Letter draft
10 Pages
Transcription: Jenny Sæterbakken
Transcription
Sider mangler
XIII 1
for at komme mig tillivs. – Ingen af dem som
jeg talte med efterpaa havde hört noget om de 6 dage
Jeg havde læst avertissementerne i den nærme-
ste by's aviser og saa deraf, at "indmeldelse
af tjenere – maatte ske inden 14 dage" for
byen Floröe's vedkommende – for landdistrikter-
nes vedkommende kan dog (efter loven) ind-
römmes en længere tidsfrist for indmeldelsen"
Dette læste jeg altsaa, og jeg tænkte da, at
naar Floröe – som by – havde 14 dages indmel-
delses frist –, saa maatte da 14 dage være
mere end tilstrækkelig her i fjeldbygden, – isæ
især da jeg vidste om mange, som ikke havde
indmeldt sine tjenere för ved aarets udgang – ùden
at faa mùlkt. Der havde i det
heletaget ingen faeet mùlkt for saadant,
förend man nù fandt ùd, at jeg kùnde være
passelig til at være bygdens syndebuk – og betale
en klækkelig mùlkt til afskræk for de andre
(meget större) forsyndelser; – der skùlde "statùeres
et exempel" sagde styret da der var et andet
og særlig graverende tilfælde til behandling paa et
möde – det gjaldt at finde "en bager at rette
for en smed," – og de fandt mig, – jeg var ikke födt
i bygden, – jeg var ikke af deres egne – "ham
maa vi tage först" – saa vil andre senere
ikke gjöre saa meget vrövl, naar de blir mùlk-
terede. Der skulde "statueres et exempel" paa
mig, – det var dette, som ærgrede mig. –
Det fortælles, at de tænkte endog paa at give
mig en endnù höiere mùlkt (4-500 kr.) men
et par besindige hoder fik det da ned til Kr. 100 –
Representanterne (i sykekassen) fra de 2 nær-
meste kredse – som skulde kjende bedst til for-
holdene stemte ogsaa for fuldstændig frifindelse.
Man turde altsaa ikke diktere en af sine "egne"
sambygdinger en mùlkt den förste gang (og nogen
maatte jo være den förste), – de var feige og rædde deres
hævn, – der vilde ogsaa blevet et "ramaskrik" om
de havde gjort, – ja folk her vilde fùndet det
at være en "himmelraabende" ùrærtfærdighed
om nogen var bleven dikteret bare 10-20 kr.
i mùlkt, – selv om de först havde meldt sine
tjenere ind efter ½ aars forlöb, – end sige da
100 kr. for 8 dages for sen indmeldelse – (det
blev jo bare 8 dage jeg var for sen 14 ÷ 6 = 8) Især
vilde man fùndet det ùretfærdigt, naar ingen her
paa forhaand vidste, at loven endog kunde tages
saa strængt som "senest 6 dage efter tiltraadt tjeneste".
XIIII 2
Naar de ikke vovede at mulktere sine sam "egne"
saa var det delvis ogsaa fordi, det her ansees som noget
meget vanærende at mùlkteres – især för
forbùd og maximalpriser kom og "ære og
samvittighed" blev en allemands vare (tilkjöbs)
thi för i tiden var det at faa mùlkt – noget
nær – samme skam som at "sidde paa vand
og bröd". Men de vovede at mulktere mig,
fordi jeg halvveis var en fremmed og en legem-
lig svag mand, som var haardt plaget af syk-
dom til stadighed (jeg har den værste art af kvæl-
nings anfald næsten hver nat – og de varer stùndom 3
– tre dögn i et træk – indtil jeg besvimer, – blodkar
springer og jeg er blaa-sort af sprængningen).
Men det værste var at man ikke meddelte mig
mùlkteringen straks, men lod det "sive
ud" med bygdesladderen, – kanske for at den
saaledes skulde virke saa meget des bedre
som statùerende exempel, – iallefald virkede det
paa mig og mit forhold til bygden – det fik
jeg föle: Jeg har som nævnt været meget
forfulgt af sladderen, bagtalelse og lögn her
i bygden, da jeg var yngre – og ukjendt ukjendt af bygde-
folket – jeg troede, jeg skulde være fri det nù, –
men sladderen arbeidede godt; – thi nù
fik man atter noget at fare med – og
det var rimeligt; – folk forstod jo i förstningen
ikke, hvad det gjaldt, – 100 Kr. i mùlkt! –
det svimlede rent for dem – "meire end
3 brænnevins <nùkter>!" – Det nyttede lidet,
at jeg og mine venner forklarede, at det
bare gjaldt mùlkt for 8 dages for sen ind-
meldelse – "nei det maatte være lögn" –
det maatte nok være en fæl forbrydelse, jeg
havde gjort – "tre brænnevins mùlkter!" – ja
der "skùmledes" endog om, at jeg maatte have
stjaalet af kassen – sykekassen; thi ingen
kùnde tænke sig mùligheden af saa stor penge-
bod og skjændsel, – bare for den indmeldel-
se, – især naar ingen vidste om paa forhaand,
at det var for sent 14 dage var for sen ind-
meldelsestid – ; at aviserne kunde "narre folk
slik op i elendighet" var jo ogsaa utroligt.
