligt at tale om – men jeg synes at jeg for en gangs skyld maa faa lov at nævne

dette naar jeg blir beskyldt for at "være imod" at Hans faar Grösset.

Jeg havde stor lyst at skrevet til Hans selv – da jeg fik höre dette – men jeg ùndlod det fordi jeg

tænkte at Hans kanske havde dette fra dig – og at dù havde misforstaaet mig

i retning af noget sligt – derfor vilde jeg först skrive lige ud til dig

Jeg husker at dù spùrgte mig om {...} jeg syntes Hans skulde faa Grösset for 10 000 ogsaa <spurte>

spurgte dù ogsaa om jeg kanske vilde lose have det for det samme – dertil svared jeg, nei nei det vil jeg ikke <naar det var {... ... ... ...} – thi vel kun

de jeg sælge det med fortjeneste senere kanske men det er ikke ret mod de andre söskende

og <thi> for mig kùnde Han gjerne faa det gratis eller for men de andre soskendes skyld bör han da være

forpligtet til at have det ca. 10 aar {... ... ...} (10 aar <sa jeg vist>) og ikke sælge det straks for at tjene

Vertikal tekst i høyre marg: paa det thi da vilde <de> jo vedkommende faa ret de som sa at Hans fik alt

2

til dig om dette först. – Jeg hùsker godt at dù spùrgte mig

om jeg troede nogen af os söskende havde imod at Hans fik Grösset

for – ja jeg tror dù nævnte 10 000 eller noget lignende – – – – og senere spùrgte dù

mig om kanske jeg vilde have det (for det samme naturligvis)

dertil svarede jeg nei Hans kan for min skyld del gjerne faa det gratis jeg nei det vil jeg vil ikke have det nù naar det

jo baade er "betænkt" og lovet Hans fra först af.

Jeg bad jo far i flere aar om at faa leie strandaplas-

sen {...} (Flùges eiendom) {...} fordi jeg da vidste at den vilde blive solgt fra

præstegaarden först – da den laa ytterst – og jeg vidste

og saa at den ogsaa vilde blive solgt for en billig pris i lighed thaa med med Aarneset (solgt for 1700 kr.) og Taahaùg

(solgt 2400 kr.) og Nedre Sandalen (solgt for ca. 2000) vilde blive solgt

altsaa for mindre end halv værdi og

for billig pris til den mand som sad der, ved bortparcelleringen,

men og jeg tilböd far dengang at leie for mig en dùgende

arbeider til pligtarbeidet paa præstegaarden – om far ikke holdt mig

god nok, – men han sa "nei" – (jeg var dengang begyndt

som maler). Saa tilböd Anders Aalhus at jeg

skùlde faa gratis den parcel i præstegaard "öiene" (at bygge paa) – som han hans gaard i i gammel <tid> havde

pantsat til præstegaarden for kvernvei for at præstegaarden afstod

af vei over over præstegaarden til til Aalhùs – en vei som da nettop var ophævet

fordi dalingene fik vei over præstegaarden og

Aalhùs saaledes ikke behövede den gamle vei,

(Anders Aalhus har den dag i dag ret til at forlange hin

parcel af præstegaardsöiene tilbake – han har fuldt

gyldige papirer som jeg selv har seet). Anders Aalhùs vilde altsaa

3

lade mig faa denne parcel gratis, hvis far bare

vilde ùnderskrive og bevidne at den gamle vei, for hvilken

parcellen var pantsat eller byttet – nù var som vei for hans Anders {...} vedkommende ophævet

men far negtede –, fra det öieblik enda et hvert menneske kunde se det var sandt betragtede

jeg ham ikke som nogen rigtig far. Det blev altsaa <atter> nei og saa og tilböd far

mig istedet at jeg skulde han skùlde söke for mig til regjæringen

om jeg kùnde faa kjöbe af præstegaarden gaarden en tomt – og et lidet stykke jord

nedenfor lande veien i nærheden af Hægrens broen, –

der hvor vandet saa ofte gaar staar over – han troede

vist at jeg da vilde betakke mig, – men da jeg

alligevel slog til og var fornöiet med dette saa

unddrog han sig dog at söke for mig da det kom til stykket det blev atter nei

Det samme gjorde han og – da jeg tænkte at kjöbe

gamle hùset af staten og vilde faa ham til at tale med den lens manden,

Vertikal tekst i høyre marg: som havde med det at gjöre og <som> bod mig det for 700 Kr.

