Letter
13 Pages
Transcription: Tor Martin Leknes
Translation: Francesca Nichols
Transcription
Túsend tak for sidst. Undskyld
mig, at jeg ikke har skrevet
för og takket for den store
venlighed, I viste mig paa min
reise til Kjöbenhavn og Stok-
holm; men jeg har været
skamfuld over, at jeg ikke
har havt noget at sende
Eder – jeg havde et par nye
træsnit únder arbeide, men
har ikke faaet dem færdige –
dels paa grund af sygdom og dels
paa grúnd af en bestilling, som
har paafört mig en masse
arbeide, tidtap og sygdom, og
som tilslút ikke skaffed
mig andet end sorg og ærgrel-
se. Jeg havde nemlig i höst, –
– da Krantz besögte mig –
et billede under arbeide
som han hadde omtalt i
Bergen med den fölge, at jeg;
(da jeg straks efter kom ind
til Bergen for at reise til
Stokholm) – straks fik fore-
spörgsel fra en skibsreder
Ørvig, om jeg vilde sælge ham
billedet – jeg skulde faa god pris.
Jeg svarte, at jeg ikke selv var
fornöiet med billedet – jeg
syntes ikke selv, at det var helt
godt, men jeg haabede ved at ar-
beide videre paa at faa et godt
billede af motivet – Da jeg et
par dage senere var i Kristiania,
fik jeg en ny opfordring fra
samme Ørvig om at "sælge
ham et billede som jeg selv
havde sagt var daarligt, han
vilde have det alligevel sa
han – jeg syntes det var en
únderlig bestilling og talte med
nogle malere om det. Henrik
Lúnd, som Ørvig havde sendt mig
sin hilsen eller bestilling igjennem
mente, at det at forstaa slig
at Ørvig havde den tiltro til mig
og min kunst, at jeg ikke gjorde
noget daarligt – eller i allefald
ikke leverede noget daarligt billede
Og efter samraad med flere
andre malere bestemte jeg mig
da for at forsöge alle mine
<krefter> paa at gjöre et godt
billede ud af det omtalte, – især
naar manden havde en slig
ubetinget tiltro til mig og min
kunst. Og da jeg under mit op-
hold i Kjöbenhavn blev ganske
II
frisk, (hvad jeg ikke var för reisen),
saa gik jeg straks igang med
billedet, da jeg kom hjem. Imid-
lertid fik jeg i mellemtiden nok
en opfordring fra Ørvik gjennem
maleren Otto Johansen, til hvem
han havde sagt at han önskede
et billede af Astrup stadig og bad
ham hilse mig. Jeg arbeidede som
sagt af alle kræfter paa billedet
og forkjölede mig ogsaa af den
grund ganske slemt, saa jeg blev syg
en maaneds tid, men kom mig paa
fode og arbeidede videre trods
pengemangel, panting, nöd og elen-
dighed; thi jeg havde jo sikre penge
i vente hos Ørvig, hvad jeg ogsaa
forespeilede mine kreditorer, og
da jeg ved júletider var færdig med
billedet, syntes jeg selv, at det
af mine bedste. Jeg sendte da
billedet til Bergens kúnstfor-
ening efter opfordring fra Kaland,
som som ogsaa kjendte til be-
stillingen. Der gik en maaned
för jeg hörte noget, – sygdommen
tog mig igjen – kreditorerne plaged
mig som sedvanlig, – og jeg ven-
tede hver dag i spænding paa
penge fra Ørvik. Endelig
fik jeg brev fra Kaland h,
hvori han beklager, at Ørvik
ikke vil ha billedet – det
havde truffet sig saa uheldigt,
at en ven af Ørvik kom hin
til ham, da han var paa vei
op i kunstforeningen for at
se billedet, og samme ven af
Ørvik syntes, billedet var daar-
ligt, og derfor syntes Ørvik
det samme – tiltrods for, at
Kaland fremholdt alle billedets
gode egenskaber.
