Brev

Astrup, Nikolai til Høst, Isabella; Høst, Sigurd
1910-08/09

Transkripsjon:

Jenny Sæterbakken

Side

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4
Transkripsjon
Oversettelse

Brev

Astrup, Nikolai til Høst, Isabella; Høst, Sigurd
1910-08/09
Brevs.531-67503, Nasjonalbiblioteket

4 sider

Transkripsjon: Jenny Sæterbakken

Transkripsjon

Kjære Höst og frùe!

Tusind tak for eders gjæstfrihed og elskværdig-

hed mod mig da jeg var i Bergen. Undskyld,

at jeg ikke har skrevet för – jeg har været

syg – nervös og i daarligt hùmör væsentlig

fordi, jeg ikke har kunnet malet noget. Trold-

botnen er mig umùlig i aar ogsaa, og saa

længe jeg ikke kan klare noget af den, blir

jeg ikke rigtig tilfreds med noget andet heller

Saa har jeg havt det uheld, som man saa

ofte har naar man bygger, at man stöder

paa uforùdseede vanskeligheder – og mine smaa-

hùse blir saa uforholdsmæssig dyre, at jeg er

lei af dem og studerer paa at lade dem

staa halvfærdige til et andet aar, da jeg iaar

ikke vil faa raad til at faa dem færdige.

Krantz og frùe har boet hos mig, siden jeg var

i Bergen – det var saa rent smaat for dem,

og de var nödt at gifte sig dette mellem os., saa bad jeg dem med

til Jölster, hvor de blev gifte (viede). Krantz er

trist og ser mörkt paa fremtiden – jeg synes ofte

synd i ham – jeg er bange for, at han ikke er

langt fra vanviddet ofte – men dette mellem os;

hans far har jo siddet i mindst 20 aar paa

galehùs. Jeg har stundom været bange for min

lille forstand, men naar jeg er som værst nervös,

og jeg da tænker paa Krantz, föler jeg mig helt

betrygget i saa henseende – ikke fordi at Krantz

er mere nervös, tror jeg – men han har det paa

en anden maade. Her har forresten været en

aldeles styg sommer iaar – tört og forbrændt alle

steder, saa her har været ùmùligt at male. Jeg

plages af mine kvælningsanfald som tiltager efter-

som lyset aftager og nætterne blir mörkere.

Det er kùn jùni og halve jùni jeg har min gode

tid og er nogenlunde frisk. Jeg er altid ude for

ùheld og i forrige ùge kunde jeg nær have skaaret

mig fordærvet – jeg skùlde bære en stor glasbalon

med vand; den var saa stor og tùng at jeg saahv

saavidt kùnde löfte den – der var en liden

sprække i den og plùdselig ramlede den i hùndrede

stykker og et halvrùndt langt stykke glas gled

nedover armen og skar over en blodaare og en liden

pùlsaare, saa jeg nær kùnde have forblödd mig

hvis ikke en frk. Glørsen, der var her paa besög

havde seet det og kom til hjælp med at holde

paa aaren indtil jeg fik sùrret en snor om armen

nù tror, jeg, det gaar heldig men blir vist ikke

arbeidsdygtig paa nogle ùger. Der var heldigt at

det var det venstre haandled; thi det höire ska-

dede jeg nok i vaar – jeg har talt med dr. Gùndersen

om den, og han mente, at jeg aldrig vil kùnne faa

bevæge tommelfingeren, ùden at jeg lader mig ope-

rere og skjærer op armen og tomelfingeren og finder

de tilbagetrukne rester af senestùmperne

og faar disse syet eller skjödet sammen, hvis

de da ikke er bleven for korte. Det generer mig

ofte ikke at faa vende en pensel, som jeg vil og

stumperne af senen trækker sig ofte sammen

som knùder og paa tommelfingeren og etsteds

oppe i armen. Paa venstre haandled har jeg nù

ogsaa skaaret en sene lidt men det hænger da

sammen saa den blir snart god igjen. Jeg lurer

paa, hvad næste ùheld skal blive, og hvad skade

jeg da skal gjöre mig – jeg tör ikke haandtere en

öks mere tror jeg thi – rigtignok har jeg aldrig

hùgget mig för, enda jeg flittig har brùgt öxen,

men nù tror jeg tùren maa være kommen til

födderne at faa skade, naar næste ùheld er ùde.

Ja nù har jeg plaget Dere længe nok med mine

uheld – men jeg glemmer aldeles at gjöre en ùnd-

skyldning, som jeg længe har tænkt paa – Det "blaa"

billedet, som jeg tilböd Dem frù Höst – jeg forstod det,

saa at De bröd Dem mere om at have det lignende

motiv "aquarellen", og da De tog det blaa frem, dengang jeg

skùlde ned til Halvorsen, glemte jeg derfor at spörg-

ge, om De ikke vilde beholde det – ligeledes troede

jeg ivinte i vaar, da De tilböd Dem at sælge det for

mig, at De ikke var særlig glad i det. Jeg maa derfor

bede Dem eller Höst om at tage det andet "aqùarellen"

isteden – jeg forstod det saa, at Höst særlig likte dette

billede, og jeg haaber da, at kùnne faa malet Dem frù

Höst et andet istedet, saa at Höst nominelt faar

"aqùarellen", og De, et andet, endnù "ùmalet" billede.

Hils frk. Inger; Engel beder hilse. Venligste hilsen fra

Eders Nikolai Astrup

Oversettelse