Sider mangler

XIII 1

for at komme mig tillivs. – Ingen af dem som

jeg talte med efterpaa havde hört noget om de 6 dage

Jeg havde læst avertissementerne i den nærme-

ste by's aviser og saa deraf, at "indmeldelse

af tjenere – maatte ske inden 14 dage" for

byen Floröe's vedkommende – for landdistrikter-

nes vedkommende kan dog (efter loven) ind-

römmes en længere tidsfrist for indmeldelsen"

Dette læste jeg altsaa, og jeg tænkte da, at

naar Floröe – som by – havde 14 dages indmel-

delses frist –, saa maatte da 14 dage være

mere end tilstrækkelig her i fjeldbygden, – isæ

især da jeg vidste om mange, som ikke havde

indmeldt sine tjenere för ved aarets udgang – ùden

at faa mùlkt. Der havde i det

heletaget ingen faeet mùlkt for saadant,

förend man nù fandt ùd, at jeg kùnde være

passelig til at være bygdens syndebuk – og betale

en klækkelig mùlkt til afskræk for de andre

(meget större) forsyndelser; – der skùlde "statùeres

et exempel" sagde styret da der var et andet

og særlig graverende tilfælde til behandling paa et

möde – det gjaldt at finde "en bager at rette

for en smed," – og de fandt mig, – jeg var ikke födt

i bygden, – jeg var ikke af deres egne – "ham

maa vi tage först" – saa vil andre senere

ikke gjöre saa meget vrövl, naar de blir mùlk-

terede. Der skulde "statueres et exempel" paa

mig, – det var dette, som ærgrede mig. –

Det fortælles, at de tænkte endog paa ^at give

mig en endnù höiere mùlkt (4-500 kr.) men

et par besindige hoder fik det da ned til Kr. 100 –

Representanterne (i sykekassen) fra de 2 nær-

meste kredse – som skulde kjende bedst til for-

holdene stemte ogsaa for fuldstændig frifindelse.

Man turde altsaa ikke diktere en af sine "egne"

sambygdinger en mùlkt den förste gang (og nogen

maatte jo være den förste), – de var feige og rædde deres

hævn, – der vilde ogsaa blevet et "ramaskrik" om

de havde gjort, – ja folk her vilde fùndet det

at være en "himmelraabende" ùrærtfærdighed

om nogen var bleven dikteret bare 10-20 kr.

i mùlkt, – selv om de först havde meldt sine

tjenere ind efter ½ aars forlöb, – end sige da

100 kr. for 8 dages for sen indmeldelse – (det

blev jo bare 8 dage jeg var for sen 14 ÷ 6 = 8) Især

vilde man fùndet det ùretfærdigt, naar ingen her

paa forhaand vidste, at loven endog kunde tages

saa strængt som "senest 6 dage efter tiltraadt tjeneste".

XIIII 2

Naar de ikke vovede at mulktere sine sam ^"egne" 

saa var det ^{delvis ogsaa} fordi, det her ansees som noget

meget vanærende at mùlkteres – især för

forbùd og maximalpriser kom og "ære og

samvittighed" blev en allemands vare ^(tilkjöbs)

thi för i tiden var det at faa mùlkt – noget

nær – samme skam som at "sidde paa vand

og bröd". Men de vovede at mulktere mig,

fordi jeg halvveis var en fremmed og en legem-

lig svag mand, som var haardt plaget af syk-

dom til stadighed (jeg har den værste art af kvæl-

nings anfald næsten hver nat – og de varer stùndom 3

– tre dögn i et træk – indtil jeg besvimer, – blodkar

springer og jeg er blaa^-sort af sprængningen).

Men det værste var at ^man ikke meddelte mig

mùlkteringen straks, men lod det "sive

ud" med bygdesladderen, – kanske for at den

saaledes skulde virke saa meget des bedre

som statùerende exempel, – iallefald virkede det

paa mig og mit forhold til bygden – det fik

jeg föle: Jeg har som nævnt været meget

forfulgt af sladderen, bagtalelse og lögn her

i bygden, da jeg var yngre – og ukjendt ^ukjendt af bygde-

folket – jeg troede, jeg skulde være fri det nù, –

men sladderen arbeidede godt; – thi nù

fik man atter noget at fare med – og

det var rimeligt; – folk forstod jo i förstningen

ikke, hvad det gjaldt, – 100 Kr. i mùlkt! –

det svimlede rent for dem – "meire end

3 brænnevins <nùkter>!" – Det nyttede lidet,

at jeg og mine venner forklarede, at det

bare gjaldt mùlkt for 8 dages for sen ind-

meldelse – "nei det maatte være lögn" –

det maatte nok være en fæl forbrydelse, jeg

havde gjort – "tre brænnevins mùlkter!" – ja

der "skùmledes" endog om, at jeg maatte have

stjaalet af kassen – sykekassen; thi ingen

kùnde tænke sig mùligheden af saa stor penge-

bod og skjændsel, – bare for den indmeldel-

se, – især naar ingen vidste om paa forhaand,

at det var for sent 14 dage var for sen ind-

meldelsestid – ; at aviserne kunde "narre folk

slik op i elendighet" var jo ogsaa utroligt.

