Manuskriptfragment

Saadan er billedet af min egen klode
Astrup, Nikolai
Etter 1896

Transkripsjon:

Tor Martin Leknes

Side

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8
Transkripsjon
Oversettelse

Manuskriptfragment

Saadan er billedet af min egen klode
Astrup, Nikolai
Etter 1896
C.1.1.O.6.L.1_2, Jølster Bibliotek

8 sider

Transkripsjon: Tor Martin Leknes

Transkripsjon

Saadan er billedet

               af min egen klode, skild fraa

  den hin væra.

Vilde eg lyge

malde skisser

    for meg sjöl og seie at eg malede skisser

                       (sögte motiver) som jeg senere skulde brùge

Godt maùelegt. Nei dù vilde bortreflektere det fra forst straks

thi man lyver kùn for andres skyld fra först af – det er kùn tilsidst

naar man er forhærdet at man lyver for sig selv

Men vilde dù daa male og ka? da er no dat

vigtigaste her – Eg greier inkje da trakst – faar gaa ein 

ùmveg for aa finne da. Hvorfor blev dù maler? Dae var for ei 

kvinnas skùld – eg hilt af hinne som eg aldrig har gjort sia – 

og vilde gjenne virke paa hinne gröte hinne – fjel, hamrar, hav

; storm klippene einsame grù {… … …} – ved tapet af den 

skapningen vart maalingen mi einaste von eg vilde syne

hinne at eg kùnne noke – trodsen var daa mi energi

Men naar dù no laùt ùndvære den <spapningjen> al-

deles – naar dù var inkje for alle sodanne – naar dù sjöl

inkje længer kaga meir paa, vilde dù daa inkje og mösse mot 

te maalingen – nei ved det förste tap vart han jo trösten – 

men var ikke det forliden grùnd – til at blive maler – trösten 

tvinger driver dog ingen – nei det var nok erindringen som drev ■

{… … …} paa {…} Din styrke – din drivfjær skùlde alt-

saa være erindringen, bedrag – Sörgjelegt. Da har dù jo tabt alt 

eller vil dù blive lappeskomager. Er hjernerystelsen en lögn :

Det var lögn at det var hæggeblomster som var skyld i det. Nei det

Det var ikke en hægge{...} dig at da dù blev 

var trollbærblomster, kvit grönlig med svart i midten

den onde ande fylgde med trolblomen ho gav meg glöimsel

i med si <trolleim> – men intet er jo ondt det glem-

mer jeg stadigt. Da hænde ein pintsedag? Kanske 

ingjen fölgjer eingong? – Det förste som intre-

serede dig da dù blev frisk men endnù maatte

holde dig inde, var det ikkje billeder – tegning? Tilbage!

Til deg sjöl. Har man lov til at leve paa erindringen 

er det ikke det samme som at staa stille eller endog gaa til

bake – erindingen er jo stadig i ùdvikling det vi har i den forandrer sig

jo stadigt ùden vor vilje og vort vidende.

Om dù ikke hadde nogen erindring men var bevist

ligevel? Kan det tænkes. Vilde eg inkje lage 

meg ein erindring isaafald. Kanske vilde eg dröime om gùll-

slott som eg hadde {…} fyr eg glöimde om raud sol in i event{...}

Siste linje er uleselig

eventyr som jeg indbildte mig fra {...} Papir mangler

relse. Fantasien – kan den tænkes {...} Papir mangler

rindring? Kunsten ved lögnagtig – fordreiet syn paa

det jeg man man saa i virkeligheden i öieblikket Der er dù

inde paa det; husk hvorledes dù först kom til at

tegne: dù kikkede paa nogen tilfældige blækklatter

og fandt ùd figùrer, kjör og menneske og maaser

Var det fordi dù hadde dem i erindringen eller

gives der to slags fantasi – en erindrings og en? öieblik decora 

tiv af ydre ting paavirket? Det förste dù gjorde i retning af kunst var de

ùdklippede mænd med sjöstövlerne : altsaa det karakte-

ristiske ved ren fantasiberegning – for tittelens skyld

indtens var <hakkne> – Husker dù hvor dù misùndte

Kaia at hùn kùnde tegne börn som drog kjælker opover veien

forbi vindùet "der er Nikolai", sa hùn og straks syntes jeg det lig-

nede mig med den rùnde skindlùen. Tilbage! Vilde dù <male>

 – hvorfor fx. ikke skulptere? Dù begyndte at klippe –

<kliste> sammen <altsa> en slags mosaik: nei kop <komposition>

(Det dù tænkte at gjöre med radering för i aften)

