Notatbok

Notater om matlaging, vasking m. m.
Astrup, Nikolai

Transkripsjon:

Tor Martin Leknes

Side

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8,
  • 9,
  • 10,
  • 11,
  • 12,
  • 13,
  • 14,
  • 15,
  • 16,
  • 17,
  • 18,
  • 19,
  • 20,
  • 21,
  • 22,
  • 23,
  • 24
Transkripsjon
Oversettelse

Notatbok

Notater om matlaging, vasking m. m.
Astrup, Nikolai
Ms.8° 2784-137958, Nasjonalbiblioteket

24 sider

Transkripsjon: Tor Martin Leknes

Transkripsjon

Hermetik:

Hvad egner sig særlig for nedlægning i hermetikdaaser:

Bif, Kjödkager, fiskekager, ribbensteg, Kalvekjöd (bog og laarene),

fúgl af alle slags, kogt og renset fisk, (fri for ben til

plúkfisk o.l.) Grönsager som erter og kaal.

Skrúedaaser paa 1 ½ liter er kanske mest praktisk, det

giver af kjödvarer en middag for 5-6 personer. For en

eller 2 personer vil kanske <blikdraser> til at lodde

være mest praktisk (daaser paa 1 og liter, eller ½ liter)

Kalvekjöd og andet kjöd

Kjödet renses for ben saasnart det er kogt brúnes godt

med lidt salt paaströet, soddet koges godt ind paa

en stegepande og slaaes over kjödet som fyldes i box-

en saa höit at kún et en tomme er igjen, kalve-

kraft særlig af kalvehodet er bedst at have paa

kjödet i boxen da denne kraft blir stivest. Boxen

skrúes igjen medens indholdet er kogende varmt og

skrúes saa fast som múligt – lodning bör ogsaa fore-

gaa húrtigt medens boxen endnú er varm. Boxen kan

nú godt staa en stund úden koges hvis man har

mange boxer som man önsker at koge samtidig i et

stort kar for exempel en kobberkjedel. Kogningen

af de lukkede boxer maa vare en time {...} mindst og alle

boxer maa ligge godt under vand.

Frikasé.

Tillaves som ellers úden melgjevning men med mere

kraft end til övrig hermetik. melgjevning med {...} smör

naar den skal brúges.

Fúgl og andet vildt: Brúnes godt.

Bör koges i boxen lidt længre end ellers (1 ½ time) 

de störste ben bortages. Kraften bör være sterk,

lidet vand i kogningen af kjödet.

     Viser der sig luftblærer i vandet under kogningen

af boxerne maa disse optages og loddes om igjen

eller skrúes om bedre til. 

Skrúdaaser er heldigt at lade staa paa hovedet en

stúnd i varmt vand naar de skal brúges, ringen lösner

da lettere og kan brúges opigjen. boxen maa vaskes

i varmt vand straks den er tömt, saa kan den brúges

opigjen. 

Kogning:

Paa fjeldet eller andensteds hvor man vanskeligt

for at faa brændsel eller parafin bör man spare paa

denne enten ved hökogning i avispapir og eller ved

at koge med lad mindst múlig varme. Vandet behöver

ikke engang at koge. Med en gradestok kan man ún-

dersöge at varmen er lidt over omkring 80 grader Reaúmúr

og kan man holde denne varme gjevnt er det endog

bedre end om vandet foskoger. Alt ferskt kjöd som skal

benyttes til súppe og saús maa staa en tid i det i koldt

vand, og siden koges i det samme vand, mange af thi æggehvide- 

stofferne i kjödet oplöses bedst i koldt vand, i kogende

vand stivner disse stoffer medens de endnú er i kjödet

Hökogning

En liden kasse eller et skrin med låg paa fyldes

med höi og avispapir i alle bund og hjörner og sider

(pakkes godt) slig at der blir et rúm for kogekarret

i midten. Man kan spigre lærred over papir og höi-

laget saa dette ligger stöt og fast og ikke blir oprevet

naar man tager gryden eller kogekarret údaf kassen igjen

Et tæt laag maa man have paa kogekarret og oven-

paa dette igjen en púde som passer nöie ind i kassen

denne púde kan arbeides af höi og avispapir som lægges

lagvis og syes ind i en lærredpose og stoppes som et

andet stoppetæppe eller allerbedst som en firkantet

maddrass med sideflader og gavler.

