Letter
14 Pages
Transcription: Turid Hagelsteen
Translation: Francesca Nichols
Transcription
Kjære frù Höst!
Hùndrede gange har jeg tænkt paa
at skrive til Dem i vaar og i som-
mer, – og jeg kan ikke gjöre ùndskyld-
ning nok. – Jeg har været daarlig nu
næsten ½ aar, – lige siden jeg havde
"den spanske"; – jeg har været rent "vrak"
baade sjæleligt og legemligt – stadig feber
og svedning – uden aarsak; – og hùkom-
melsen slaar stadig klik; – jeg begynder
kanske paa et arbeide og ender med
at have 3-4 paa en gang, förend jeg
hùsker, at jeg var begyndt paa det förste,
og imidlertid har natùr og indtryk for-
andret sig, saa det er ùmuligt at fortsætte
paa det förste, og saa gaar det gjerne lige-
II
dan baade med det andet tredje og fjerde,
– det blir bare "somleri"; og saa kommer
dertil en voldsom nervösitet og stadig
forkjölelse paa grùnd af svedingen, – naar
saa dertil kommer mine gamle onder, saa
er det ikke saa lett at være oplagt til
at gjöre kunst eller skrive ordentlige
brever. Dog bùrde jeg selvfölgelig længst
skrevet og kviteret for de 200 Kr. fra
Aslaksen – og jeg maa bede Dem meget
om ùndskyldning derfor – (hils ham hjær-
teligst fra mig, om De kjender ham og træf-
fer ham).
Jeg har tænkt saa ofte paa Dem og Deres
datter Inger, – bring hende min hjærtelig-
ste gratulation! – kommer hùn til landet
igjen, vilde jeg meget gjerne faa lov at give
hende og hendes mand et billede, hvis de
III
bröd sig om det. – Vi tænkte paa
Dem hver dag, da hæggen blomstret og
ùndrede paa, om De mùligens kom hid en
tùr, – her er jo saa meget omkring i bygden,
som vi kùnde have lyst at vise Dem, –
særlig om vaaren, – den er vakker her,
men bare saa altfor kortvarig, – men
her er ogsaa vakkert nù udover – særlig
op i dalerne; – vi har et lidet fiske-
vand – Inger var deroppe, – der har vi
bygget en hytte i nærheden, og hele fa-
milien var der nù sidste söndag – lille-
gutten bar jeg i rypesækken og "svettet
som en tyrk", da gutten er usedvanlig
tùng for sin alder – han blir en ren "kjæm-
pe" – siger alle, som ser ham, – Turid var
ikke saa tùng, da hùn var 2 aar gammel,
men saa var hùn ogsaa saa liden, som
faa andre barn – og Eirik er större end de fleste.
IIII
Engel og jeg reiser ofte op til denne hytten
vor, naar vi blir altfor plaget af "toùrister",
her er nemlig i de senere aar saa mange
maler-amatörer og malerinder – jobbere og
andre nysgjerrige mennesker, som finder
veien frem til dette – som jeg troede – meget
afsidesliggende sted; og jeg selv og min lille
gaard er bleven ligesom "menageri" eller
mùseùmsgjenstande- en af "bygdens seværdig-
heder", – som bygdens eneste hotel synes
at have faaet raadighet over – at vise frem
til sine gjester; – her har i lange tider ikke
gaaet en dag ùden slige besög; – heldigvis
sidder vi saa höit, at vi ser dem i tide,
og jeg lùsker ind i skogen og gjemmer mig,
medens Engel trakterer med kaffe og kaker
til toùristerne blir lei af opholdet.
Vi har forresten ogsaa havt mange hygge-
lige gjæster i sommer – saaledes næsten alle
mine söskende. – Prytz venter vi hver dag, og
V
jeg og hele familien glæder os til at træffe
ham.