farver altsaa ikke – jo jeg hadde en farvefolelse <som>

gùt ialfald, den violete og grönne som jeg ikke tål-

te da den gjorde mig trist som en tynd klagende lyd (den

jeg hadde i brystet) har astmean havt noget med din

kunst at gjöre? – Det var jo efter hver sygdom dù <fik>

tegnelysten naar dù sad inde og ikke fik gaa ùd ({… ...}

Hùsker dù, dù misundte Pitti's tegning af jenten som mel-

ked koen, husker dù da fik fat i et rödligt blæk hvil-

ken nydelse det var at Illustrasjon paa pairet dù fandt –

aldrig paa at copiere noget, bare husene paa <Hægreneset>

{...} Papir mangler de, tre| husene hvorledes de laa

{...} Papir mangler men og Strandshùset som (var (sint?) hadde to öine

som jeg næsten var ræd. og kirken som aldrig blev mere

end taarnet. Hos Lùnde "Rex" hodet perspectiv för forstaael-

se af end lys og skygge. Alt först forstaaet gjennom beregningen

i fantasien for siden gjennem synet. – Tænk fram.

Dù tarv inkje sjaa noke af andre (naar dù ligge dar

uppe i fjelle dù tarv inkje halde deg "asjur" med kùltùren

Dù fær skapa deg sjöl kùltur – bare dù kan faa læja ùt

all rædsla og feigheit i deg sjöl (naar da er andre som

er skùld i honom): Dù fær ilt fyr hjarta naar nokon

lær aat deg (haanar deg) dat er nokot i dit innste som

gjær illt – da maa da inkje – dù maa læja, sannt

og hjartelegt so da gjære godt i deg, og kan dù inkje

da, maa dù faa atte dit gamle sinne – som dù

tapte sia i Throndhjem hjaa hinne besta. – Inkje kjæla

for deg sjöl (tröste deg, tykkje synd i deg sjöl) naar den

ytre grùnnen kjem fraa andre menniskjor, og inkje lat han

komme fra naturen (for då har dù lov te aa graate endaate

hvis da er fra naturen) elde dat dù seer, ùten aa

höire noke. Om da so er af menniskor har dù lov, thi dei kan og

lide vondt aleine – bare inkje dù samstondes höirer noke

som kagar deg sjöl, din person. Daa, naar du da dar inkje

kjem nokon reflexion imylla, daa, kan og skal alt

take hùgen din for daa er det med föling – ret med-

lidande – som kan hjælpa deg fram til af aa finna

<viljen>. – bare ingjen "reflexionar", altso imylla deg

{...} Papir mangler andre – di vilje og andre's viljar – maa dar inkje fin-

nast nokon freisting paa aa "höre" nokot dei ihop. For aa finne deg

sjöl i verkelegheiten maa dù arbei – gjonom först daa ser dù deg sjöl, ka

<dù> er og ka dù vil. Daa kjeme og da naturlege te – gaar dat inkje

so begjeve dù anten og freistar nokot annat som er næmmare deg sjöl

viljen (hvis dù inkje er onde andre, som dù her ette dags inkje værte) elde

dù værte sinna hissige – dù svive arbeidar so svetten renne

daa er dat lidenskap – dù fölar di kraft og di af-

magt dù vl vil slappast; men daa er dat nettop dù

skal taka hardast i – "i dit ansigst sved skal dù æde dit

bröd", da gjælde og for konsten – men for sjelen er at dù inkje

arbeide i jamningen – daa gjeng da i rykkar, i eit kjöir

ma dù "er i da", inkje late seg hepte af nokon elde nokot

inkje om dù svelte eingong, og so kvile at imyllaa gjen-

ne længje sjaa njota naturen, finne seg sjöl heilare atte.

Men for kvar gong ein arbeis ökt kjæme, so mærk deg

maaten (da som gav stöiten, so dù kom i gjengje) er da fx.