Maden koges 10 minútter forend den sættes kogende i kassen

men forúden bör kassen opvarmes ved at sætte et

andet kogekar med varmt kogende vand i kassen.

Fersk kjöd er færdigkokt paa 4-5 timer men taaler

godt at staa længere dog ikke mer en 10 timer

da blir den let súr. Man kan ogsaa lave sig en

stor bötte <formig> pose af samme stof som púden og

og med snöring oventil som en rypesæk og et löst

tyndt tæppe at dække over og tætte med forinden posen

smöres til. En saadan pose bör hænges i et træ eller posen {…} op da den ikke

afkjöles saa let naar den hænger lös i lúften som naar

den staar paa jorden. – Ligeledes kan den ogsaa let vælte

naar den skal staa paa jorden.

Slagtning

Her kan det væsentlig kún blive tale om slagt af

kalv og vildt. Det sidste kjendes enhver, kalv deri-

mod som er let at faa tag i nærsagt paa alle aarets

tider paa sætrene om sommeren for exempel men mange kvier sig for at slagte endog en kalv

Det er den letteste sag af verden – jeg slagtede kalve da jeg

var 8-10 aar gammel – Man maa ikke slaa

kalven for sterkt i hovedet da den lever og pines

mere ved et for sterkt slag end et svagt som kún 

saavidt bedöver kalven. Man kan godt binde alle föder

paa kalven forinden man slagter den, thi jo mindre

kalven faa bevæge sig destod bedre render blodet af

den og desto hurtigere dör den. M I samme öieblik

som kalven besvimer af slaget i panden {…} {...} sjærer 

man med en skarp kniv over halsaaren og lader 

blodet rende, mange finder det synes det er vanskeligt at finde

halsaaren, man kan da sjære et langt snit ned-

over langs struben og flekke skindet lidt til side

man vil da paa siden af strubens (venstre side) se

en stor blaa aar som man oversjærer – standser blodet

igjen efter at have rendt en stund maa man skjære

II

mere af aaren længere nede. Vil man nytte

blodet til blod pandekage maa man röre god med

fingrene i blodet og fisker op alle blodslintrer med

og kniber disse saalænge at de blir tynde og saa

lader man dem ligge i blodet til dette skal

bruges Hodet Holder sig da og ikke {…} i sammen – siden kaster man disse blodlægerne eller blod-

slintrer bort – vil der ikke komme slige blodt

trevler i blodet únder röringen eller skúmmingen

kan man tage et lidet stykke varmt eller blodlever fra <aare> kjöd og lægge

dette ned i blodskaalen mens blodet render og röre

rúndt samtidigt, der vil da danne sig slige

blodslintrer, og disse maa da knibes og bearbeides til blodet kjölner

Man flaar nú skindet af halsen og sprætter op

búg og brystben, det sidste ved at slaa med en hammer eller sten

paa kniven – herúnder maa man passe at man ikke

faar húl paa indvoldene – det er da bedst at have

en kniv med bút odd (uden spids). Naar man saa

har faaet brystkassen aaben ved at bryde den op som man <aabner en> {...} indvoldene löses ved at snitte bort alle

baand og kastes man úd indvolden Siden har man

kún at sjære {…} de forskjellige dele i stykker

ved at sjære slig at man træffer leddene mell-

mem de forsjællige knokler. Hoved og og födder sider

bör bruges ferske – alt det övrige kan lægges ned

hermetisk eller i sne og is. Lúnge lever og nyrer

bor ogsaa brúges fersk enten som forloren skilpadde eller

som spækket lever stekt med römme og lidt sur melk paa lever paa fleskeskiver o.l.

eller man kan tage hjerne og lever og banke den

fin og blande dem med et par franskbrod som

eller hvedeboller som er údblödt i melk; lidt

hakket karve kaal eller brændnesle eller <kvarne>

er godt at have i ligesaa saa et par ægg,

salt og lidt pepper og ingefær. Laves til rúnde

boller og kokes sa i kalvekraft til er udmær-

ket kjödsuppe med boller. 

