Letter
8 Pages
Transcription: Tor Martin Leknes
Translation: Francesca Nichols
Transcription
Kjære Frù Höst!
Jeg skùlde længst have
skrevet til Dem og takket
Dem – og kviteret – jeg har
rigtig modtaget hvad De
spörger om – rigtignok nævner
De 125 Kr. som jeg i mai eller
april skulde faaet fra en Nielsen
– nöiagtigt det belöb har
jeg ikke faaet men i fölge Sandals
postbok har jeg i den tid faaet
127 – et hùndred og syv og tyve – fra
Bygdö – det er da antagelig det
samme belöb. – De maa ùnd-
skylde min ùmùlighed, – jeg har
været elendig hele vaaren og lige
til nù idag, da jeg ogsaa har havt
mit anfald – det ser ud til, at jeg
faar beholde den onde periode
aaret rùndt i aar – nù i
denne dyrtid, da man kunde
trænge sin arbeidskraft mere
end nogensinde. – Da jeg fik
Deres brevkort, – om de træsnit
som De havde kjöbere til, – gik
jeg straks igang med at trykke, men
det gik tungt for mig at arbeide
da jeg aldrig har faaet sove en hel
nat siden för jùl og saaledes
aldrig blir helt udhvilt – disse
træsnit, som jeg sender i dag, er derfor
blevne til med möie og besvær
og resultatet er da ogsaa derefter –
særlig voldte det mig vanskelighe-
der med den "grönne" tryk af
"martzstemninger" – jeg hùsker slet
ikke igjen, hvordan jeg trykte den
förste grönne – jeg har sandsynligvis
forandret pladerne siden den tid; –
jeg sender 3 tryk af dette: en
paa grönguligt papir – af lignende
farve som det papir De engang
sendte mig – den anden er vel me-
get nat – tænker jeg og den tredie
burde jeg vel helst ikke sendt –
den tror jeg dog er mest lig den förste,
men den er daarlig.
Med selfportrætterne er det som med
alle portrætter i træsnit: at hvert
tryk blir en ny mand – jeg maatte
derfor gjöre som med andre sort og
hvidt tryk – nemlig lade tilfæl-
digheden raade: trykke op flere
tryk og kasere efterhvert og
kùn beholde dem hvor slùmpe-
træffet gav en slags portræitlighed.
"Vaarnat og soleier" har jeg tænkt at
forhöie prisen paa fra 140-150 –
synes De det er formeget? Min apo-
theker tager det 10 dobbelte for den
medicin jeg brùger af hvad den
kostede för – saa maa jeg vel kunne
lægge paa ikke fùldt 10%? Hvad
de andre tryk angaar, overlader
jeg det fùldstændig til Dem at
bestemme prisen – selvportraitterne
er jeg nærmest skamfuld over at
skùlle sælge, – De spörger mig om
et forslag til pris: 80 Kr. er vel
formeget – kanske 70?
Jeg skùlde jo male nù men
flere farver er vanskelige ja
rent ùmuligt at opdrive – og
det er ofte saa at mangler
man en farve, er det ligesom
alt mangler.
Engel venter sin nedkomst hver
dag – det er allerede en maaned
over den beregnede tid og hendes
dimensioner begynder at blive
faretrùende.
Jeg har for tiden paa besög den bed-
ste af mine barndomskamerater,
som jeg ikke har seet paa 20 aar – han
og frùe bor i vort gamle hjem paa
2
Myklebùst af hensyn til Engels
omstændigheder – vi har jo endnù
ikke nogen overflödighed af hùs-
rùm her paa Stranden. I de
triste nattetimer, naar jeg ikke
faar sove, spadserer min ven
og jeg frem og tilbage mellem
vore 2 hjem og opfrisker vore
erindringer fra den tid, jeg gik
paa Throndhjems latinskole og boede
hos min bedstemor – den gamle
hex, der af og til ùndte sig
den fornöielse at stænge porten
for mig – og saa sad hùn i
vinduet og viftede skadefro
med nökkelen – "se saa nù
kan dù faa lov at ligge ude
i nat" – om der var et par
kuldegrader – det tog ikke stort
paa hendes samvittighed; jo jeg
er godt kjendt med Throndhjems
parker som nattelogis.
Nù ja, jeg var jo ikke altid Gùds
bedste barn i de dage – de
sköierstreker min ven og jeg gjorde
mod Throndhjems dovne politi
var utallige – ùnderlig at
vi aldrig blev knebne – over
hundrede gange bar jagten afsted
over hustag pakboder og under
brygger og moloernes bolverk ved
Nidelven – vi studerede ikke paa
stort andet end at skaffe politiet
motion – særlig gik det ud over
latinskolens vindùer, som vi naaede
med vore ertespretter trods politiets
stadige vagt – en stakkars frugthand-
ler som havde solgt os raadne
pærer fik ogsaa ùndgjælde slemt
Engang fik vi stand stort oplöb med
masse-arrestation i Nordre gade
uden at nogen ahnede at vi var
anstifterne – vi laa vel gjemt paa
et tag i nærheden og nöd sitùationen,
et selskab af damer og herrer kom
nedover Nordre gade i den sildige
nattetime og standsede op ùdenfor
et en guldsmedforretnings store speil-
glasvindùer, – fra et tak paa den
anden side af gaden begyndte vore
ertespretter at bearbeide speilgas-
rùden – og selskabet som hörte
smeldene i ruden nærmede sig – guld-
smeden som boede ovenpaa kom ud
vindùet i bare skjorten og skjældte
som en tyrk paa de formentlige ind-
brùdstyve – selskabet paa gaden
som var i hùmör – (de kom vist-
nok fra fest – theater eller lign.)
de begyndte at haane guldsmeden
der imidlertid ropte til sin kone
om at telefonere efter politi, som
ogsaa kom utrolig hùrtig til, andre
theaterfolk kom til og tog parti, og
det endte med uhyre morro for os
gùtter som laa i en skygge paa taget.