Krantz og Kaland er jo de
eneste malere, jeg veed om, som
har seet billedet, og de synes
det er godt, – særlig Krantz er me-
get begeistret for det, men nú
er de begge to bortreist for at
decorerer en villa, som de har
faaet bestilling paa, – og jeg
har saaledes ingen at tale
min sag blandt de sagkyndige.
Kaland overlod ved afreisen
ham realisere det for mig, –
jeg har intet hört fra ham, og
jeg er bange for at <han> ikke er
saa helt paalidelig. Kjender
De nogen i Bergen, som jeg
kunde henvende mig til? Ka-
land faar i saafald faa Kors-
vold til at udlevere billedet
til samme. Jeg vil ikke plage
Eder med at sælge billedet;
III
thi jeg har gjort Eder alt for
meget bryderi med salg af
billeder för, – kanske jeg
kunde sende billedet til
kunstnerforbúndet? – men
jeg er ikke i kridthus der
heller, – særlig siden denne
historie med det saakald-
te "Vestlandske kunstner-
forbúnd" en indretning,
som jeg ikke kjender det
allerringeste til, men
som úden at spörge
eller varsle mig derom
har benyttet mitt navn
offentligt i aviserne, som
en af stifterne af dette
tvivlsomme forbúnd, der
skal have til formaal
at modarbeide "Kunst-
nerforbúndet" i Kristiania,
fordi dette for lidet har
varetaget de vestlandske
kunstneres interesser.
Antagelig staar Thúnold
bag dette, – jeg veed intet
derom; men hans navn
stod ogsaa blandt stifterne,
han er en lúmsk og úbe-
regnlig fyr fuld af lögn
sladder og ondskab, som bare
pönser paa at sætte ondt mel-
lem venner.
Jeg kunde jo skrive til Kunst-
nerforbúndet og oplyse om
at jeg intet har med dette
"Vestlandske kunstnerforbúnd",
men jeg har altid det uheld,
at mine bagvaskere tror man {…}
bedre end mig selv, og det
nytter da intet at forsvare
sig.
Vi lever trods fattigdom
dog nogenlunde; – den lille
er mod formodning kommet
sig ganske bra, men er sær,
saa Engel stakkár faar liden
nattesövn, – jeg gjör mig
ligeglad – efter dr. Krohns raad –
– ja jeg er endog ligeglad om
jeg skal blive fordreven fra
dette mit andet hjem ogsaa
– thi i nödsfald har jeg endnú
kræfter til at arbeide som
en anden kropsarbeider. –
Jeg har nú faaet fat i ægte
japansk papir – ikke det
imiterede – det var dyrt – 110 Kr.
for en liden pakke – en dansk
lithograf skaffed mig det
direkte fra Japan; – jeg faar
nú forsöge at faa istand rigtig
gode tryk til Múnch, og er det
nogen Dere önsker, saa bare sig fra.
Med de bedste hilsener fra Engel
og mig. Eders hengivne Astrúp
Translation
It was wonderful to see you. Forgive
me for not having written
sooner to thank You for the great
kindness You showed me on my
trip to Copenhagen and Stock-
holm; but I have been
ashamed, because I have not
had anything to send
You – I had a couple of new
woodcuts in progress, but
have not been able to finish them –
partly due to illness and partly
because of a commission, which
has caused me a great deal of
work, waste of time and illness, and
which in the end did not bring
me anything but grief and vexa-
tion. You see this fall, –
– when Krantz visited me –
I was working on a picture
– an autumn picture, which Krantz
was very enthusiastic about, and
which he had talked about in
Bergen with the result, that I;
(shortly after I came
to Bergen on my way to
Stockholm) – soon received a
request from a shipowner named
Ørvig, asking if I would sell him
the picture – I was promised a good price.
