dalen da kom jeg ihu Dem og da det i

det i frisk fart bar ned over og rognegrenerne

pisked mig i ansigtet da glemte jeg gam-

melmanden – han ligger vist igjen paa bak-

ketoppen ^{Det <hores> ùd som noget af en dagbog dette <men>}. Ogs aligevel ved jeg ikke igrùnden

om der ikke er noget i ~~det~~ ^{denne frygt for ham} – jeg har ingen

lyst at gaa i vakenætter længer – har ikke

været i nogen siden i fjor – det er et daarligt

tegn – det er almindelig her at man slùtter

at gaa i vakenætterne naar man blir

tilaars. Nei ^det blir et forbandet kjedeligt brev

De faar fra mig nù kjære frk Holm – men jeg

kan ikke hjælpe det jeg ^oplever ingenting i aar –

hadde det været i fjor – vakenætter fjeldtùrer og

lidt slagsmaal – men iaar – fjeldet lokker

ikke eiheller vakenætterne ~~og mine ùvenner har~~

~~jeg desværre gjort mig godvenner til god~~ <vene>

hvad slagsmaal angaar ^saa har jeg desværre gjort

mig tilvens med mine ùvenner – atter et

~~{...}~~ mistænkeligt tegn paa ~~alderdoms~~

manden – man taler saa ofte ~~for~~ nù om

tidens ùnge oldinger – jeg begynder at blive

bange for at være bleven en af dem.

Nù liker jeg bedst at sidde alene hjemme

naar de andre ^ungdommer har nogen morro og da fin-

der jeg en ~~morro~~ ^{vis tilfredstillelse} i at sidde og ~~<fùske> og~~ ~~fat~~

fantasere paa mine billeder eller jeg blaaser

paa en træflöite jeg har lavet mig – de

Resten av brevkladden mangler

Page