Man kan ogsaa tage hoved, fodder (skoldede) hjærte

lunge og lever og nyrer og koge disse i en

gryde med lidt vand og to -3 spiseskeer salt, koges i 1 ½ 

til 2 timer, man tager da det hele op og renser

kjöd og brúsk fra flaar túngen benene og alle hvide slintrer fra hjærtet

og sjærer det hele i smaa stykker og bruner det

i lidt smor og mel, siler soddet op og slaar det

over det hele og lader det koge lidt i ca 5 min.

Kalveblodet

Er ikke særligt godt til nogen slags mad, bedst er

det paa folgende maade: Bland blodet med lidt sterk

kjödkraft finhakket flesk og fleskekjöd, salt og 

pepper, og lidt ruggmel eller andet mel til

man faar en passelig tyk gröd, fyldes i tarmer som er vrængte. Kan kokes, stekes og spises

fersk eller ophænges og rökes – for at have til senere

til senere br opbevaring og senere brug. maa hænge koldt. 

vil man opbevare Kalvemad i kortere tid uden at 

bale med hermetiske daaser kan det ske ved at sy det ind i lærred-

poser og grave dem ned i en sandhaúg, fleskeskinker

bör man ogsaa have i lærreds poser for fluernes

skjyld, godt er det at {...} gnide dem ind godt med

borsyre; löse fleskebiter af spekeflesk kan oppbevares ved at graves lægges

ned i saltkarret eller saltposen det trække aldrig

formeget salt til sig

Fersk fugl

Kan opbevares lang tid úden at nedlæges naar

man skjærer dem i stykker og gnider stykkerne

ind med salt og lader dem törke i vind og sol

omgivet med en lærredspose.

 

Har man faaet aldrig saa lidet kalvekjöde eller anden ferskmad taget sig en

tanke bör man straks lægge det natten over i

edik eller surmælk og vaske det godt för

brúgen.

Kalvekage.

Af fersk sped kalv kan man faa gode kjödkaker paa 

fölgende maate skjær alt kjöd fra benene,

som kokes sod paa. Hak det kjödet sammen med speke-

flesk og bland deigen med hvedemel eller rúg

andet mel, finrevet bröd eller kavringer pepper

salt og ingefær, og lidt grönt hakket. Hele stasen

speder med stærk kraf (kokt paa benene og til man

faar en gjevn deig, som formes til kager og steges i smör. 

Svömmefugle og enkelte vadefugle Vibe, heire o.sv.

maa for at blive gode flaaes straks de er skúdt og 

renses:

al indmad maa údtages – ligesom alt spæk,

(fedt) maa plúkkes vel bort forat undgaa

transmag – man koger saa fúglen i ca ca. 10 min.

i soda eller hö forat faa bort sidste rest af transmag, skylles saa igjen og

steges eller koges siden som anden fugl. 

Denne slags fugl kan ogsaa efter at være renset

lemmes og indgnides med salt og röges – kold

holder sig da udmærket og kan bruges til fugle-

le súppe. 

       Andet Al denne fugl er bæst naar den er 8-14 dage gammel (eller iallefald 4) fuglevildt fuglevildt

Naar fuglene er ribbet svir man de fine haar af

ved at holde fuglene over et lidet baal af papir eller

tör bregne, blom el. lign. Kraas og lever renses ved

at sjære dem op og vaske dem úd i kraasen bortages

den haarde hornhinde som let lader sig flekke af ind-

vendig. Mange bruger at stege fuglen hel – jeg foretræk-

ker at lemne den op og salte den lidt en time brune den lidt förend

jeg koger den, har man ikke melk og súr flöde at

koge fuglen i kan man koge den saa lidet som mulig i vand og naar

den er færdigkogt saa benerne vil lösne fra kjödet

tager man dette op og. kan man have lidt kondenseret melk og nogle og draaber edik i saúsen og

give denne et opkog – bliver den for tyk kan man

spæde i lidt smör, blir den for tynd kan man koge den lidt ind, er fuglen imidlertid bleven kold

