Brev

Astrup, Nikolai til Mohr, Conrad
1919-05-09

Transkripsjon:

Tor Martin Leknes

Side

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8,
  • 9,
  • 10,
  • 11,
  • 12
Transkripsjon
Oversettelse

Brev

Astrup, Nikolai til Mohr, Conrad
1919-05-09
Brevs.829-23987, Nasjonalbiblioteket

14 sider

Transkripsjon: Tor Martin Leknes

Transkripsjon

Sandalstrand i Jölster 9 mai 1919 – adr. Söndfjòrd

Kjære Hr. Mohr!

Tusend tak for Deres elskværdige breve

og store venlighed mod mig!

"Den Spanske" har taget mig rigtig haardt 

igjen en tid, – derfor har jeg ikke faaet

skrevet för og takket Dem – jeg har 

ogsaa været i en stadig "anger" over, at 

jeg skrev til Dem angaaende stipendiets 

2 aar-lighed; – overfor en saa stor-

slagen og ædelsindet gave som Deres –,

– bùrde jeg ikke været saa smaalig – 

eller rettere saa "ærekjær"; – til min

ùndskyldning kan jeg kùn anföre, at

jeg ikke havde nogen ahnelse om,

at De havde önsket, at Deres legat

skùlde være en-aarigt, – og at De hav-

de meddelt departementet dette.

Naar dette alt var fast bestemt paa

forhaand, saa blev det jo ingen skam

2

for mig, om jeg ikke fik stipendiet i de

sedvanlige 2 aar; thi jeg vilde ikke da blive 

en ùndtagelse eller et "ùdskud", – naar ingen 

andre malere heller fik det – eller kùnde

faa det i 2 aar. 

At jeg skrev til Dem, som jeg gjorde; var

fordi jeg gjennem en ny sladderhistorie fik

en paamindelse om alle de tidligere for-

forsmædelser og bagtalelser, som jeg blev ud-

sat for hin gang, da jeg ùden varsel blev 

sat slig i forlegenhed og blev gjort til en

ùndtagelse og "udskùd" blandt norske malere, –

(maleren Karsten blev rigtignok gjort det

samme med, men han havde arvet en slùmp

penge, saa der var jo en slags grùnd –).

Jeg beder Dem om ùndskyldning for mit 

brev, og jeg tror, De vilde ogsaa ùndskylde 

mig, om De vidste, hvor meget jeg har 

maattet lide for den gamle stipendiehisto-

ries skyld. Endog den dag i dag 

er der folk, som siger,: at "der maa

3

stikke noget bag en slig stipendiefratagelse,

der maatte være noget i veien med Astrup’s

liv eller hæderlighed, naar man kùnde se sig

nödsaget til at gjöre en slig ùndtagelse med

ham; – og saa fremsættes der for-

modninger, som "bringes videre", og saaledes

laves der stadig nye historier; – det skulde

ikke ùndre mig om De ogsaa alt har

faaet höre nogen; – og hvis jeg faar

lov til det, – ùden at fornærme Dem

altsaa, – vilde jeg gjerne faa lov at 

skaffe attester fra stedets lensmand, 

præst (ikke min far), doktor, skolelærere,

ordförer o.s.v., om at jeg har levet et 

hæderligt, flittigt, og nögternt liv i 

de 10-15 aar, jeg har boet fast her i byg-

den; thi jeg vilde nödigt, – at De, som 

har givet mig stipendiet – skùlde angre

det senere, – eller faa den mindste 

mistro til min personlige vandel; – jeg

vilde gjerne staa "ren" – i Deres öine i alle-

fald, – saa fik den övrige verden sige

og tro, hvad de vilde om mig, – her i min hjem-

                                  4

bygd har jeg alligevel det bedste omdömme

af alle, som kjender mig, – og da har jeg jo

arbeidsfred, hvad der er det vigtigste for mig

her.

