Kjære frù Höst!

Undskyld mit forrige brev – 

jeg saa saa mörkt paa alt da – 

nù ja det er ikke stort lysere

for mig nù heller, men jeg 

begynder at bli likeglad og

lade alt skùre – man faar

pante huset mit og aùktionere,

hvad jeg har – bare man ogsaa 

vilde tage Kone og barn med – 

saa jeg ikke behövede at tænke

paa dem; – thi det er det værste.

  Ja her ser De et daarligt ama-

tör-fotografi af dem – det ligner

forresten noksaa godt.

  Haaber De lever vel. Hils Deres

  mand og datter hjærteligst fra

Eders hengivne

Nikolai Astrup

Dear Mrs. Höst!

Forgive my last letter – 

Everything seemed so hopeless to me then –

Well things aren’t much brighter

for me now either, but I am

beginning to feel more apathetic and

allow everything to take its course – they can

put a lien on my house and auction off,

everything I own – as long as they 

take The wife and children too – 

so that I don’t have to worry 

about them; – for that is the worst part.

  Well here You can see a poor ama-

teur photograph of them – it’s quite 

a good resemblance actually.

  Hope You are living well. With sincerest 

  greetings to Your husband and daughter from

Your devoted

Nikolai Astrup