lader man den atter ned i saúsen og det hele er færdig

III

efter nogle minutters forlöb. Under stegningen

er det godt at have lidt flesk paa panden

eller hvis man vil umage sig dermed, stikke

smaa fleske bitter strimler ind i de tykkeste kjöd dele

ved hjælp af en spids trepinde. eller binder flesk paa fuglen især indvendig

Vildtfrikase

Har man hverken súr melk og römme ei heller 

kondenseret melk, kan man dog af vildt

lave en ypperlig vildtfrikase – særlig af

större fúgl og hare. Man koger da fuglen til den

losner fra benene – siler f kjödet fra soddet

og laver af den brær (smelter) lidt smör eller flesk i

en gryde eller kogekar slig at det dog ikke blir

brúnt saa laver man en gjevning af lidt mel

og og kraft sod og rörer úd i smorret eller fleske-

fedttet saa det hele blir en tynd gröd. Nú 

lader man det koge og spæder i lidt af sodden

efter hvert som det koger, tilslút har man

saa f kjöd op igjen i saúsen og frikaséen er færdig.

Fisk (kogt) Fisken skrabes, vaskes.

¼ liter (1 pegl) (en kop) salt til 3 liter vand, fisken

tages op naar finnerne lösner ved at man

trækker lidt i dem. Skal man koge súppe paa

fisken maa denne ligge en tid i vandet og dette saltes lidet

ikke men fiske lages siden i varmt vand og meget salt. 

Fiskesúppe.

Denne er særlig god kogt paa fiskehoder men

der maa mange af disse til. af Fiskekraft

forovrigt gaar ogsaa an. 6 toppede skeer hvedemel

gjevnes i kraf 3 liter kraft, en halv liter melk

Dette vispes i gryden med lidt grönt i (lög karvekaal)

4 spiseskeer römme gjevn röres godt úd i suppen naar

denne er færdig kogt og opöst. (Kvanne gaar godt an at brúge i supper)

Syre er godt at have i fiskesuppe ligeledes syregræs hakket)

Fiskesuppe No 2.

Tag en kop grönne erter og lad disse staa i vand en

nat over og kog dem i en liter vand med lidt

soda og lidt grönt i naar det saa blir næsten sundkogte kan

man slaa op i en liter fiskekraft og noget naar det

koger igjen laver man en gjevning af mel og smör

og speder i. Extra god suppe.

Stegt fisk (Fisken skrabes og vaskes)

Stofisken sto Stor fisk sjæres i stykker og klöves

smaa fisk gjör man nogen skraa snit tvers

over siderne ned til benet. <torrer> fisken lidt

med et klæde og dypper den i en tör blanding af

mel, salt og pepper. Smör brúnes og fisken

steges deri i det den vendes flere gange i et kvarter

mindst. Stegt i súr römme blir fisken endnú bedre 

end i smör

Fiskegratin.

2 skeer smör fire skeer mel og en liter röm-

me röres sammen med gro hakkede grönsaker

(brændnesle kvanne) og rensket, benfri, hakket, kogt fisk

indtil man faar en tyk gröd, lægges i et <tommetykt>

lag paa stegepanden og som maa være godt

indsat med smör, steges en halv kvarter til ½ time,

har man et 2-3 æg at have i blir gratinen endnú

bedre og fastere. Naar den er stegt sjæres den op

i stykker og spises paa fladbröd, med stuet kvanne

Kager af kogt fisk.

Fisken renses for skind og ben, hakkes istykker

og blandes med kavringer opblödte i söd melk.

Et stykke smör æltes ind i deigen og lidt melk,

salt, og ingefær og pepper. Af denne deig laves

sund kager som steges i smör.

Fisk i kraft

En <maúde> at bevare fisk i kortere tid (8 dage) er folgen-

de: Kraft af kalv fiskeben fiskehoder o.s.v. koges 

lidt ind og fisken koges i denne kraft, efter at

være renset for ben og skind, öses saa det hele op i en

form eller en skaal og stivner – kan holde sig i koldt rúm og 

brúges kold til bröd. brisling kan stilles ligeledes

 

spegesild

Vandes úd en nat, lader den saa ligge nogle timer

i melk, törker den saa vel og ruller den i mel

dypper den i en blanding af öl og æg (vispet) og

rúller den siden i mel – stekes saa i en

god del vel brúnet smör. 

