Aalhùs 16^de sept – 10

Kjære Höst og frùe!

Tak for Eders brev – det blev nok længe för

jeg besvarede det – dagene farer væk til

ingenting – det er kun nætterne som er

lange nok. I dag reiste Krantz – höstregnet

er kommet med sne i fjeldene – saa nù er

her dobbelt trist og ensomt. Krantz har malt

et par gode billeder her i sommer – han har

gjort gode fremskridt. Aavang har ogsaa

været her siden midtten af aùgùst, og

han har ogsaa malt et par gode billeder;

men jeg synes han har malt bedre ting

för – han er for lækker nù – lidt i slegt

med Aùgùst Jacobsen. Jeg har ogsaa forsögt

at male lidt, men jeg faar vist intet

færdigt; thi alt er forandret til höstfarver

og lövet falder. Jeg fik en bestilling fra

Nordfjord paa en altertavle – præsten Prydz

havde vistnok anbefalet mig – men man

havde ikke raad at betale mere end 400 kr.

for den, og det syntes jeg blev forlidet. Saa bad

man mig om jeg kunde ùdföre en copi af

altertavlen i Johanneskirken i Bergen for

samme betaling – det kunde jeg godt gjort,

men jeg syntes, jeg var for nervös for tiden til

at ùdföre et saadant arbeide – men det

var jo ogsaa kjedeligt at lade en saadan

bestilling gaa tabt – og det kjedeligste var,

at naar jeg nù ikke overtog bestillingen,

saa blev den naturligvis et bytte for en

eller anden af disse kùnstens snytedyr,

som vi ogsaa har lidt af her paa vestlandet

f. ex. Mons Breivik eller Sivertzen ^NB,

og mine kjære venner vestlandsmalerne

kùnde trænge en saadan liden bifortjeneste.

Thùnold var jo ikke i nærheden, men Krantz

og Aavang var aldeles pengelöse, og jeg vovede

derfor fölgende, som jeg maa bede Eder holde

hemmeligt: jeg skrev, at jeg overtog bestillingen

for de 400 kr.; men at jeg vilde have

malerne Krantz og Aavang til at asistere

mig – Jeg fik fat i lærred og et stort

fotografi af altertavlen i Johanneskirken og

hjalp Krantz og Aavang med at faa tegningen

ganske nöiagtig op ^paa lærredet. De to er nù reist

til Bergen med tegningen og skal begynde

copien i farve – det blir 200 paa hver af

dem, og det trænger de sandelig. – Naar jeg

saa om et par ùger kommer til Bergen,

skal jeg se copien over og male lidt paa

den, om der skùlde mangle lidt. paa den.

Jeg vil nù spörge Eder, om I synes der er

noget ùærligt i dette – jeg har jo

ingen fortjeneste af det – (tvent imod

har jeg allerede havt ùdlæg) – og jeg overtog

bestillingen ùdelukkende fordi, jeg vilde hjælpe

disse 2 vestlandsmalere, og jeg er overbevist

om, at de kan gjöre det fuldt saa godt som

jeg – desùden har jeg jo udfört det væsentligste

af optegningen og veed, at den er rigtig.

For Krantz var dette arbeide svært kjærkom-

ment, da han som ægtemand trænger penge

Han bùrde jo faaet arbeidet alene, men

jeg tror Aavang er vel saa dygtig til den slags

arbeide, og da jeg har ansvaret for copien,

saa er det jo godt at vide, at de er to om

det og kan kontrollere hinanden saa faar

jeg jo ogsaa corrigere om det skùlde behöves

– og saa gjælder det jo kùn en copi efter et

daarligt kùnstværk.

Aavang har jo været en liden skùrk; men

jeg tror han har forbedret sig og sin karak-

ter lidt – han söger i allefald at forbedre

sine medfödte daarlige egenskaber; thi

han er begyndt at forstaa at "ærlighed varer

længst."

Hvorledes det gaar med mig og mine daarlige

ökonomiske afairer, veed jeg ikke – jeg tör

ikke tænke paa dem – mine bygninger over-

stiger mine og mine bygningsmænds beregninger.