Opp ned tekst øverst: som jeg da i öieblikket manglede kontanter til. Far sa nei igjen.

Vertikal tekst venstre marg: Saa fik jeg da lov at bo i "Pagter boligen" – det hùs som jeg kunde <faaet alt> saa <billigt> – jeg tilböd at betale

leie – men midt i et arbeide – som derfor aldrig blev fuldfört – blev jeg jaget af far – fordi pagterkjæringen havde brug {...}

Tekst nederst: boede der. – Dù var dengang ikke hjemme – tror neppe dù havde været saa haard hjærtet)

Ligeledes gjorde han da jeg vilde faa

kjöbe den ùnderste del af "salen" – komùnelokalet

– den del som far paa statens vegne tilböd komùnen, for 1500 kr.

da den overste etage var revet men som komùnen fandt for dyr; – den var ogsaa for dyrt i den tid men jeg tilböd dog at betale

den samme pris – det var mens jeg <boede> i Sandal kr da og havde dengang 1100 kr i banken – men jeg kùnde ikke faa det –

han kunde ikk altsaa love komùnen det for den pris men

ikke mig – siden laa materialerne baade af denne

del og og af de andre overs etager nede i nöstet og meget

blev nok stjaalet væk dengang – (nù ligger jo resterne i "ild-

huset" og det forsvinder vel nok lidt efter hvert derfra 

ogsaa) – der var allerede meget vække da jeg sidst var der

ifjor i höst en kveld og kikkede lidt paa gamle tomter. Symbol

4) Saa byggede jeg paa Myklebust (og <der paa Myklebust> blev jeg narret saa grundig)

Ligeledes tilböd far mig uden

{...} jeg længtede jo mod sol siden og nord siden

og ærgrede mig over at bo paa det sted jeg var narret slig

Og derfor Saa var det at jeg kjöbte Lisjeneset

for jeg forstod jo da at jeg ikke fik reise over fjorden

og skulde jeg {...} det kùnde jeg {... ...}

en tomt paa det sted jeg havde kjært

– jeg havde den-

gang 1000 kr. ingen penge i banken alt var gaaet til <Myklebusten> et {...} og mere til {... ... ...} huset {...} og manglde altsaa 2000 og {...} maatte jeg laane de 3000

og men lensmanden lovede mig kaution paa Lisjeneset skylder {...} i banken fra – solgte det <for> {...} <slig> hvis jeg

ikke fik det andetsteds thi eiendomen var solgt for det doble for 20 aar siden, og vilde heller {...} <falde> men han vilde nodig staa

som kaùtionist

da han som bankdirektör strengt taget egentlig ikke havde lov

at staa som kaùtionist der var ingen "odelsret" i eiendommen heller {...} <der var> {...} <resiko> jeg spurgte da far, {...} kaution men han sa atter nei. Jeg aftalte da med

Andreas Berg at jeg skùlde komme tilbage inden

næste helg hvis jeg fik mig kaùtionister – fik jeg ikke

det fik i ùgens löb (dette var en söndag) saa skulde

han have lov at sælge til hvem som helst. –

"Ja jeg skal ikke sælge til andre hvis dù kommer

inden næste lördags kveld nat klokken tolv", sa

Andreas Berg. – Jeg fik i ùgens löb kaùtionister

men dù hùsker selv hvordan det gik – jùst som jeg

skulde reise over til Lisjeneset lördags eftermid-

dag kom dù og Johannes og nogen andre af mine söskende

over og besögte os – jeg sa da ud paa kveld at jeg maatte

reise over og ordne kjöbet som maatte være i orden inden kl. 12 – men da saa dere lovede

at gaa op naar dere roede forbi Lisjeneset, og varsle

at alt var i orden med handelen og at den altsaa stod ved magt – saa stolede jeg paa dere og blev jeg iro.