Röket spegesild

Silden lægger 5-6 timer i söd melk, törkes vel

og hænges op i kold einerög nogle timer

               

Kvanne sild pudding

forsög at tage spegesild – godt údvandet og har 

ligget nogle timer i melk og rens dem for ben

hak den fin. Hak og saa kogte kvannerödder fine

lag et æg og en skje römme for hvert sild

og visp dette godt og bland det hele sammen

med lidt smör, steg saa det hele 1 time

og sjær det op i stykker

Æg.

Æg kan opbevares ved at læske kalk i lidt vand og tage vandet

og kalken og blande med salt og aske og lægge til man

faar en tyk gröd. I denne skal æggene staa sig

længe

Jord lægges over stilken. Bleget kan den spises raa med salt til smörre-bröd

Kvanne.                               

Kvannen kan brúges finhakket i kjödsuppe som karve-

kaal – eller som selleri (blegselleri). Man kan da

dække jord over bladstilkerne, hvorved stilkerne

bleges. – Kvannen kan ogsaa brúges til syltetöi

Syre

Al syre er god, bedst er dog fjeldsyren med de hjærte-

formige blade, den kan koges og finhakkes og stues med

lidt smör og mel – eller den kan koges, hakkes og

stues med súkker, römme og lidt mel.

Syren er ogsaa god i fiskesuppe. Til saftsuppe – potetesmel

Sop.

Rög sop som er úng og hvid som et eg er udmærket naar

den steges 10 minútter opskaaren i skiver og lagt paa fleske-

skiver som först er brúnede paa kanden. Vendes flere gange. 

IIII

Sop-kjödkager

Hvis man bor paa en stöil og har adgang til raamelk

eller æg, kan man lave sig udmærkede kjödkager af

ko-sop. Man stamper soppen fin og blander den

med halvparten saa meget finhakket flesk og ikke

fuldt halvparten saa meget kavringer opblödt i melk (melk)

Bland i dette det ca. en fjerdedel raamelk eller

æg eller begge dele og tilsæt lidt salt og inge-

fær, og for lav deraf rúnde kager som steges i smör.

Sop labskaús

Har man mange sorter spiselig som om hinanden

kan man skjære alt i smaabitter og blande med

finskaarne fleskebitter og brúne det hele i fleske-

fedt, rör lidt melk og mel og naar soppen

er godt brúnet blandes eller gjevnes melrörer i 

og man sl steges igjen lidt med peper og salt

slaa saa vand paa det hele og lad det koge 1 time.

Sop suppe

Dobbelt saa meget vand som sop, flesk, og lidt kjöd-

kraft hvis man har (kraft af hermetikdaaserne)

Grönsaker i af enhver slags. Kvannerödder (stilker), karvekaal.

Bif af sop

Kosop skjæres i saa store skiver som múligt, dyppes i

en tör blanding af pepper, salt og lidt mel, flesk brúnes

godt og naar det er mörstigt lægges soppen paa panden

og vendes i fleskefedtet. Flesk er bedre end smör til sop

Karvekaal

Denne ansees altid som en vaar ret – den förste smag

af aarets gronsager, men kan ogsaa tages om vinteren

eller senhöstes naar der er mildveir og bar mark

man maa da vide paa forhaand, hvor den vokser,

og hakke op jorden paa saadanne steder; noget

grönt faar man da ikke men roden er desto bedre.

Den hakkes og koges som anden karvekaal i kjödkraft

helst kalvekraft. Man kan ogsaa faa frem nogle

blade (kaal) om hosten og vintere ved at tage rodderne ind i 

en varm kjælder og lade dem spire ved et vindú.

     

Ræddiker. Frö af disse bör man altid have

med sig – hvis man blir boende om ikke mere end

14 dage paa samme sted – (i nærheden af en stöil fx.)

Kan man straks lave sig en liden haveseng og saa

ræddikker. Ved siden af fjös <moddingerne> paa sæteren

vil man altid finde fed gammel gjödseljord, og paa

næsten alle sætre er en liden indgjærdet kvie, hvor

kjör ikke kommer til der faar man anlægge ræddiksengen.

Ræddikkerne kan skjæres i skiver med salt paa til smör og

brod eller til salat med smeltet smör, salt, edik og

peper. Hjærtebladene (fröbladene) kan ogsaa afplúkkes

og brúges til salat med súr römme og súkker og lidt

edik.