Mons Breidvik skrev til mig om, at
han havde laant et træsnit af Dem,
og samtidig fik jeg Deres venlige brev, hvori
De tilböd Dem at faa Höst til at ned-
skrive sagnet efter notater fra mig; men
straks efter fik jeg atter brev fra Breivik, at
det hastede saa sterkt, at jeg maatte sende
mine notater direkte og samtidig sende
en sortere ("svartere") tryk af "Jölster sagn", – ligesom
ogsaa "Bukken" maatte trykkes saa sort som
mùligt, (antagelig fordi, de da var billigere
at ætse) – jeg maatte da i hast lave det
saa godt som mùligt, – men det blev vist
ikke rare sakerne.
Jeg tænker nù ikke paa stort andet om
dagene end stipendiereisen – og tager nye
bestemmelser næsten hver dag, – jeg kan
VI
vel nærmest takke Dem og frù Mohr for,
at jeg fik stipendiet igjen i aar ogsaa – jeg
skrev – (efter Deres raad) – til Mohr og forespùrgte,
om jeg ikke kunde faa et större belöb udbe-
talt ad gangen – iallefald for förste termin,
– da de 1000 kr. vilde medgaa til reisepenge
i denne dyrtid, og saa maatte jeg leve et
fjerdingaar i ùdlandet förend jeg fik næste
termin, – hertil svarede Mohr, at han havde
overgivet alt med hensyn til terminer o.s.v. til
departementet, – men han vilde gjerne faa
lov at give mig 2000 kr. at starte med,
og hvis jeg ikke vilde modtage nogen gave,
vilde han gjerne faa kjöbe et billede til 2000.
Jeg svarede, at jeg gjerne skulde sælge ham
et billede for 2000, hvis jeg bare havde noget,
som havde været godt – og jeg nævnte da, at jeg
havde et större arbeide, som jeg har arbeidet
med i flere aar (nogen gave syntes jeg ikke jeg
kunde modtage) – Nù angrer jeg næsten, at jeg
VII
nævnte dette billede; thi jeg er bange for at
Mohr og frùe sætter for store forventninger til
det, – jeg betvivler nemlig, at jeg faar det
rigtig godt, – jeg har "skrabet det ud" flere
gange og begyndt paa det igjen, og jeg mangler
saa stort atteliere, som jeg kunde trænge til
et saa stort billede – jeg kan kanske mind-
ske det noget, – men jeg er for tiden saa
ùrolig og usikker paa min kùnst, – jeg har
"kjört mig fast" – og saa det er vanskeligt at
arbeide med et ældre motiv, og mine
nye ting skraber jeg stadig ùd igjen. Krantz
var her en tùr i vaar, og han var meget
begeistret over mine expressionistiske
exprimenter, – men han er ikke at lide
paa, – hvad han roser idag, laster han
i morgen og omvendt, – ifjor udtalte
han sig slig om enkelte af mine ting, at
jeg senere i ærgrelse "skrabte dem ùd" – og
nù er det ikke fritt, jeg angrer paa et af
billederne; – man skal selvfölgelig ikke
Tekst i høyre marg: (fortsat bag på förste ark)
VIII
höre efter nogen, – der er saa meget oppe
i tidens kùnst nù, at ingen er sikre.
I træsnittene er jeg nù kommen efter, at
jeg igrùnden har arbeidet i en forkjert
retning, – jeg er naaet omtrent til samme
standpunkt med dem, som tidligere med
maleriet; – jeg har "kjört mig fast", – særlig
i et par store, som jeg har arbeidet med
i aar – – (jeg har ogsaa forsögt paa et
portræt av Höst i træsnit, – portrætter
kan jo ikke gjöres i træsnit, og det blev da
ogsaa derefter). Jeg har mange ud-
kast til træsnit liggende; men jeg
kommer enten aldrig til at udföre
dem, eller iallefald kommer jeg til at
forsöge at udföre dem paa en helt
anden maade end hidtil; – jeg maa
ud fra vestlandet nù og forsöge anden
VIIII
natùr eller iallefald andre indtryk –
vestlandet er farligt i længden.