Angaaende Deres elskværdige tilbud

om at sende mig Kr. 2000 til at starte

reisen med, – saa maa jeg sige Dem 

tusend tak for en slig storslagen gave, – men

jeg synes ikke, at jeg ùden videre kan mod-

tage dette. – Deres andet tilbud

derimod: – om at male Dem et billede,

skulde jeg med glæde og tak gaa med paa,

naar jeg bare var sikker paa, at kúnne 

skaffe Dem noget, som kùnde glæde

Dem og Deres frùe. – Faar jeg lov til

gjennem Dem at sende Deres frùe 

min varmeste tak? – Jeg har et par

gange för faaet beviser paa, at hùn 

er en af dem, som forstaar min kùnst,

i det hùn mindst to gange har kjöbt kùnst

af mig – et billede – og et træsnit (– som

5

jeg veed om) – jeg fik ogsaa et elskværdigt

brevkort, som virkede rigtigt opmùntren-

de paa mig i en vanskelig tid. Jeg

kùnde derfor "ùnde" hende et bedre

billede af mig, – end det, hùn har;

hint billede fra veranda-døren i

Jölsters gamle (nù nedrevne) præstegaard,

det var en af de mange "indfald" eller

tanker, – stùdier, skisser, eller hvad jeg

skal kalde det, – som jeg har gjort saa

mange af, og som jeg saa ofte, – (til min

kones fortvivlelse) – atter har malt over eller

ödelagt igjen, fordi jeg ikke var fùldt

tilfreds med dem: – hint billede

havde da antagelig gaaet samme vei,

som saa mange andre, om ikke min kone

havde "stùkket det væk", saa at jeg ikke saa 

det, – jeg havde dengang mange ting staa-

ende i arbeide, – og jeg glemte rent, at jeg havde

malt hint billede, naar jeg ikke saa det dagligt

6

og först da jeg skùlde holde en udstilling,

kom min kone frem med billedet og "bad for

det"; – og da jeg saa fik se det igjen, syntes 

jeg, at jeg dog havde "naaet" noget i det, –

noget af min barndoms stemning fra den

gamle præstegaarden: – en feriedag

med sommer-regnets "dös" ùdenfor ùdgan-

gen til havetrappen (medens en ahnelse om

havens mystik speilede sig i veranda-dören).

                     

Men jeg skùlde som sagt "ùnde" Deres frùe

et bedre og mere vellykket billede af mig.

Det har været en af mine störste kùnst-

neriske sorger, at den gamle mærkelige

præstegaarden blev nedrevet (det er jo alle 

præstebörn’s sorg, at maatte skilles fra barndoms-

hjemmet); – og jeg havde saa mange af mine

bedste motiver der omkring med den kjære

præstegaard som centrùm; – som den

laa der i halv-dùnkelhed, ùnder de höie

trær om sommeren, – omgiven af snefjelde

om vaaren, og omringet af tùsinde farver

7

om hösten, – var den ligesom en verden for

sig selv, – den verden, hvori jeg havde op-

levet mine förste maleriske indtryk; –

og jeg saa stadig noget nyt der, – eller 

der dùkkede stadig op gamle halvglemte

stemninger fra barneaarene. –

Jeg kùnde faaet kjöbt den gamle rare

bygning for 700 Kr.; men jeg kùnde ikke

opdrive saa mange penge dengang, og ingen 

vilde laane mig saa mange penge paa 

den "gamle rönne", (man betragtede mig som

en ùpraktisk "romantiker" dengang; – ved

nedrivningen viste det sig, at der var tömmer 

for over 2000 kr.)