Der er kommen tag paa attelieret og mùld paa

moloen, saa jeg faar en liden have, men

beboelseshùset med den sindrige kjælder

og indebyggede stentrap er ikke halvfærdige, –

og jeg skylder for materialer og maa have

flere – kalk og cement maa jeg ogsaa have,

og det faar jeg ikke paa credit. Jeg har desværre

brùgt mange penge i sommer – vi har jo ogsaa

II

været 2 familier saa at sige, og saa har

her desùden stadig været gjæster hos os –

alle mine söskende har ogsaa været

hjemme i sommer. Jeg har havt en

hyggelig sommer med flere udflùgter i fjeldene

– det har hjùlpet godt paa min nervösitet

men det har ogsaa kostet mig mange penge

Men mest penge har mine hùsebygninger

kostet mig – jeg satte i fjor ^vinter op 600 kr. som

jeg og bygningsmændene beregnede arbeidet og

materialerne til, men det viste sig straks

i sommer at det intet forslog – det er snart

gaaet med bare i arbeidslön.

De frù Höst spùrgte mig i sommer, hvad

jeg tænkte at male nù: Det blev desværre

intet af i aar heller med mit smertens barn

Troldbottenmaleriet – jeg var der en tùr i som-

mer med familie og gjæster (Krantz blev

hjemme da hans frùe var syg) og jeg eftersaa

da alt mit inventar ùnder stenhellen

og bar op en del parafin og pùdsede det

gamle kogeaparat – der er jo lang vei

did – ca 3 mil og jeg ^har maattet bære i smaa

portioner og med stor möye det, som

jeg mest behövede der oppe nemlig: et bea-

trice kogeaparat, parafin, kaffekjedel, pande

kogekar, hermetik bokser, kniver, et vaaben,

tegnepapir og malerlærred (der dog var bleven ödelagte

af fugtighed) sidste vinter) et tremands telt med

stænger, en sovepose for 2 mand (syet af 12

saùeskind med lang sort uld paa), et tykt ùld-

teppe, en lampe, lidt veed og kveike en blik-

boks med kaffe, en d^o med the, et par stövler

med trælapper ùnder, lidt regntætte klær, votter

og forskjellige smaating. Men alle disse

herligheder er nù en saga blot, thi i midten

af augùst, da jeg skùlde begynde paa Troldbotten-

maleriet –, som saa længe har lagt mig paa

sindet, – kom der tre hjortejægere gjennem

mit fredelige troldbotnen, hvor ellers ingen

anden færdes aaret rùndt end björn og hjort

og jeg selv – og mùligens lidt trold. Disse tre

hjortejægere fandt ikke hjorten der og i man-

gel af hjort eller björn tog de min lodne

sovepose til skive for sine kugler og flaaede

den derpaa efter alle kunstens regler og

og tog saa det improviserde björneskind med

sig – derefter satte de min kaffekjedel op til

skive og gjennemborede den med et dusin

kugler – ligesaa kogekarret, som de imidler-

ogsaa fandt det ùmagen værdt at tage

med sig sammen med min lampe, der

nù er seet i brùg paa en gaard i Naùstdal.

Kogeaparatet og alt det övrige tilintet-

gjordes efter bedste evne, og teltet bar

de med sig til nærmeste bygd, hvor de aùk-

tionerede det bort, og havde det saavelsom

de övrige rester af mine sager til latter

og spot; kogekarret kastede de bort paa veien;

men nù har jeg faaet navnene paa de tre

karle, thi jeg har en spion ùde, og jeg agter

at skræmme dem ordentlig; thi jeg er dygtig

hevngjærrig. Værdien paa sagerne var jo

intet – arbeidet med at faa dem did op

var af tidobbelt værdi. Det er ærgerligt,

at man ikke skal faa have sine

ting i fred – og saasandt Vorherre giver

mig levedage, og jeg faar saavidt raad, skal

jeg kjöbe hele den ca. en mil lange dal

og faa bygget en solid stenhytte – thi jeg

faar ikke fred i min sjæl för jeg faar malt

de to-tre motiver, som er i troldbotnen

Og naar den engang er min eiendom, saa

saa har jeg sandelig ret til at lægge ùd

fodangler, selvskùd, fælder og anden djævel

skab (for björn) – saa faar jeg se om jeg

ikke ogsaa skal faa fred for folk. Jeg tror

jeg skal faa kjöbt hele dalen eller botnen

for 200 kr. – saa kan jeg have nogle jeder

der, saa jeg har melk medens jeg maler der.