Jeg tænkte ivaar paa at reise til Paris
og skrev til Jean Heiberg, som jeg havde
hört skulde did, – jeg vilde gjerne faa
fölge og leie atteliere et steds i nærheden
af ham, saa jeg kùnde faa korrectur af
ham; ––– der gik et par maaneder,
förend jeg fik svar fra ham, – det havde
jo intet at sige, – men det syntes mig
ùnderligt, at han skrev til mig just
den dag, han reiste; – han tùrde ikke
paatage sig at korrigere mig, – og opgav
heller ikke sin adresse i Paris, som jeg bad
ham om; – formodentlig har der været
"onde tùnger" ude om mig der ogsaa, som
omtrent alle steder, – jeg skrev senere til
frk. Kamstrup og bad hende faa hans
adresse, – men jeg har heller intet hört
X
fra hende derom; – jeg tænker nù paa at
reise til Tyskland, hvis der er saa ordnede
forhold, at man kan opholde sig der no-
genlùnde trygt; – jeg har lyst at stùdere
abstraktionernes malere lidt nærmere –
Kandinsky og de andre rùssere; – de
interesserer mig igrùnden mere, end de
franske – Picasso og Mattisse, – dog skùlde
jeg have stor lyst til at faa en fransk
maler som Le Faùcònniere til lærer, –
jeg har hört at han skal holde maler-
skole i den senere tid; – jeg synes han er
den interessenteste af alle de moderne
franske malere, – han er noget mere
end kubist og expréssionist; – men da
jeg saa godt som intet fransk kan, saa
vil jeg antagelig have mere ubytte af at
stùdere under en af de tysk-russiske male-
re i München af samme retning.
Kanske bùrde jeg slett ikke stùdere ùnder
XI
nogen anden maler, – men bare söke et
roligt sted i syden, hvor klimaet var godt,
og hvor jeg uten nervösitet og ùnder bedre
forholde kùnde forsöge at udforme, hvad
jeg forgjæves har strævet med i flere aar,
men det er vanskeligt at finde et saadant
sted, – Spanien skulde da kanske være bedst,
da der har været nöitralitet under krigen,
og der er jo megen kùnst at se; men jeg
maatte da næsten have en bok eller anden
beskrivelse af Spanien, saa jeg kunde "udse"
sted, som passede for mig; – jeg turde vel
ikke bede Dem spörge Höst, om han kunde
anbefale mig nogen bok eller noget skrift
over Spanien enten paa tysk eller norsk.
Forresten skal der have været dyrtid og jobbe-
tid i Spanien som i alle neytrale land,
og der er vel dyrt at bo, – forresten kan det
vel ikke være stort værre end her. –
Ja De maa undskylde at jeg plager Dem
med alt dette reisesnak; – jeg har tænkt
XII
saa længe paa dette med reisen – tænkt paa
mindst hùndrede steder; – naar man skal
ud – faar man lyst til at favne hele kloden
först, – for saa at finde det man liker bedst
og slaa sig ned der, – og jeg siger stadig
til mig selv: "Tænk om det havde været
for 10 aar siden!" – Havde jeg enda
kjendt nogen skibsredere, hvis skibe
jeg kùnde faaet fùlgt for en rimelig pris
(eller for nogen billeder); – thi reisepen-
gene slùker jo nù næsten alt (nù med
de dyre fragter). Frem og tilbage til Spa-
nien vil der medgaa ca. 2200 kr. naar
man (som man nù er nödt) skal reise
over Rotterdam – Amsterdam; – (og an-
tagelig endnù mere over England).
At tage hele familien med blir vel
ogsaa for dyrt, – endskjönt det igrùnden
kanske blir lige dyrt at före to hùsholdnin-
ger; – jeg har intet magtet selv at gjöre
paa gaarden iaar, har derfor lidet at lade
XIII
familien leve af hjemme, – og jeg har
ikke raad at leie folk til alt gaardsar-
beidet, – man forlanger her 7-10 kr.
pr. dag samt kosten, – og selv med slige
priser kan man vanskelig opdrive folk.
Engel er også som rimelig kan være
ræd for at være alene paa gaarden
med alle börnene – selv om hùn kùnde op-
drive en jentùnge til hjælp – her er nemlig
over hele vestlandet en slig mangel paa
tjenestejenter iaar at selv de gjærrigste bön-
der byr 1000-1200 for en tjenestepike, – de
fleste er reist til byerne, – og de faa, som er
igjen, er enten gaardmandsdötre, som maa være
hjemme paa farsgaardene, – eller det er nogen
gamle "atteglöimer" som forlanger det mest
ùrimelige i retning af at fore saùer for dem.