Da saa dere saa dù og mine söskende kom forbi Lisjeneset

blev dere enige om at klokken var saa mange (½ 11) at

hvis nù var det ikke tale om at nogen gjorde nogen handel

för næste dag – og da skulde Johannes gaa ind tidligt om

5

morgenen söndag og give beskjed – men da var det alt forsent –

der sad en mand (Gabriel) hele lördag eftermiddag og

prùttede med Andreas, men han negtede at sælge. –

Og da han i ½ 11 tiden saa eders baat <komme> troede han

sikkert at det var mig som kom – men da baaten

rodde forbi og klokken blev 12 uten at jeg kom

saa troede han sikkert at jeg ikke havde faaet

kautionister eller bröd mig om handelen –

og saa solgte han til Gabriel med en gang

for det belöb som de da var kommen til i pruttingen (– 2850) – det

var jo et röver kjöb – ja det var ogsaa det ogsa det for 3000 som jeg skulde give sa lens-

mand Øvrebö. – Jeg har aldrig gjort saa god

handel. Men da dette gik feil over styr brast alt mit

mit sidste haab om nogensinde at faa en bitte jord ellr

bare en tomt paa nordsiden, hvor jeg havde alle mine

motiver – hvad sligt har at sige for en maler

forstaar ikke almindelige folk. Saa kjöbte jeg næsten

"i sinne" Sandalstrand – der var jeg da endelig paa

sikker grùnd og slap at nogen gjærdede mig inde –

som Tollef Myklebust gjorde, – men det var en en bratt ulændt og nedstyret

eiendom og omtrent hùselös – værre end jeg antog og jeg

maatte straks reparere, bygge og sætte mig i gjæld.

Værst var det jo at her egentlig ikke var motiver i

nærheden. Lidt klùs med odelsret som ikke var ordnet

havde jeg jo og. Men jeg satte mig "fast" her og var glad til – som nù –

Vertikal tekst i høyre marg: om jeg fik sitte i fred og ikke blev jaget her ogsaa

og da jeg hörte

at dù og far havde kjöbt Gröset – tænkte jeg aldrig

med en tanke mere paa at komme i besiddelse af noget der-

over – havde jeg bare en gang om aaret faaet se en af de kjære <gamle> trær paa <præstegard> vilde

Side mangler

7

nærmeste egentlig saa han tog jo parti og handlede mod sine virkelig venner – og jeg ùndres paa om han

ikke tilslùt maatte <sande> hvad min

svigerfar Anders Sunde frimodigt sagde til

ham: "Dokka bedste vene venner – værte dokka

væste (værste) ùvene för De döyr" – Skulde far

ikke tænke paa sligt da hans ven Ola

Dvergsdal og andre (til exempel Rognebakke som far hjalp

til at bli siddende i lærerposten efter at han

havde slaaet den gutten fordærvet) da altsaa

alle de bedste af hans venner var med paa at

ùnderskrive hint mistillids votum, som

gjorde at han syntes sig nödsaget til

at taget sin afskjed; – han bùrde jo

dengang forresten aldrig sögt afskjed straks; thi

hans virkelige venner som han ikke

troede fordi de ofte modsagde ham –

de var i mod mistillidsvotumet og haabede

at han nù da han havde seet hvad slags

venner han havde vilde reist sig i harme

mod dem og vist dem at han havde

ret til at blive staaende – men far manglede

stoltheds fölelse – det ùùndværligste for et menneske Symbol

Symbol Saa solgte far mig hjörnestuen han tilböd mig den selv uden min opfordring for 1200 kr og det

var efter hvad andre sa, lidt dyrt i de dage –

men jeg prùttede ikke paa prisen men sa at hvis

en af hans venner i bygden taxerede det og fandt det rimeligt selv havde jeg ikke forstand paa det, <saa> vilde jeg

give det for hùset – jo, da far havde talt med en af sine

venner (Hans Aalhùs) han fortalte mig det siden og syntes det var lidt dyrt men det gik an saa kom far til mig og sa at