Som De vil forstaa af dette, er hele saken altsaa

bleven en æressak for mig, – jeg blv atter blev

atter "bygdens ùdskùd", som jeg var det i min

ùngdom i 19-20 aars alderen, da jeg var ukjendt

af bygdefolket og leed alle slags forfölgelser

lige fra sladder og kriminell lögn og bagvaskelse

XV 3

Ja lige til at der blev skùdt efter mig i

mörket en höstkveld, da jeg skulde besöke

min forlovede (min nùværende kone), ja engang da

jeg kjörte i mörket paa en lidet befærdet vei,

sprang folk forbi mig og i forveien – 1 mil – en

over en mil, – for at faa tid til at grave ùd veien

paa et farligt pùnkt, – jeg maatte jo kjöre lang-

somt paa grùnd af mörket, – og da jeg kom did

styrtede baade hesten og min kone og jeg i dybet –

som ^{mærkelig nok} ved et ùnder slap vi alle nogenlùnde helskindede

fra afairen – medens vognen krasedes i stykker.

Man negtede ogsaa at sælge mig og min kone

melk – endskjönt vi havde lidet barn, som

höilig trængte det, – derfor maatte jeg faa mig

en gaard ^{som nævnt} – man tapte derved sit tak paa

mig – da jeg blev mere ùafhængig – og dette er

kanske ogsaa en af aarsakerne til forfölgelsen ^nù –

(jeg skal ^kanske hindres fra at faa tjenere?) – gaarden selv

er nù intet at misùnde mig; thi jeg skylder

hvert öre paa den, og jeg har hele tiden bare

drevet den med tab (tùngdreven).

Nù skulde jeg altsaa ind i forfölgelsen igjen og jages ^{forfolges igjen} 

som för – efter at have ^{Nù havde jeg fört en fredelig} fört en fredelig tilværelse

her i snart 10 aar – jeg synes at selv folk, som har

kjendt mig i denne tid som en hæderlig mand,

og som jeg troede var mine venner, – begynder at

se paa mig med andre öine, – men det er

kanske bare indbildning, fordi jeg föler mig forfùlgt.

Jeg var jo begyndt at blive en særdeles

agtet mand i bygden, – især fordi man

havde læst mange rosende ting om min kunst i

aviserne – gjennem reisende spùrgte efter mig –

– og man fik jo vide, at statens kùnstmùseum

("Nationalgalleriet") havde kjöbt 3 af mine billeder

ligeledes at "Bergens billedgalleri og andre offent-

lige og private samlinger ("Meyers samling") havde

billeder af mig. Ja der var endog af bygdens

herred^styre bevilget penge til en altertavle,

som skulde males af mig – og man begrùndede

dette i sin skrivelse til mig slik: "I forstaaelsen ^fölelsen af

af at vi nù har vor "besögelses-tid", ved at

have en stor kùnstner i bygden" o.s.v. Det

manglede altsaa ikke paa anerkjendelse –

nù blir der ikke noget af dette hverv.

Havde sykeforsikringen henvendt sig til mig i all

stillhed og fredelighed med bön om at skyde til halv-

delen af deres udgifter med drengen – fordi kassen mùli-

gens var i daarlig forfatning, – saa havde jeg med

XVI 4

glæde været med paa det og straks skrabet

sammen, – ja i nödsfald laant – det nödvendige,

selv om det jo da blev noget over Kr. 100 – (ca. 150)

Jeg har flere gange hjùlpet folk her med flere penge

end det, selv om jeg vidste, at jeg aldrig fik noget

igjen, – og jeg tror, at jeg altid skal have været

"imödekommende" og har sikkert været den störste

bidrags yder ved indsamlinger ^{i kredsen her} – (til forsvaret af andre

"veldædige" öiemed o.sv), (endskjönt jeg er en af de fattigste)

Jeg skùlde ogsaa med glæde have betalt mùlk-

ten, hvis alle andre, som dengang og nù har været

og er forsent ùde vilde ^blive behandlet paa samme

maade, – saa jeg ikke blev nogen ùndtagelse, – ja

jeg skùlde betalt hele mùlkten, selv om de andre bare

havde faaet halvdelen saa stor mùlkt.

Og jeg skal ogsaa ^selv nù efter den forfölgelse, jeg <har> lidt ^gjerne, –

vise bygden, at det ikke er af gjærrighed (jeg er

jùst ikke kjendt for det) eller at for pengenes

skyld, at jeg negter at betale mùlkten – jeg

skal derfor betale Kr. 100, hvis hvis riksfor-

sikringen finder, at jeg bör betale, – men det

skal da være til noget andet: – til et ùngdomslag

eller ^til "helseraadet" i bygden – ikke til kredssyke-

kassen, – da skal retten heller faa afgjöre saken.