Som De vil forstaa af dette, er hele saken altsaa
bleven en æressak for mig, – jeg blv atter blev
atter "bygdens ùdskùd", som jeg var det i min
ùngdom i 19-20 aars alderen, da jeg var ukjendt
af bygdefolket og leed alle slags forfölgelser
lige fra sladder og kriminell lögn og bagvaskelse
XV 3
Ja lige til at der blev skùdt efter mig i
mörket en höstkveld, da jeg skulde besöke
min forlovede (min nùværende kone), ja engang da
jeg kjörte i mörket paa en lidet befærdet vei,
sprang folk forbi mig og i forveien – 1 mil – en
over en mil, – for at faa tid til at grave ùd veien
paa et farligt pùnkt, – jeg maatte jo kjöre lang-
somt paa grùnd af mörket, – og da jeg kom did
styrtede baade hesten og min kone og jeg i dybet –
som mærkelig nok ved et ùnder slap vi alle nogenlùnde helskindede
fra afairen – medens vognen krasedes i stykker.
Man negtede ogsaa at sælge mig og min kone
melk – endskjönt vi havde lidet barn, som
höilig trængte det, – derfor maatte jeg faa mig
en gaard som nævnt – man tapte derved sit tak paa
mig – da jeg blev mere ùafhængig – og dette er
kanske ogsaa en af aarsakerne til forfölgelsen nù –
(jeg skal kanske hindres fra at faa tjenere?) – gaarden selv
er nù intet at misùnde mig; thi jeg skylder
hvert öre paa den, og jeg har hele tiden bare
drevet den med tab (tùngdreven).
Nù skulde jeg altsaa ind i forfölgelsen igjen og jages forfolges igjen
som för – efter at have Nù havde jeg fört en fredelig fört en fredelig tilværelse
her i snart 10 aar – jeg synes at selv folk, som har
kjendt mig i denne tid som en hæderlig mand,
og som jeg troede var mine venner, – begynder at
se paa mig med andre öine, – men det er
kanske bare indbildning, fordi jeg föler mig forfùlgt.
Jeg var jo begyndt at blive en særdeles
agtet mand i bygden, – især fordi man
havde læst mange rosende ting om min kunst i
aviserne – gjennem reisende spùrgte efter mig –
– og man fik jo vide, at statens kùnstmùseum
("Nationalgalleriet") havde kjöbt 3 af mine billeder
ligeledes at "Bergens billedgalleri og andre offent-
lige og private samlinger ("Meyers samling") havde
billeder af mig. Ja der var endog af bygdens
herredstyre bevilget penge til en altertavle,
som skulde males af mig – og man begrùndede
dette i sin skrivelse til mig slik: "I forstaaelsen fölelsen af
af at vi nù har vor "besögelses-tid", ved at
have en stor kùnstner i bygden" o.s.v. Det
manglede altsaa ikke paa anerkjendelse –
nù blir der ikke noget af dette hverv.
Havde sykeforsikringen henvendt sig til mig i all
stillhed og fredelighed med bön om at skyde til halv-
delen af deres udgifter med drengen – fordi kassen mùli-
gens var i daarlig forfatning, – saa havde jeg med
XVI 4
glæde været med paa det og straks skrabet
sammen, – ja i nödsfald laant – det nödvendige,
selv om det jo da blev noget over Kr. 100 – (ca. 150)
Jeg har flere gange hjùlpet folk her med flere penge
end det, selv om jeg vidste, at jeg aldrig fik noget
igjen, – og jeg tror, at jeg altid skal have været
"imödekommende" og har sikkert været den störste
bidrags yder ved indsamlinger i kredsen her – (til forsvaret af andre
"veldædige" öiemed o.sv), (endskjönt jeg er en af de fattigste)
Jeg skùlde ogsaa med glæde have betalt mùlk-
ten, hvis alle andre, som dengang og nù har været
og er forsent ùde vilde blive behandlet paa samme
maade, – saa jeg ikke blev nogen ùndtagelse, – ja
jeg skùlde betalt hele mùlkten, selv om de andre bare
havde faaet halvdelen saa stor mùlkt.
Og jeg skal ogsaa selv nù efter den forfölgelse, jeg <har> lidt gjerne, –
vise bygden, at det ikke er af gjærrighed (jeg er
jùst ikke kjendt for det) eller at for pengenes
skyld, at jeg negter at betale mùlkten – jeg
skal derfor betale Kr. 100, hvis hvis riksfor-
sikringen finder, at jeg bör betale, – men det
skal da være til noget andet: – til et ùngdomslag
eller til "helseraadet" i bygden – ikke til kredssyke-
kassen, – da skal retten heller faa afgjöre saken.