I replied, that I was not
satisfied with the picture – I
did not think, that it was good
enough, but I hoped that by work-
ing further on it I would achieve a good
rendition of the motif – When a
few days later I was in Kristiania [Oslo],
I received a new request from
the same Ørvig asking me to "sell
him a picture that I
had said was inferior, he
said he wished to have it no
matter what – I thought it was a
strange commission and spoke with
some painters about it. Henrik
his message or commission through
believed that one might interpret it to mean
that Ørvig had such a belief in me
and my art, that I was not capable
of creating anything inferior – or at least
of delivering an inferior picture
And after consulting several
other painters I made the decision
to invest all my
<energy> into making a good
picture out of the aforementioned [motif], – especially
since the man had such an
unconditional belief in me and my
art. And because during my
stay in Copenhagen I became quite
II
well, (which I was not prior to the trip),
I immediately began working
on the picture, upon my return. How-
ever in the meantime I received
another request from Ørvik through
the painter Otto Johansen, to whom
he had said that he still wanted
a picture by Astrup and he asked him
to convey to me his greetings. I worked as
mentioned with all my might on the picture
and for that reason came down with
quite a nasty cold, so that I was ill
for about a month, but got back on
my feet and continued to work despite
lack of money, pawning, distress and mis-
ery; because I was certain to receive
money from Ørvig, which I also
informed my creditors of, and
when around Christmastime I was finished with
the picture, I thought, that it
one of my best. I then sent
the picture to Bergens kunstfor-
ening upon the advice of Kaland
who who was also aware of the com-
mission. A month passed
before I heard anything, illness
overwhelmed me again – my creditors harasssed
me as usual, – and I wait-
ed every day in anticipation of
the money from Ørvik. At last
I received a letter from Kaland h
in which he regrets, that Ørvik
does not want the picture – the
unfortunate fact was,
that a friend of Ørvik approached
him, as he was on his way
up to the art association to
view the picture, and the same friend of
Ørvik thought the picture was in-
ferior, and Ørvik was therefore of
the same opinion – despite the fact, that
Kaland emphasised all of the picture’s
good qualities.
Krantz and Kaland are the
only painters, I know of, who
have seen the picture, and they think
it is good, – Krantz especially is ve-
ry enthusiastic about it, but now
they are both out of town to
decorate a villa, which they have
gotten a commission to do, – and I
have thus no one among the
experts to defend my case.
Kaland before departing entrusted
the picture to Korsvold and asked
him to sell it for me, –
I have not heard from him,
and I’m afraid that <he> is not
very reliable. Do You know
anyone in Bergen, who I
might appeal to? Ka-
land might at least get Kors-
vold to relinquish the picture
to this person. I do not wish to bother
You with selling the picture;
III
for I have caused You far too
much bother with the sale of
pictures before, – perhaps I
might send the picture to
kunstnerforbundet? – but
I am not very popular there
either, – especially since that
story about the so-called
"West Norway artists
union" an institution,
which I have absolutely no
knowledge of, but
which without asking
or informing me
has listed my name
publicly in the newspapers, as
one of the founders of this
questionable association, whose
purpose is
to oppose "Kunst-
nerforbúndet" in Kristiania [Oslo],
because it has failed to
look after the interests of West
Norway’s artists.
Thúnold is most likely
responsible for this, – I know nothing
about it; but his name
is also listed among the founders,
he is a cunning and un-
predictable fellow full of deceit
gossip and malice, who is only
interested in creating bad blood be-
tween friends.
I could of course write to Kunst-
nerforbúndet and inform them
that I have nothing to do with this
"West Norway artists union",
but I have always been so unfortunate,
that one believes my maligners {…}
more than myself, and then
there is no use defending one-
self.
We survive somehow
despite poverty; – the baby
has despite everything recovered
quite well, but is sensitive,
so that poor Engel doesn’t get enough
sleep at night, – I try to remain
indifferent – according to dr. Krohn’s advice –
– indeed I am even indifferent as to
whether I shall be driven from
this my second home as well
– for in case of emergency I still have
the energy to work like
any other manual worker. –
I have now gotten hold of authentic
Japanese paper – not the
imitation quality – it was expensive – 110 Kr.
for a little package – a Danish
lithographer obtained it for me
directly from Japan; – I shall
now attempt to achieve really
good prints for Múnch, and if there is
something You wish for, just say so.
With best wishes from Engel
and me. Your devoted Astrúp