I aar er det forsent, at gjöre noget med

– de motiver; hösten er kommen med mine

gamle plager – jeg ved ikke hvorledes jeg skùl-

de klare de lange nætter i troldbotnen – jeg

gaar ùde og driver her, det kùnde jeg ikke der –

En nat jeg gik saaledes og ikke fik sove

kom der en frygtelig uhyggelig stemning –

jeg troede det var dommedag eller kometen

som nærmede sig jorden; thi klokken 1-½ 2

om natten kom der op bag Gjygrafjeldet en

röd bred komethale som hùrtig voksede

i styrke, og himmelen blev som glödende

III

jern, og ovenover drev sorte ùnatùr-

lige skyer – det blev saa ùhyggelig

medens det vokste, at jeg maatte gaa

ind og vække Engel, og fortælle hende

det. Siden forsvandt det lidt efter

lidt, og dagen efter fik jeg oplösning

paa gaaden – det var det store nye ùng-

domslokale og skolehùs – amtets störste træ-

bygning som brændte i Förde – ja I har

naturligvis læst om det i aviserne – de 4

indebrændte og de 2 som döde siden af

brandsaar. Dett maatte være en forfærdelig

varme, naar den kùnde vises 3 mil borte –

lige her oppe i Jölster. – 

   I nævner i eders brev noget om bille-

der, som jeg skùlde have hos Rasmùs

Meyer – jeg veed ikke af, at jeg har andre

der end "raa novembermorgen".

Krantz fortalte mig noget om, at der

skulde være dannet en forening i Bergen,

en forening, som vilde arbeide for indkjöb

af vestlandske kunstneres arbeider til galle-

riet – og at samme forening skulde have

stillet forslag om at indkjöbe novem-

bermorgenen for 800, hvis de kùnde faa

dette billede for den pris – jeg holdt jo

billedet i 1000 kr. dengang, det blev tilbùdt

galleriet. Nù har jeg jo imidlertid

tilbùdt Rasmùs Meyer billedet for

600 kr., og det kan jeg jo ikke gaa tilbage

paa; men bare nù ikke Meyer fortæller

dette til nævnte forening, (hvis den da

existerer). Hvis De Höst træffer Meyer,

vilde De da være saa venlig at bede ham

ikke nævne prisen til andre. Krantz

mener, at jeg vil kùnne faa sælge

mange af mine træsnit, hvis jeg sætter

dem saa lavt som til ca. 25 kr. pr. stk.

Krantz fik en del af dem hos mig, da

jeg var i Bergen og endelig fandt igjen

min kuffert. Desværre var I reist da,

saa jeg fik ikke give Eder et par af

dem som jeg havde tænkt. Krantz var

meget glad i dem, men jeg synes selv,

at de er formeget experimenter –

jeg har heller ikke ret benyttet mig af

træsnitteknikken, som den almindelig

benyttes af de moderne malere – jeg arbeider

paa min egen vis – og flere af trykkene

virker mere som maleri end som træsnit,

og det er jo egentlig en feil – jeg havde

derfor heller ikke tænkt at udstille dem;

– flere af dem er ogsaa tungvindt at trykke,

da jeg bruger 5-6 plader til et tryk.

Tör jeg kanske bede Eder være

saa venlig at sende mig ca. 20-30

kataloger – de kan godt sendes som

trykte sager? Jeg studerer paa om

jeg skùlde holde en udstilling i Kjöben-

havn i vinter, hvis jeg fik raad – jeg

kùnde da have brug for nogle kataloger

som anbefalingsmiddel paa et fremmed

sted, – det blir vel ikke af, thi det

koster saa meget at ùdstille, men der

skal være saa gode tider i Kjöbenhavn

for ùnge norske malere. Kunde jeg bare

faa malt noget nù den korte tid, som jeg

endnù kan være i Norge, jeg burde kùnne

gjöre noget i höst; thi jeg er betydelig bedre

end jeg var ifjor paa disse tider. – Jeg er

ikke saa nervös og har ikke de ængstelige

fornemmelser som ifjor – har ikke den

fölelse af at være forhadt af mine med-

mennesker som ifjor – tiltrods for jægerne

i Troldbotnen, men det kan vel komme

igjen senere. Jeg faar pröve at finde

et nyt motiv til en regnveirstem-

ning nù – skjönt her er igrùnden

fattigt paa gode regnveirsmotiver

er jeg kommen efter i den senere

tid – jeg har igrùnden tidligere

slùmpet paa at finde de bedste

med en gang. Hils Eders datter

og vær selv mest hilset fra

Eders hengivne Astrup

Engel beder hilse.