pag 2 EGYPTEN.

Allerede i det 3^die aartùsend för Kristi födsel hævede

pyramiderne sig der. Om man ikke egentlig kan tale

om kùnststil i disse forste stenhaùge, saa gik dog

de skjeve vægflader over i det senere bygningssystem

og vi finder det igjen som en eiendommelighed ved alle

ægyptiske tempelbygninger (Fig I), ^{NB vore gravmonùmenter en arv herfra maaske?} gravsteder og obelisker (Fig 4).

Den ægyptiske kùnst havde sin glansperiode fraa 1800-700 för

Christi födsel. Wistnok byggede alle Urfolk efter pyramidesystem

dog stedse i en anden art som "kegleformede, skrùe- og etage-

pyramider". Et andet merke paa den ægyptiske stil danner den, paa

bygverker aldrig manglende, store, skyggekastende Hohlkehlengesimse ^{Hùlveitet gesims}

1a, som ogsaa findes paa mange hùsgeraad ^verktöi (lösöre) ^redskaber og som gik forùd

for det græske tag – eller krans ^hylde-gesims. Af meget gammel

form er söilen fig 2, hvis kapitæl forestiller fire sammen-

bùndne lotùs knopper

Senere forekommer kapitæler der hyppigst ligner palmekro-

ner Fig. 3. Söilen har ùdviklet sig fra hùleboligernes eller grav-

kammernes tagstötter som var af sten eller træ. (Söiler kal-

des de stötter som er cylindriske fx. fritstaaende-, halv- og kvart, soiler –

de firkandede stötter derimod kaldes piller, fx. fritstaaende piller,

halvpiller (pilaster) og lisenen (lister).) Ud af alle den ægyptiske

kùnst's værker taler en kjæmpemæssig ^{riesenhafte NB} monùmentalitet, des-

potisk strenghed og en dyb alvorlig symbolik (se ogsaa paa græsk <bygning kunst>

I et hvert folks ornamenter (forsiringer og stilmönstre ^{pröver exempler}) finder vi altid igjen

de planter som er hjemlige paa stedet, ùndertiden ogsaa dyrefigùrer

begge dele er da ùbevidst stiliseret. I det ægyptiske ornament, som

dog sjelden forekommer, da man foretrak "Hieroglyphen <smùck's>", eller

billedskrift, f træffer vi fremforl alt den hellige lotùsblomst (nilrose)

fig. 5a og fig. 6a sjeldnere snegleagtig indrùllede stengler ("Volùten) 6.b

Papyrùs 5.d., Tidsel, Palme. o.s.v. I sammenstillingen (sammensætningen)

blev den natùrlige "fest ^faste? decoration" efterlignet. Saaledes ser vi for exempel

at de enkelte dele paa Fig. 6 synes fastholdt ved baand e eller ved l

nagle-stifter d, medens de i fig 5. er spalier agtig opplantede. Brilliant

bemaling gav den stive ægyptiske form et venligere ùdseende. Orna-

mentet fig. 6 stammer fra en yngre tid og er sikkerlig meget ide-be-

slegtet med det græske. Den ægyptiske billedhùggerkùnst skabte verker

af de kjæmpemæssigste dimentioner, for ex. de siddende kolosser (Memnon-

söiler), kjæmpe-sphinxerne (löver med menneskehoved). Ved det figùrlige

(flade fremstillinger) (Relief) og f maleriet er det os paafaldende hvor stive vistnok ikke

hensigtslöse de menneskelige legemer's holdninger er, ifölge hvilken hovedet og

lemmerne stedse er i profil medens det brede bryst er en face. (Fig. 7-8.)

Side