Jeg begyndte paa et billede et par dage,

förend den gamle præstegaarden blev revet ned,

det skulde være min afskjed med præstegaar-

den, – ja med en hel epoke i min kunst, – et 

helt decènniùm af min förste kùnst –

fra jeg var 17-18 aar til 27 –: det var alle vi ùnge, 

de som havde legt sammen der – i og omkring

præstegaarden; – vi var samlede i haven

8

ùnder det storbladede lindetræ; – det var 

afskjed med præstegaarden, – og det var af-

skjed mellem os ùnge, som skulde for-

lade præstegaarden og hverandre. –

Afskjeden vilde jeg faa frem gjennem 

farverne og kompositionen af figùrerne og 

hùset (præstegaarden) (, som skulde trække sig

halvt ùd af billedet med bare det ene öie af

et "lùrende" loftvindù; – derfra var der

banket saa ofte advarende til os ùnge 

i haven). – Jeg har "slidt" med 

dette billede – (kanske mere end motivet var

værd) – men jeg blir ligesom aldrig færdig

med det, – jeg maler det stadig om igjen – 

skraber ùd – og maler paa nyt. –

Jeg tænkte straks paa dette, – da De bad

mig male Dem noget, – (det er i dobbel

betydning mit "smertens barn)"), og hvis jeg

kùnde faa dette slig til, som jeg gjerne

vilde, saa skúlde det være mig en stor

                         9

glæde, at vide det hos slige gode

mennesker, som Dem og Deres frùe, –

men jeg veed altsaa ikke endnù, om jeg 

magter dette, – som jeg dette som jeg önskede at

udtrykke med dette billede. – De og Deres

frùe vil kanske finde det for stort, (det 

er henimod 2 meter i hver kant); – jeg kunde

kanske mindske det noget; – jeg har tænkt 

paa det för ogsaa. – Jeg har

flere gange havt dette billede næsten fær-

digt, – og jeg kùnde solgt det flere 

gange til folk, som har været her oppe,

for at se mine ting, men jeg har ikke villet

sælge det, fordi jeg stadig har fölt trang 

til at omarbeide de forskjellige ting og

figùrer i "kompositionen"; – min kone er ofte

rent ùlykkelig over, at jeg nù "atter har

ödelagt" billedet eller dele deraf. – 

Jeg har nù rigtig lyst til at male Dem

noget godt, – enten det nù kan blive

10

dette billede, – eller hvis jeg ikke klarer

dette, saa noget andet; – saa maa

jeg i allefald have en del af sommeren

til min raadighed; – jeg vil helst op-

sætte reisen lidt (ogsaa af hensyn

til usikkerheden ùde i verden, som

gjör mig ùrolig – tyskerne kan aldrig 

gaa med paa slige ùmenneskelige betin-

gelser, synes jeg) – (jeg er jo rigtignok "tysk-

venlig" – og jeg synes en ny krig maa være

ù-ùndgaaelig nù), men jeg kan jo tàge

feil; – men af disse grùnde, har jeg

bestemt mig til at opsætte reisen et 

par maaneder for at se tiden an.

Tror De, at jeg kan (af hensyn til

stipendiet) blive iro her saa længe 

som til en gang i augùst maaned? –

Den omstændighed, at jeg först tager

stipendiet i brùg et aars tid efter at

11

jeg har faaet det, – skùlde jo bare kom-

me legatets renter til gode, – troede jeg, –

men man har jo saa mange slags 

bestemmelser i departementet, – men

De er selvfölgelig suveræn i dette 

tilfælde som i alt, hvad der angaar

Deres legat, – saa hvis jeg faar Deres

tilladelse, vil jeg blive her til den nævnte

tid, ùden at spörge departementet. –

Men lad det forelöpig blive "mellem

os", at jeg skal male Dem et billede

nù; thi ellers vil mine fiender

snart "finde ud", at jeg paa forhaand

har villet indsmigre mig hos Dem

af hensyn til stipendiets brùg. –

Det var jo ogsaa egentlig fra först af

min hensigt, at jeg först efter endt reis, – 

naar jeg havde lært mere og var bleven

sikrere og dygtigere, – at jeg da vilde faa

lov at give Dem og Deres frùe noget,

12

som tak for stipendiet. Og det er ogsaa

fremdeles min hensigt, at De, – naar

jeg ùdstiller næste gang, (kanske i Bergen

om De önsker det); – at De da skal

vælge ùd noget blandt mine ting, – (altsaa

noget ùdenom denne bestilling, som De

nù har gjort for at hjælpe mig til reisens 

start.). Det blev da nærmest en retro-

spectiv udstilling; og De vilde da lettere fin-

de noget, som passede for Deres smag; – selv

om det, De fandt ùd var blandt tidligere solgte

ting, skulde jeg da ùden noget udlæg for Dem

male samme motiv om igjen – uden at "ko-

piere" – jeg vilde betragte det gamle motiv

eller billede som forstudie eller skisse til

det billede, jeg da vilde male og give Dem.

Men det er mit haab, at jeg i mellemtiden

vil kùnne male bedre ting end nogen af de

gamle. Ja saa maa De undskyl-

de mine vidtlöftigheder, skrift o. lign; – at

skrive er ikke min sterke side. – –

Med de bedste hilsener til Deres frùe er 

jeg Deres i ærbödighed hengivne

Nikolai Astrup

Oversettelse