Jeg har holdt mig mest hjemme iaar, – og kùn
været eneste ordentlig fjeldtur, – men den var
ogsaa storartet, – et par dages vildmans-liv
i fjeldene er dog det herligste som findes – en
ven af mig (som har boet i mine hùse paa Mykle-
XIIII
bùst nù i halvandet aar) var med paa turen –
ligesaa hans kone og söster; – de var bymennesk-
nesker og havde aldrig kunnet ahne, at der
kunde være slig storartet natur midt i "vilde"
fjeldet, – men tilslut kom vi bort i en
ganske stor öde fjeldbygd eller "botten", – hvor
der var en ren örken af sne og sten omkring
"Isvandet", og da tror jeg de andre havde nok
af "vildheden"; – der fandtes ikke en kvist at
koge kaffen med; – men ved hjælp af en mas-
se gamle törre bregner og en improviseret
stenovn fik vi dog kogt vor kaffe tilslùt.
Da vi gik forbi det saakaldte "Fagrivatten", (et öde
fjeldvand) tænkte jeg paa Dem, at dette bùrde De have
seet, – jeg havde seet det för – og beùndret det, – men
dennegang var det som en aabenbaring, – der var
tilfældigvis en slig mystisk belysning, – saa even-
tyrlig og overnatùrlig, – slöret og kraftig i farven
paa samme tid, at jeg aldrig har seet maken.
Nei nù maa De ùndskylde, at jeg har plaget
Dem med saa meget "vaas". – Haaber De og Deres
lever vel! – Ser vi Dem iaar her? De er altid
velkommen – hvad tid det blir – Hils Höst og
Deres börn og vær selv hjærteligst hilset fra os alle
Translation
Dear Mrs. Höst!
A hundred times I have thought
of writing to You this spring and this sum-
mer, – and I cannot apologize
enough. – I have not been well
for almost half a year now, – ever since I had
"the Spanish flu", – I have been an absolute "wreck"
both spiritually and physically – constant fever
and sweating – with no apparent cause; – and my me-
mory constantly fails me; – I start
working on one piece and end up
having 3-4 simultaneously, before I
remember, that I had started on the first one,
and in the meantime the landscape and impressions have
changed, so it is impossible to continue
on the first one, and then the same thing
II
occurs with the second third and fourth ones, –
it’s just "fiddling" away time; and added
to that is intense anxiety and a constant
cold due to the sweating, – and
in addition to that are my old ailments, so
it isn’t so easy to have the energy to
make art or write proper
letters. Nevertheless I should have of course long since
written and acknowledged the 200 Kr. from
Aslaksen – and I must apologise profusely
to You for that – (convey my warm-
est greetings to him, if You know him and
meet him).
I have thought so often about You and Your
daughter Inger, – convey to her my warm-
est congratulations! – if she returns to the
country, I would very much like to give
her and her husband a picture, if they
III
cared to have one. – We thought about
You every day, when the bird cherry bloomed and
wondered, if You might make a trip
here, – there is so much around the village here,
that we would like to show You, –
especially in the spring, – it is beautiful here,
although so very short-lived, – but
it is also beautiful here now – especially
up in the valleys; – we have a little fishing
lake – Inger was up there, – where we have
built a cabin nearby, and the whole fa-
mily was there this past Sunday – the little
boy I carried in my rucksack and "sweated
like a Turk", as the boy is exceptionally
heavy for his age – he will be a proper "gi-
ant" – everyone, who meets him say, – Turid was
not as heavy, when she was 2 years old,
but then she was exceptionally small, like
few other children – and Eirik is bigger than most.
IIII
Engel and I often go up to that cabin
of ours, when we are greatly bothered by "tourists",
in recent years there are so many
amateur painters and female painters – workers and
other curious people, who find
their way to this – as I thought – very
secluded place; and I myself and my little
farm have become a "menagerie" or a
museum piece- one of the "village land-
marks", – which the only hotel in the village feels
it has the authorization – to show off
to its guests; – for long periods of time not
a day has passed without such visits; fortunately
we are situated so high up, that we see them in time,
and I sneak into the woods and hide,
while Engel treats them with coffee and cakes
until the tourists become bored with the visit.