sjölve taanken at dù no ska arbeida – for aa arbeida; dù

fölar kraft og <kjöving> ette aa arbeie – so tak fat paa na-

tùren – vær aleine med deg sjöl, og med hensyn te kvat dù

væler so – ? ka so? Naturen er allestad so rik og so fin

i da mindste at dù aldrig vil staa beit, nar dù bare ser

og söker væl om inkje vil <stodme> men da tykker dù, dù

staar beit, so leit vie og vel og tak da bedste da dù helde

mest av fyst; eldest tapar dù da elde da <trie> dù lyt

tænkje ein aùgneblenk yve ka dù helde mest af, af da dù

fyr i tia hev set, (daa verte da vel noke dar heime elde

tænk deg om dar inkje finnast nokot, som dù har <havt>

ein intenst gj glæde af aa sjaa, men er dat nokot dù er

ræd dù kan öielægge sia dar er longe tid sia dù saag da

so dù hev faare fyr aa sjaa da med andre aùgo – so tak

inkje da for alt ùten at dù fyst kan fæste ner da

gamle bilæte og da er möleg, mest ùmaùeleg – aa <jaa>

da kan tænkjast og da stend da gamle som nokot fyr

seg sjöl som nokot annat. Bedst trur eg no da var om

eg ma eg gjæk i ein lat ökt (ein fylleökt) fek noke med

eingong, nokot som dreiv meg te arbeie – som eg fek ræd-

sle fyr aa tapa – som eg sette alt in paa med ein hidsig

heit som gjenne maatte stige yve traammen af mi kraft. gå

altid lidt længre elde dù har kraft te. Men fyr alt inkje

sætja deg ùp dagsökter, at so og so longt lyte dù være kom-

men idag (fyr dù æte elde fyr dù fær deg ei pipa tobak

elde kvilar for da syne bare at dù inkje har rette glæ

den af dit arbei – inkje rette lidenskapen – og då kan dù

helde halde ùp heilt – da er da beire dù ligger lat, daa

kan dù iallefall tænkje. Naar dù har <fengje> noke som glær

so slep da inkje – <ratt> – gaa grùndig in i da og

da fyst som glædde deg fyst – freist inkje aa gjæra <alt>

aa taka alt med korect, naar dù beire kan glæda

deg sjöl elde beire kan faa fram da intryk dù hev,

med aa gjæra da rongt, men daa vil vel og da rette

glæda deg mest i hovùd saken, da kan værte noke i

forholdaa i perspektiven og ymse slekt. Indret deg

so praktisk som maùeleg at dù des raskare kan kom-

ma i arbeie. Kan dù finna deg nokon tùrre fargar vore da

bra, iallefald te skissor. Brùk inkje konstige hjælpemidler

uten naar dù arbeier for aa læra noke, for aa stùdere

noke ùten den store glædjen – for aa finne noke, frx anatomi

og trærs linier og daùde ting som steinar. Vær aldrig

ræd fyr og arbeida formykkje naar dù bare inkje leiast

af arbeidet, for da ska dù inkje bare kvile men inkje ar-

beie meire paa dat eingong – enten öilægge da hvis da er

inkje vetta elde late da staa elde gjær noke ùt af da som

dù fær <sno> te. Dat gjælder ùm alt aa leve mykkjet {...}

sjaa mykkje altid have aùgaa med seg altid faa {…}

{…} si vilje fram, eller Gùds villje. Lat folk <gjenne>

<læja> deg ùt – tak dat rolegt, gjenne læja med <eller>

være aandsfraværende, men kjæm dei med aalvor so

træk deg ùndan elde lat staa te stöit – då svive {…}

er dù sann, inkje so at dù inkje ska lye paa naar {...}

andre seie sanningje elde annat i aalvor ùm seg sjöl

men naar da gjælde deg Nikolai Astrup, so kog

inkje paa eingong, ein ska inkje tyne bùrt si kraft

paa slekt sinne. Anarkismen maa være det en

eneste hvori dù kan være enig med folk og helst den

revolutionere som springer over den ödelæggelse, som

man kalder socialisme; men som altid blir et pro- {...}

blem, "Gùd ske lov", mennesker er heldigvis endnù saa for-

skjellige og den seneste ùdvikling tyder ikke mod mere

lighed eller aandelig forpestelse, den synes tvert om en

sögen modt mere personlig mere frihed – og socialismen

er for mig den værste trældom – hele verden vilde blive et

fængsel. Eg <leste> en dag i Kringsjaa ein artikkel

Sider mangler.

Du kommer ikke til noget resultat er {…} ligt til. 2

Vilde dù lægge dig til at sove? Nei tankerne vilde ikke lade

fred. Vilde dù drikke? Nei det er det samme som at sove.

men vil dù ikke komme til at drikke for at faa sove? da blev

det jo beregning. Jeg drikker igrùnden altid med det forsæt

at blive fùld. Men vilde dù föle dig meget ùlykkelig. Unödven-

digt spörsmaal – det er jo for at finde mig selv jeg {...} spörger

og alt som jeg kom til at gjöre da blev for at berge mig (tröste). 

Eg kjem ihùg sommarferien heime eg var aleine: "Far ka ska eg gjære".

Eg vilde sjaa på menniskor, som eg saag paa dyr (trol) i sùmp-

pen daa eg var litin – daa vilde eg lide Tantalus fystende men da

gjek snart yve og so vilde dù næsten væmjast fyr dei som

<for> dyraa i dammen. Morre meg sjöl so godt eg kùnde som daa

eg sat paa golve med trespöne, den gong da brænde. Arbeie vil-

de eg vel (forùten matstrævet) Elde vilde eg seie: "Ka nytte er dar

i da naar ingjen saag – ingjen roste – ingjen dadlade dit arbei

Talar dù sant no – vil dù eigentleg nokon tid hava

daddel? Ingjen hadde nytte af deg. Er det nödvendigt at det ene

menneske har nytte af det andet – i alle ting saa nær som konst trùr eg, men

ska ein da inkje sætja heile sit liv in paa konsten?