Nù ja hvorledes blir det med Deres
Vestlandstùr i aar – faar vi se Dem
her kjære frù Höst? – Engel vil
ikke flytte ùd og "ligge" i "Nystuen"
förend hùn veed om frù Höst kom-
mer. Skriv eller telegrafer lidt
förend De kommer, og saa maa
De være hjærtelig velkommen!
Tak for al hjælp! hils ogsaa
Inger med tak fra Deres
hengivne
Hils Höst hjærteligt
fra os, Engel beder hilse.
Translation
Dear Mrs. Höst!
I should have written to
You long ago and thanked
You – and acknowledged – that I have
indeed received what You
ask about – although You
mention 125 Kr. that I should have received
in May or April from a certain Nielsen
– that precise sum I have
not received but according to Sandal’s
postal register I have in that period received
127 – one hundred and twenty seven – from
Bygdö – so it is most likely the
selfsame sum. – You must for-
give my impossible behaviour, – I have
been terribly ill all spring and up
until today, as I have also had
my seizures – it appears that I
will have this bad period
all year round this year – now during
these times of inflated prices, when one could
use one’s working capacity more
than ever. – When I received
Your postcard, – about the woodcuts
that You had buyers for, – I
immediately began printing, but
it was difficult for me to work
as I haven’t been able to sleep through an
entire night since before Christmas and am
therefore never totally rested – these
woodcuts, which I am sending today, have thus
been made with great toil and effort
and the result is therefore as one might expect –
what gave me particular difficul-
ty was the "green" print of
"March Atmosphere" – I simply cannot
remember, how I printed the
first green one – I have probably
altered the blocks since that time; –
I am sending 3 prints of this one: one
on green-yellow paper – a colour
similar to the paper You once
sent me – the second is perhaps too
matt – I imagine and the third
I should probably not send –
though I think it is most similar to the first,
but it is not good.
As for the self-portraits it is as with
all woodcut portraits: each
print becomes a new man – I therefore
had to do the same as with other black and
white prints – that is allow chance
to prevail: make many
prints and discard as I went along and
only keep the ones that by
chance produced a likeness of sorts.
"Spring Night and Marigolds" I have decided to
raise the price of from 140-150 –
do You think that is too much? My phar-
macist demands for the medicine
I use 10 times more than what it
cost before – so I must be allowed
to increase [my price] not quite 10%? As
for the other prints, I leave
it entirely up to You to
decide the price – the self-portraits
I am almost ashamed of having
to sell, – You ask me to
propose a price: 80 Kr. is perhaps
too much – maybe 70?
I was planning to paint now but
more paints are difficult well
totally impossible to get hold of – and
it is often the case that when you
lack one colour, it is as though
everything is lacking.
Engel is expecting to deliver every
day now – it is already a month
over the due date and her
dimensions are beginning to be
hazardous.
I currently have visiting one of my
best childhood friends,
whom I haven’t seen in 20 years – he
and his wife are staying in our old home
2
in Myklebùst in consideration of Engel’s
circumstances – for we still have
no surplus rooms
here at Stranden. In the
desolate night hours, when I am not
able to sleep, my friend and I
stroll back and forth between
our 2 homes and reminisce
about the time, I went
to Throndhjem’s cathedral school and lived
with my grandmother – the old
witch, who now and again treated herself
to the pleasure of locking
me out – and then she sat in
the window and dangled the keys
spitefully – "look here now
you can sleep outdoors
tonight" – if the temperature was a couple
of degrees below freezing – it did not weigh heavily
on her conscience; Yes I
am well acquainted with Throndhjem’s
parks and overnight lodgings.
Well it’s true, I was not always God’s
best-behaved child in those days – the
pranks my friend and I played
on Throndhjem’s idle police
were innumerable – strange that
we never got caught – more than
a hundred times the chase took off
over rooftops packing sheds and under
bridges and the breakwater bulwarks by
the Nidelven river – we didn’t study
much else than how to give the police
a means of getting exercise – it was most damaging
for the cathedral school’s windows, which we hit
with our slingshots despite constant
vigilance by the police – a poor fruit ven-
der who had sold us rotten
pears also had to suffer the consequences.
We once caused a great disturbance with
mass arrests in Nordre Street
without anyone suspecting that we were
the instigators – we lay in wait on
a rooftop nearby and enjoyed the pandemonium,
a company of ladies and gentlemen walked
down Nordre Street in the late
night hour and paused outside
one of the display windows in a
goldsmith’s shop, – from a roof on the
other side of the street our slingshots
began to work over the display
window – and the company heard the
shots in the pane and approached – the gold-
smith who lived above showed himself
at the window wearing only his shirt and shouted
like a Turk at the presumed burg-
lars – the company in the street
which was in merry spirits – (they were evident-
ly returning from a party – the theatre etc.)
they began to deride the goldsmith
who in the meantime shouted to his wife
to phone the police, who
also arrived incredibly fast, other
theatregoers joined them and took sides, and
it ended with immense amusement for us
lads who were hiding in shadow on the roof.
Well what are Your plans for a
trip to West Norway this year – will we see You
here dear Mrs. Höst? – Engel refuses
to move out and "sleep" in the "New Cabin"
before she knows whether Mrs. Höst is com-
ing. Write or telegraph shortly
before You arrive, and know that
You are most sincerely welcome!
Thank you for all the help! Greetings also
to Inger with gratitude from Your
devoted
Warmest greetings to Höst
from us, Engel says hello.