Jeg synes nemlig at jeg er ùretfær-

digt behandlet af kreds sykekassen. –

Hvis man vilde været om end bare

tilnærmelsesvis retfærdig, saa bùrde den

forrige sykekasse-formand, som mùlkterede mig,

ogsaa have mulkteret sin egen svigerfar,

förend han mùlkterede mig; thi denne var i

arbeide hos en mand og negtede bestemt at lade

sig indmelde i sykekassen, men da han saa

blev syk, fik han alligevel nyde godt af syke-

kassen, – og arbeids giveren blev ikke mùlkte-

ret, – (det vilde jo ogsaa været uretfærdigt,

om han var bleven det, – det var jo arbeideren,

som i dette tilfælde burde været mulkteret), (og han

var rig og arbeids giveren ikke).

(Det er jo ikke saa greit for en arbeidsgiver, som

haardt trænger arbeidere, og saa siger arbeideren

"Vi arbeider ikke hos dig, hvis dù melder os ind

i sykekassen!" – Hvorfor kùnde man ikke ordne

det slig (paa lands bygden i allefald), at alle præmi-

er beregnedes efter ligningen, – saa alle gaardbrù-

gere kùnde faa præmierne indregnet i skatten, – de

fleste har jo dreng, og alle ligningsmænd veed, hvem man

har, – saa fik i allefald ikke en "klik" i bygden

XVII 5

(om den tilfældigvis ^havde occùperete sykekassen) anledning

til at tyrannisere de andre efter behag og efter

behag lade være at kræve præmier o.l. og saa

komme – kanske flere aar senere – med en stor

regning, naar arbeiderne kanske er reist langt

væk, – saa at arbeidsgiveren paaföres vanskelig-

heter og kanske ubehageligheder,

hvis han for exempel har en fiende i kreds-

sykekassens styre. . . . . . . . . . . . . .

. . . . Den forrige sykekasseformand, som mùlk-

terede mig {...}, er en bror af min svoger {...}

nok {... ...} fiendskab {...} jeg <kun har gjort> {...}

(Dette blir ikke mit sidste ord i denne sak

hvis jeg nù faar fred – men jeg har faaet

tæften af at der brygges paa nye ting – og jeg

har ^forresten ikke spillet ud mere end en ^{min sidste} trùmfen endnù.)

Naar sykekassen <forsommer> at svare og <sende> krav i saa lange

tider som nævnt – saa bùrde de ikke være saa

Min Ingen her tror at jeg forfölges alene for de

naar sykkekassen forsömmer at svare ^{<og sende krav>} <i saa> {...} ikke være {...} <strenge>

mod mig for 8 dages for sen

8 dages for sene indmeldelse – nei der ymtes om at

sykekassen ^nù vil pröve at faa det derhen at jeg har

fordi han blev syk saa umiddelbart efter at han var ind^meldt

indmeldt en syk mand – og her kommer vi vel til

hovedaarsaken hvorfor man har troet at kùnne ake

sig ind paa mig: sykmeldingen er nemlig aldeles

feilagtig – den er akkurat ^mindst 2 dage for tidlig og dette

har kreds sykekassen opdaget og troet at kunne

benytte sig af ^{<sælig> fordi {...} drengen} _ogsaa ^{blev syk saa umiddelbart efter indmeldelsen} – det har jeg först nù faaet

greie paa gjennem en der tidligere har staaet

Kanske dette alt er paastaaet overfor riksforsikringen – De kræve{...}

i sykasse-styret – Der kræves at jeg skal

opgive hvad dato N. Aardal blev syk – den

Det er jo ikke arbeidsgiveren som ^pleier opgive det

men doktoren efter arbeiderens ^{den sykes opg} opgave og jeg var

hverken tilspùrgt derom eller gav nogen opgave

<forat svare paa> dette nù maatte jeg have lang tid med efterfor

over hvad dag han blev syk – thi i saafald maatte

jeg {...} ^{<först spurgt om>} sykekassens ^eget udtryk "vedvarende" og

<först spùrgt om sykemeldingen> skulde <staa fra>

eller med den dag han blev "vedvarende"

sengeliggende – fr eller fra den dag han maatte

begynde at ligge – delvis – det kan forresten

være ligegyldig for mit vedkommende, thi

jeg har nù. Jeg har jo tidligere forklaret

at det var ùmùlig at hùske datoer saa langt

tilbake men ^{da jeg nù talte med en af det forrige styre og fik vide hvad dr bryggedes paa sökte jeg} _{tilbake i min hukommelse} for om mùligt at komme efter

disse ^datoer akurat har jeg sögt

i det jeg tænkte ved hjælp af associationer at

komme efter tiden og nöiagtigt, og det har nù lykkedes

iallefald at konstatere at han er mindst 2 dage for tidligt sykmeldt {...}

mig – men det har kostet tid og arbeide og en reise.

paa over 4^-5 mil: ^{{...} paa 1 mil} – jeg huskede nemlig en association:

"Den dag {...} ^{nemlig at} jeg kom hjem ^{fra mit <alttere> (altsaa den 21 {...} 21de {...}} og drengen blev indmeldt

var der en pige (nù drengens ^{N. Aaardals} svigerinde) som ^{en {...} nylig} har bleven

stanget af en okse og maatte til doktoren – Da hun

og hendes bror kom {...} tilbake fra doktoren – stod N. Aar-

Resten av brevkladden mangler