              Vilde eg copiere menneskorne. Nei man copierer ikke

              for anna end at andre skal sjå dat eller forat andre inkje

              skal gjære nar af at ein forat ein inkje er lik dei, dei er ræd

              fyr aa stikke gjönom. Men kom eg inkje te aa ape ette

ette andre fyr aa more meg sjöl elde sannere forat inbilde deg

at dù hadde selskap elde kom te aa træffe atte folk? Aa da kom

vel an paa karacteren, er eg ræd. Er det forùdsat at jeg kùnde

gribe ind i begivenhedernes gang – nei det kan

ingen ùden Han. Men kùnde jeg gavne eller skade

menneskerne – nei for at kùnne skade eller gavne

maa man ikke være ysynlig. Men sætt at jeg

kùnde skræmme folk – gjorde jeg det? Ja jeg

tror det paa grùnd af min natùr – er her mod-

sigelser – alt hvad der angik din person skùlde

jo være ùsynligt for andre – altsaa var det ùmù-

at forùdsætte at kùnne gribe ind i menneskernes liv. –

Kùn dig selv. Jeg vilde vel ikke befatte mig med nogen

slags maskiner – thi de er nyttige for menneskerne –

men der kùnde jo være maskiner som var nyttige for mig selv

som nù fx. flyvemaskinen – som kùnde bære mig ùd over verden

saa jeg fik se alt som foregik (alle steder og fik stùdere men-

neskerne – men vilde jeg have nogen personlig interesse af at se og

stùdere menneskerne naar jeg ikke kùnde komme i forbindelse

med dem????????? dyrene i dammen.

Hvad vilde dù male eller gjöre hvis dù

selv og alt det (det dù udförte, arbeided) var ysynligt for

meneskerne/for alle ùndtagen dig selv. Hvorledes vilde dù få

tiden til at gaa siger Karsten (ikke jeg). Skùlde jeg male eller Hvorledes {... ...}

vilde jeg male.

ikke jeg Skal jeg {…} vilde jeg 

male som den gang: jeg kommer pludselig ihùg dengang

jeg gik alene langs elven opåt Nerbödalen ein sein haùst

dar kom nysnö.

Huksar dù daa dù gjæk ned i mörke om kvelden. Eg var

glad eg fek-

fölgje med jentinne (kvinden)

– Det går altsa ikke ikke? Jo

kanske hvis ikke vi hadde legeme. Hvorledes

     

vilde dù male eller vilde dù male – dù hadde jo da

bare dig selv at fornöie gjære tillags. Nærmast vag var

jeg vist daa eg lagde (ma eg lagde) haùstlandskapet

da jeg malte höstlandskabet

nei oppe i Throndhjem da jeg begyndte paa min lille ■ bog.

Throndhjem da jeg begyndte paa min lille bog

og 

fortsatte hjemme paa N 2 ■ Altsaa erindringen

vilde dù leve paa (eller for). Men sett dù ingenting hadde oplevet

da vilde dù ikke kùnde tænke som dù gjör nù. Det man op-

{...} <leve jo> <men> {...}

lever danner og lager altsaa manden, men nù söger jeg

jo efter mig selv – ùanseet det oplevelserne (det lærte)

{…} til en sat igjen da kan dù være kvit slippe lyset)

Vilde eg hængja meg – var da værdt aa leve dinne

tilværen – Korfyr da vilde daa fyrst varte eit liv

heilt. – Da vilde daa verte noke af dat dù sökjar ette.

Vilde dù begjönde med Illustrasjon. För kor ufjælgslegt da vilde

værte. Vilde dù værte tylen nei da motsatte laùt eg

værte – vis – paa ka? i ka? naturen ??? Vilde dù

værte tylen likevæl. Vilde og værte er tvo ting da. Men 

eg vil inkje Illustrasjon, eg vilde (værdande) behalde kraften for

aa leva et liv fyr meg men fyst for han. Men levde

eg fyr meg sjöl – so levde eg og fyr han ovetande, krypet som

eg er.

                                                                       {... ...}

vilde jeg {… … … … }

hvorfor ikke vilde dù begynde S. hvor jeg

{…} dù vilde bllive. vilde dù {...}?

          Vilde dù bli {...}svag. {...} vilje er to {...} tng

Jeg vilde ikke S. vilde {... ...}

                                hvorfor for at lve

Oversettelse