We have incidentally also had many enjoy-
able guests this summer – such as almost all
my siblings. – Prytz we are expecting any day now, and
V
I and the whole family are looking forward to seeing
him.
Mons Breidvik wrote to me, that
he had borrowed a woodcut from You,
and at the same time I received Your kind letter, in which
You offered to have Höst write
down the legend based on notes from me; but
immediately after I received a letter from Breivik saying that
it was so urgent, that I must send
my notes straightaway and at the same time send
a blacker ("darker") print of "A Tale from Jölster", – just as
"The Billy Goat" must also be printed as black as
possible (presumably because, they would then be cheaper
to make an etching of) – I thus had to rush to make it
as good as possible, – but it didn’t turn
out so terribly well.
These days I do not think of anything
but the grant study tour – and make
new decisions almost daily, – I can
VI
thank You and Mrs. Mohr for
the fact that I received the grant again this year – I
wrote – (upon Your advice) – to Mohr and inquired,
whether I might have a large sum paid
out each time – at least for the first semester,
– since the 1000 kr. would go towards the travel expenses
during these times of inflation, and then I would have to spend
three months living abroad before I received the next
semester [payment], – to this Mohr responded, that he had
handed over everything related to semesters etc. to
the ministry, – but he would happily be
permitted to give me 2000 kr. to begin with,
and if I was not willing to accept a gift,
he would gladly purchase a picture for 2000.
I responded, that I would have liked to sell him
a picture for 2000, if only I had something,
that was good – and I mentioned then, that I
had a large piece, that I had worked
on for several years (I didn’t think I could
accept a gift) – Now I almost regret, that I
VII
mentioned this picture, because I fear that
Mohr and his wife have excessive expectations towards
it, – that is to say I doubt that I can achieve a very
good result, – I have "scraped it clean" several
times and begun anew, and I lack
a large enough studio, that I could use for
such a large picture – I can perhaps make it
a little smaller, – but at the moment I am so
uneasy and unsure of my art, – I have
"gotten stuck" – and so it is difficult to
work with an older motif, and my
new things I am constantly scraping clean. Krantz
was here this spring, and he was very
excited about my expressionistic
experiments, – but he cannot be
trusted, – what he praises today, he reproaches
tomorrow and vice versa, – last year
he expressed himself in such a way about some of my things, that
I later in frustration "scraped them clean" – and
now it is not improbable, that I regret one of
the pictures; – one should not of course
Text in right margin: (continued on reverse of first page)
VIII
listen to anyone, – so much is happening
in today’s art, that no one is certain.
In the woodcuts I have now realised,
I have in fact been working in the wrong
direction, – I have arrived at approximately the same
position with them, as earlier with
painting; – I have "gotten stuck", – especially
in a couple of large ones, which I have worked on
this year – – (I have also attempted a
portrait of Höst in woodcut, – portraits
cannot be done in woodcut, and that was the case
here too). I have many drafts
for woodcuts lying about; but I
will either never execute
them, or at least I will eventually
attempt to execute them in a totally
different way than I have until now; – I must
get away from West Norway now and experience other
VIIII
landscapes or at least other impressions –
West Norway is dangerous in the long run.
This spring I thought of travelling to Paris
and wrote to Jean Heiberg, who I had
heard was going there, – I would love to
accompany him and rent a studio near
him, so that I might be critiqued by
him; – – – a couple of months passed,
before I received a response from him, – it wasn’t
so important, – but I thought it was
strange, that he wrote to me on the
very day, of his departure; – he did not dare
to undertake critiquing me, – nor did he give
me his address in Paris, which I had asked
him to; – presumably "evil tongues"
have been working against me there too, as
almost everywhere else, – I wrote later to
Miss Kamstrup and asked her to obtain his
address, – but I have not heard anything
X
from her either; – I am now thinking of
travelling to Germany, if the conditions are regulated
enough, so that one can live there more or
less safely; – I would like to study
the abstract painters more closely –
Kandinsky and the other Russians; – they
interest me in fact more than the
French – Picasso and Mattisse, – I would
nevertheless love to have a French
painter like Le Faùcònniere as an instructor, –
I have heard that he has been running a painting
school in recent years; – I think he is
the most interesting of all the modern
French painters, – he is more
than a cubist and expressionist; – but since
I am more or less illiterate in French,
I would probably benefit more from
studying under one of the German Russian paint-
ers of the same movement in Munich.