Forsög salat af Calta palustris!!!! salt

Forsög ligeledes salat af Tortne. !!! salt, og söd

Ærter

Viktoriaerter og grönærter lönner sig gidt at {...}

bære med sig paa fjeldet. För man skal brúge dem kan

man lægge dem i vand efter at de er god skyllet, og 

de kan godt ligge flere dage i dette vand

som de ogsaa bor koges i. Lidt spegekjöd og spege-

flesk kan godt ligge i samme vandet dog ikke

mere end 2 dage. Saa koges det hele til ærterne blir

aldeles súndkogte – da er suppen lettest fordöielig

lidt soda i vandet hjælper paa kogningen. Har 

man lidt kalvekraft fiskekraft eller anden kraft

fx. af hermetikboxerne kan denne ogsaa haves i.

Finskaarne Kvannerödder giver en fin smag naar de

koges i suppen. Slig suppe egner sig godt for hökogning.

Blir súppen for salt kan den tyndes med melk og

vand, den blir ikke tyndere for det, tvertimod gjör 

melken den endnú tykkere. ½ liter erter er nok

til 4-5 personer. Man kan ogsaa faa tynd ertesúppe

tykkere og mere velsmagende ved at tage lidt smör og en ske mel hvede-

mel og röre sammen i en tom gryde og spede lidt af (kraften) suppen

i efterhvert til suppen blir passelig tyk. Lidt peper og salt

giver frisk smag i súppen selv om denne er kogt paa kjöd der {...}

er <gammelt> {...} salt för.

Sæter-suppe. I i kolde regndage

Raamelk (eller æg om man har det) vispes sammen

med lige dele súkker og potetsmel. Dette slaaes ned

i kogende melk únder sterk visping og omröring.

Færdig paa fem minútter. Naar den er lidt af-

kjölet tilsættes lidt brændevin, sprit, eller god kog-

nak. Syre er ogsaa godt at have i denne súppe.

Sætersúppe No 2 varm i kolde regndage

koldt i varme dage

I en liter kogt afkjölet söd melk tilsættes nogle dram bræn-

devin eller sprit. og lader melken henstaar en tid Kogekarret renses godt og en liter

kjærnemelk vispes godt i karret med en haandfuld

mel, en liter tyk sur melk og römme vispes

ned i og kogekarret sættes paa ilden og koger heni-

mod en halv time. Blir suppen for tyk spedes med vand. Syre, blaabær, tytetbær eller

hvilke somhelst bær kan haves i. Naar Suppen er 

lidt afkjölet heldes den söde kogte melk i og

röres godt om i suppen. Sukker efter behag.

Denne suppe er ogsaa god og læskelig i kold tilstand.

Simpel melkesúppe

Havremel findes paa enhver sæter, man bör ogsaa have med

sig sigtet havremel, en haandfuld mel gjevnes úd i en

halv kop söd melk og spedes i en liter söd melk koger 

færdig paa 10 minútter. Lidt söd flöde i hver talerken

gjör suppen delikat.

V

Sæterkrem. Paa varme dage.

1 liter súr melk, ½ liter súr römme vispes

sammen med et par skeer súkker og lidt inge-

fær. 2-3 leiver havrefladbröd steges eller

ristes möre paa ovnen eller panden – (maa

ikke brúnes eller brænde) naar de er afkjölede og spröde bry-

des eller knuses de fine og blandes godt i den

vispede krem. Man kan ogsaa bruge knúste kav-

ringer istedenfor fladbröd, cremen blir da finere

paa smag men den er bedre fordöielig med fladbröd

Man kan ogsaa have alle sorter vilde bær i denne

crem særlig bringebær og múlter. Godt paa varme dage.

Römmekolle eller Römmeask

Bör aldrig tilsættes nogen ingrendienser, hverken súkker

kavringer, kanel, ost eller lign. Man bör aldrig

spise sig helt mæt paa af paa Römmekolle og for

hver ske bor man tygge godt havrefladbröd til

og en liden bid spegekjöd indimellem.

Oplagt Rognemelk.

8 liter tyk súrmelk úden römme blandes godt med 1 liter

afkog af rogneblomster eller rognebark (barken af de yngste skúd) rogne-

knopper kan ogsaa brúges, Blandingen staar en stund, fyldes i en tynd lærredspose og op-

hænges et par dage, saa mösen render væk, (mösen tilsættes súkker til törstedrik) kan ogsaa gjæres til en slags vin 

osten tages ud af posen, tilsættes en kop súkker og knades godt med ½ liter 

tyk römme og lidt ingefær, spises paa fladbröd. 

