til man selv gaar med – det er vanskeligt at sjelne de enkelte personer

der gaar piger med lyse forklæder og mörke vogne hvoraf man kùn

skimter de gùle hjùl og langs rendestenene glitrer det fra de oplyste

cafeer; jeg blir siddende i vindùet – jeg kan ikke rive mig lös – kanske

det blir den eneste jùleaften jeg oplever i denne verdens hoved staden – denne

millionbyen – hvor alle de nye tanker og ideer födes – jeg maa se ùd

over denne byen ikveld – det er ^jùst ikke meget jeg ser af den – det er mest

bare en hel liden by af hùstage – vaade saa det glimter paa dem

af det svage lys fra himmelen og ~~saa~~ de sorte speilinger af skor-

stenene, som stikker op over den bugtede ^silhoùet rand af alle de forskjellig-

formede hùstage – og langt der borte i tagbyen lyser det fra et lidet

loftvindù – det er kanske ogsaa en ùd lænding som sidder hjemme

jùlaften ligesom jeg selv. Jeg er kommen fù i jùlestemning – det er

saa rart – jeg kan le af den mindste ting synes jeg – der er noget

mùntert og varmt i luften som smitter en – jeg har været doven

idag – har bare gaaet paa caféer; men jeg kan aligevel ligesom ikke

være rigtig sindt paa mig selv heller – herregùd det er jo juleaften

i kveld har dù ingen at tale med og hygge dig med – saa faar dù

jammen være lidt snild mod dig selv ogsaa. Jeg vil föle at det er

jùleaften i mit værelse og – jeg vil virkelig tænde begge lysene i

de höie lysestagerne paa ovnen, de staar der jo bare til stas – og

saa faar jeg vel for en gangs skyld fyre lidt i ovnen – den varmer

jo rigtignok ingenting, men jeg har en masse avispapir og det

brænder jo storartet og lyser saa hyggelig i disse aabne ovnene

de brùger her – jeg kommer til at tænke paa den hyggelige röikovnen

inde paa Kjössnes. ^{Jo nù er her juleaften} og saa har jeg jo en jùlegave – som jeg nù i to

dage har gaaet og holdt mig for ikke at kige i ~~den~~ – thi jeg er fælt

nysjærrig og især naar det gjælder en ting som denne – det er

min gode ven digteren som har sendt mig sin nye bog til jùl.

Kanske jeg skùlde holde mig i skindet en stùnd til og ikke kige i

den, men heller lede frem salmebogen og synge en jùlesalme forat

komme rigtig i jùlestemning – det kùnde kanske trænges – thi jeg har ikke

hört det slaget siden jeg var i Norge – nei jeg vælger alligevel min ven's

~~digte~~ ^nye bog her blir alligevel ikke jùlesalmestemning her i Paris. Men det

Page