Maybe I should not study under
XI
any other painter, – but merely seek a
tranquil place in the South, where the climate is good,
and where I without anxiety and under better
conditions can attempt to create, what
I have strived to do for several years in vain,
but it is difficult to find such a
place, – Spain might perhaps be best,
since it has been neutral during the war,
and there is also much art to see; but I
would need to have a book or some other
description of Spain, so that I might "locate"
a place, that was suitable for me; – dare I
ask You to inquire with Höst, whether he might
recommend a book or a brochure for me
about Spain either in German or Norwegian.
Incidentally if there has been a recession and a boom
period in Spain as in all neutral countries,
then it will be expensive to live there, – on the other hand it
can’t be much worse than here. –
Well You must forgive me for bothering You
with all this talk of travel; – I have thought
XII
for so long about making this trip – thought of
at least a hundred places; – when one intends to
travel – one would like to embrace the entire globe
first, – to then find what one likes best
and settle down there, – and I keep saying
to myself: "Imagine if it had been
10 years ago!" – Had I only
known some shipowners, whose ship
I might gain passage on for a reasonable price
(or for some pictures); – because the travel
expenses devour almost everything (now with
the expensive shipping rates). Round trip to
Spain would cost approx. 2200 kr. when
one (as one is obliged to now) shall travel
via Rotterdam – Amsterdam; – (and most
likely even more via England).
To bring the entire family along will
be too expensive, – although in fact it
would probably be just as expensive to run two house-
holds; – I have not had the strength to do any work
on the farm myself this year, and therefore have little for
XIII
the family to live off at home, – and I
cannot afford to hire hands to do all the farm-
work, – one demands 7-10 kr.
per day plus food, – and even at such
prices it is difficult find people.
Engel is with good reason inclined to be
afraid of being left alone on the farm
with all the children – even if she could get
hold of a young girl to help out – there is in fact
such a lack of housemaids across all of Western
Norway this year that even the stingiest farm-
ers offer 1000-1200 for a housemaid, – almost
all of them have gone to the cities, – and the few, who are
left, are either farmer’s daughters, who must stay
at home on their father’s farms, – or there are a few
"old maids" who demand the most
unreasonable conditions such as feeding the sheep for them.
I have kept close to home this year, – and made
only one proper trip to the mountains, – but it was
magnificent, – a few days’ living the life of a woodsman
in the mountains is the most wonderful thing – a
friend of mine (who has been living in my cabins in Mykle-
XIIII
bùst for a year and a half now) came along on the trip –
likewise his wife and sister; – they were city folk
folk and could never have imagined, that there
might be such magnificent nature in the midst of the "uncivilised"
mountain, – but in the end we came upon a
rather large deserted mountain settlement or "glen", – where
there was an absolute wasteland of snow and stones around
the "Ice lake", and then I think the others had enough
of "the wilderness"; – there wasn’t a twig to
cook coffee with; – but with the help of a mass
of old dry ferns and an improvised
stone oven we managed to brew our coffee in the end.
When we wandered past the so-called "Fagrivatten", (a remote
mountain lake) I thought of You, that You should have
seen this, – I had seen it before – and admired it, – but
this time it was a revelation, – there was
by coincidence a mystical light – so magic-
al and supernatural, – veiled and potent in colour
at the same time, something I have never seen the likes of before.
Well now You must forgive me, for bothering
You with so much "nonsense". – Hope You and Your
family are living well! – Will we see you here this year? You are always
welcome – whenever it might be – Greetings to Höst and
Your children and to You the warmest greetings from all of us