han havde talt med en mand som syntes det gik

an paa begge kanter Hans Aalhùs saa til mig at det var i dyreste laget men gik an – "men dù synes kanske det er

dyrt" sa han, – "men hvis dù kjöper hjörnestùen for 1200 kr saa

skal dù faa "Rùllehùset attpaa for 120 kr." sa far –

"Ja jeg tager dig paa ordet", sa jeg "men dù maa vente

mig med pengene til jeg faar holde udstilling", – jeg jeg

jeg samlede malte dengang af alle kræfter paa billeder til en udstilling.

Da jeg saa havde holdt udstillingen og tjent lidt {...} og kom med med pengene til far

men da sa far "nei" atter engang – han havde betænkt

sig – jeg havde det desværre ikke handelen skriftlig fra

ham – kùn hans ord – og havde jeg havt det skrift-

lig skulde jeg taget hùset med loven i haand

selv om han var min far:

Saa var jeg da kommen hid paa Sandalstrand og da

far engang besögte mig forend sin afskjed foreslog han

mig at jeg han skulde söke for mig til departementet

om at faa kjöbe en del af præstegaardens skogteig

paa Sandal Tha (i Taahaùg og Aarnesmarken) – og jeg var

glad naturligvis – men klog af skade satte jeg ikke

stor tillid til det – og det viste sig ogsaa da jeg

senere spurgte ham om han havde sögt – da svarede

han at han tænkte paa at söke selv om at faa kjöbe en

parcel af præstegaarden og da vilde en slik ansök-

ning for mig skade hans senere ansögning for sig

selv – jeg havde allerede stukket ùd den teig jeg

i tilfælde vild men jeg skulde faa hùgge en del lidt veed

for en favn som jeg lod ligge igjen i præstegaarden da jeg

reiste derfra og som var bleven brugt af familien i præstegaarden{...}

og jeg fik leiet mig et par mand og huggede lidt <i höiden> saa meget at Sandolingerne blev forarget

da vi {... ... ...} havde draget det ned til veien – det var nemlig hùgget i fjeldet

{...} <kom> straks efter kom præstegaards pagteren og tok

det var hoit i fjeldet og vi drog det ned.

det meste af det jeg havde hùgget. –––

Ja alt dette burde jo længst være glemt men naar jeg

beskyldes for uvilje mod Hans min-

des jeg det og sant andet ogsaa –

Jeg husker at dù spùrgte mig om ud

angaaende Hans – og da huskede jeg

paa den af mine söskende som talte

om at det ikke var ret o.s.v. og da

svarede jeg dig vistnok at for de andres soskende

skyld bùrde dù have en betingelse ved

salget nemlig at Hans skal have det nogle

aar – jeg tror jeg sa 10 aar – saa det ikke

gaar slig at han sælger det straks med fortjeneste – for da

vilde jo vedkommende faa ret som sa at Hans dette om

at Hans skulde faa det som blev igjen efter vore forældre –

noget andet end det om de 10 aar har jeg aldrig

sagt om Grösset og Hans – og hvad de 10 aar angaar da

staar jeg veed mine ord – thi jeg mener at har han arbeidet

paa Grösset i og levet deraf i 10 aar eller om det bare er 5-6 aar saa

har han fortjent at beholde det om han faar det

aldrig saa billigt ja gjerne gratis – Jeg har skrevet saa meget om dette

fordi jeg haaber at dù "retter" – hvad jeg skal have sagt

og skriver til Hans derom – det var ingen ondskab

fra min side da jeg nævnte de 10 aar – men kùn

min mening at de andre söskende maatte forstaa

at Grosset var ikke givet Hans for at han straks skulde

sælge det igjen og tjene paa salget. Selvfolgelig kan

han jo i de 10 aar pagte det væk om han saa önsker – eller om han

kanske kan tjene bedre paa andet arbeide

Hils saa alle kjendte og lev vel

Din hengivne sön

<Nikolai Astrup>

Denne siden er skrevet på et brev med trykkskrift

Oversettelse