Raamelk

Da man ofte faar saadan melk paa sætrene kan man

anvende den bedre til pudding end ved at koge den til

ost. 1 liter söd melk, 1 kop smör, 1 kop súkker, 1 liter

mel og 4-5 stödte kavringer gjevnes úd og koges

og slaaes op i et fat og

naar dette er koldt slaaes det röres ned i en liter

raamelk med flöden paa, 1 theske ingefær, 1 theske salt.

Koges saa i 2 ½ time over svag varme.

Melkegele

2 liter nysilet melk koges op med 6 spiseskeer súkker

20 plader (40 gr.) gelatin, som maa röres godt om

ii melken som maa koge til al gelatinen er

oplöst og da har man ned i en knivsod salt

en teske ingefær 1 kop 1 stor kop aftræk af kogt

paa rogneblomster, hæggeblomster eller lidt bark

af samme trær; slaaes saa op i en skaal medens

det endnú er varmt og staar til næste dag saa

det blir stivt. Lidt cognak eller sprit i geleen

förend den er bleven ganske kold, gjör den end-

nú mere frisk og velsmagende.

       Gélé Gelé af vilde bær (paa fjeldet)

Alskens bær kan man benytte hertil. Vrid saften af dem

og bland denne med lidt vand til man faar 1 ½ fl. deraf, 2 kopper

sukker tilsættes og 10 plader gelatin. Koger til gelatinen er

oplöst under afkjölingen som foregaa i smaa skaale

tilsættes lidt sprit eller brændevin. Vispet flödeskúm

med vanillie og sukker er godt til

Krydderier.

Peber, Ingefær, citrondraaber bör man presse sig

selv af citroner. Mandeldraaber er gode at have

men kan godt erstattes af et afkog af rogne-

blomster, rognebark eller heggeblomster og hægge-

bark disse sidste ting er nemlig ikke saa gif-

tige som mandeldraaberne. Karve og anis er

og gode súnde krydderier. Anis kogt i melk

standser forkjölelse naar det bruges med det

samme man lægger sig. Uúndværlige krydderier

er salt, soda og Hjortesalt, det sidste

er godt at bruge for at faa hævelse i hvede-

bole i smaabröd om man vil stege nogle

slige paa panden i tilfælde man var i for-

legenhed for bröd.

Brod.

Fladbröd og kavringer og nogle törre kjexer det

bedste bröd man kan transportere med sig til fjelds.

I nödsfald kan man stege smaa bröd boller af hvilket-

somhelst mel paa en stegepande, man bor da

have med sig lidt hjortesalt og sætte til deigen

som man kan lave passende tyk af mel og 

varm melk eller i nödsfald vand og lidt smör, naar deigen

har gaaet lidt op sæt salter i lidt {…} deig forst og tilsætter hjortesalt ca 3 skeer til

en kg. deig. 1 ske súkker, 1 theske salt. Steges til de blir

passelig hævet og fri for raarand inde: eller blöd <deiaglighed>

i midten af kagerne. Siden steges disse ogsaa til kavringer

                    Potetetetesmel og saftsuppe og bærsuppe

Poteter bör man minds ikke bære med sig paa túre

derimod heller lidt potetesmel, dog har jeg altid

mest múligt undgaaet brugen af dette stof som

nydt i större mængder sikkerlig er úsúndt, derfor

har jeg heller ikke opfört nogen slags frugt eller bærgröd

tiltrod for at jeg ofte har forsögt brugt denslags compotter.

Til bærsupper, syresupper o.s.v. kan potetesmel

dog ofte være ret godt og da man kún behöver

ganske lidet (en spiseskje til 1 liter suppe for ca. 4 personer)

saa bör man have det med sig. Potetesmelet röres 

da enten koldt úd i de knúste bær eller endnu

bedre er det at röre gjevne potetes melet úd i en liden draabe koldt

vand og saa röre dette ud i bærsuppen naar

denne koger. Potetesmel maa altid údgjevnes i lidet og koldt vand, (klumper) En rúndere og mere næringsholdig

men ikke saa velsmagende tilsætning til bær- og saft- og syresúppe er

sagogryn – til en liter sagt eller knúste bær

og vand tager man to skeer til 3 skeer sagogryn

Man kan ogsaa bruge risengryn og eiergryn

mannagryn o.s.v. jeg liker ingen af disse – sago

er bedst paa smag næst potetesmel og som sagt

sundere og næringsrigere end dette.