Jeg synes nemlig at jeg er ùretfær-
digt behandlet af kreds sykekassen. –
Hvis man vilde været om end bare
tilnærmelsesvis retfærdig, saa bùrde den
forrige sykekasse-formand, som mùlkterede mig,
ogsaa have mulkteret sin egen svigerfar,
förend han mùlkterede mig; thi denne var i
arbeide hos en mand og negtede bestemt at lade
sig indmelde i sykekassen, men da han saa
blev syk, fik han alligevel nyde godt af syke-
kassen, – og arbeids giveren blev ikke mùlkte-
ret, – (det vilde jo ogsaa været uretfærdigt,
om han var bleven det, – det var jo arbeideren,
som i dette tilfælde burde været mulkteret), (og han
var rig og arbeids giveren ikke).
(Det er jo ikke saa greit for en arbeidsgiver, som
haardt trænger arbeidere, og saa siger arbeideren
"Vi arbeider ikke hos dig, hvis dù melder os ind
i sykekassen!" – Hvorfor kùnde man ikke ordne
det slig (paa lands bygden i allefald), at alle præmi-
er beregnedes efter ligningen, – saa alle gaardbrù-
gere kùnde faa præmierne indregnet i skatten, – de
fleste har jo dreng, og alle ligningsmænd veed, hvem man
har, – saa fik i allefald ikke en "klik" i bygden
XVII 5
(om den tilfældigvis havde occùperete sykekassen) anledning
til at tyrannisere de andre efter behag og efter
behag lade være at kræve præmier o.l. og saa
komme – kanske flere aar senere – med en stor
regning, naar arbeiderne kanske er reist langt
væk, – saa at arbeidsgiveren paaföres vanskelig-
heter og kanske ubehageligheder,
hvis han for exempel har en fiende i kreds-
sykekassens styre. . . . . . . . . . . . . .
. . . . Den forrige sykekasseformand, som mùlk-
terede mig {...}, er en bror af min svoger {...}
nok {... ...} fiendskab {...} jeg <kun har gjort> {...}
(Dette blir ikke mit sidste ord i denne sak
hvis jeg nù faar fred – men jeg har faaet
tæften af at der brygges paa nye ting – og jeg
har forresten ikke spillet ud mere end en min sidste trùmfen endnù.)
Naar sykekassen <forsommer> at svare og <sende> krav i saa lange
tider som nævnt – saa bùrde de ikke være saa
Min Ingen her tror at jeg forfölges alene for de
naar sykkekassen forsömmer at svare <og sende krav> <i saa> {...} ikke være {...} <strenge>
mod mig for 8 dages for sen
8 dages for sene indmeldelse – nei der ymtes om at
sykekassen nù vil pröve at faa det derhen at jeg har
fordi han blev syk saa umiddelbart efter at han var indmeldt
indmeldt en syk mand – og her kommer vi vel til
hovedaarsaken hvorfor man har troet at kùnne ake
sig ind paa mig: sykmeldingen er nemlig aldeles
feilagtig – den er akkurat mindst 2 dage for tidlig og dette
har kreds sykekassen opdaget og troet at kunne
benytte sig af <sælig> fordi {...} drengen ogsaa blev syk saa umiddelbart efter indmeldelsen – det har jeg först nù faaet
greie paa gjennem en der tidligere har staaet
Kanske dette alt er paastaaet overfor riksforsikringen – De kræve{...}
i sykasse-styret – Der kræves at jeg skal
opgive hvad dato N. Aardal blev syk – den
Det er jo ikke arbeidsgiveren som pleier opgive det
men doktoren efter arbeiderens den sykes opg opgave og jeg var
hverken tilspùrgt derom eller gav nogen opgave
<forat svare paa> dette nù maatte jeg have lang tid med efterfor
over hvad dag han blev syk – thi i saafald maatte
jeg {...} <först spurgt om> sykekassens eget udtryk "vedvarende" og
<först spùrgt om sykemeldingen> skulde <staa fra>
eller med den dag han blev "vedvarende"
sengeliggende – fr eller fra den dag han maatte
begynde at ligge – delvis – det kan forresten
være ligegyldig for mit vedkommende, thi
jeg har nù. Jeg har jo tidligere forklaret
at det var ùmùlig at hùske datoer saa langt
tilbake men da jeg nù talte med en af det forrige styre og fik vide hvad dr bryggedes paa sökte jeg tilbake i min hukommelse for om mùligt at komme efter
disse datoer akurat har jeg sögt
i det jeg tænkte ved hjælp af associationer at
komme efter tiden og nöiagtigt, og det har nù lykkedes
iallefald at konstatere at han er mindst 2 dage for tidligt sykmeldt {...}
mig – men det har kostet tid og arbeide og en reise.
paa over 4-5 mil: {...} paa 1 mil – jeg huskede nemlig en association:
"Den dag {...} nemlig at jeg kom hjem fra mit <alttere> (altsaa den 21 {...} 21de {...} og drengen blev indmeldt
var der en pige (nù drengens N. Aaardals svigerinde) som en {...} nylig har bleven
stanget af en okse og maatte til doktoren – Da hun
og hendes bror kom {...} tilbake fra doktoren – stod N. Aar-
Resten av brevkladden mangler