Vaskning.

Hvorledes skal jeg faa mine skidne sokker rene

her paa hoifjeldet, sæbe har jeg ikke mere med

en höist nodvendig for ansigt og hænder, soda

har jeg lidt af men den trænger jeg saare for at forat

faa jeg kan have et liden stykke i maden

hver gang jeg koger vandet er nemlig haardt og

kogningen sen da man saa höit tilfjelds aldrig

opnaar kogepúnktet. Heller ikke har jeg noget

kar at vaske mine skidne sjorté, underbukser og sokker

i. I min randsel har jeg en liden blikæske med ce-

ment for ca. 5 öre af i af denne og lidt fin sand

og endnú mindre vand gjevner jeg úd en liden

gröd og ved hjælp af 3 stenheller heller som er nogen-

lunde flade danner jeg mig et firkantet kar

og stötter den sammen med sten paa siderne

banker saa til nogle passende stenfliser at

tætte de værste húller med og saa kitter jeg

sprækkerne og sammenföiningerne med cement

gröden dette törrer paa en dags tid hvis man 

brúger húrtigbindende cement, saa skaver jeg

fint 100 gr. uldtöisæbe og koker smelter i en liter vand kokende

vand hvori jeg har kogt hvad jeg har af aske fra baalet og blander to skeer salmiak i. Denne lud til-

sætter jeg med hvad jeg har af aske fra baalet og Naar denne lud

efter en tids forlöb sætter sig til bund bundfald siler jeg det hele op i

stenbeholderen og fylder denne med vand til jeg antager

at den tager omtrent 10 liter saa lægger jeg mit

skidne úldtöi i beholderen og lader det ligge

et dogn, sokkerne gjerne lidt længer disse gnides god i luden för de skylles. Siden

skylder jeg dem klæderne godt i koldt vand og vrider hænger dem

over baalet til torring eller hvis der er sol paa et

bergvæg svaberg og flytter dem nogle gange til

de er ganske törre. Paa denne maade kryper töiet

aldrig og slides ikke saa fort – sokkerne bör forinden

de lægges i beholderen skylles i lidt koldt

vand nederst paa foden for at lúden ikke skal

blive for skidden for de andre klær. Man kan

ogsaa törre sine sokker i soveposen men det er ikke

súnd det bör kún gjöres i nödsfald únder sterkt regn

Soveposen

En soveposen af saúeskind med úld indvendig bör man

en gang om úgen bære den hen til en snebræ og vrænge

úldsiden úd og bende den nogle gange paa sneen

medens man pisker og banker den med en stok

Derpaa hænge den op og lade den solsteges i den

lúftige fjeldvind. I lange regnperioder maa man

have telt over den da den ellers smaat om sen træk-

ker vand og blir stiv og ödelagt – og ofte lúgtende.

Under soveposen bör man lægge fin kvist af dvergbirk

og anden birk dvergselje og lyng, man er ofte fristet til

at brúge blom og ande (bregne) og andet fjeldgræs

af hensyn til blödheden, det bor man absolút

undgaa da sligt bare slaar sig vaadt om nætterne

og tilslút raadner efter et par dages forlöb, for en

et enkelt dögn derimod kan det gaa an da det

udvikler en behagelig varme únder posen, {...}

Vil man gjöre sin sovepose aldeles vandtæt

bör man bruge alúngarvede saúeskind og over-

stryge dem med gúmmimaling, helt úd vand

tætte blir de dog ikke i længden og saa blir de

adskillig stivere at rulle sammen og tillige 

tyngre – men saa kan man til gjengjælds for

et par nætter klare sig úden telt om det regner

aldrig saa meget.

Syre

Syren koges og siles, syren sættes paa igjen og tilsættes med

stödte kavringer og súr römme og en liden smörklat

og koger saahvidt op igjen.

             

Römmegröd af havre

Oversettelse