Letter
4 Pages
Transcription
Kjære Kramer!
Jeg skùlde længst skrevet en lang ùnd-
skyldning – ikke for mine egne, men
for Engels og Hoskildsens synder paa
mine vegne – eller rettere i mit navn,
men vi har turet bryllup nù i snart
14 dage; – först var det söster Kirsten
og Olav Hjærtenes, som holdt bryllup
i præstegaarden – og saa lige efter broder
Christian og Katharina Sandnes – (den
vakreste og klokeste bondepige, som kùnde
findes i bygden), – deres bryllup stod paa
hendes fædrenegaard Sandnes –
Men tilbage til ùndskyldningen – som
gjælder telegrammet – som Engel og
Hoskildsen i farten stilede sammen og
sendte ùden mit vidende, da tiden for
bryllùpperne blev bestemt lidt för, end
man fra först af havde tænkt. –
Jeg sagde til Engel, da hùn fortalte
mig indholdet af det telegram hùn og
Hoskildsen havde sendt i mit navn,(Engel protesterer – det var send i hendes navn) at
Kramer har jo god grùnd at blive baade
fornærmet og forarget over en saadan
paa gaaenhed. – Engel havde flere gange
presset paa mig, at jeg skulde telegrafere til
dig om stövlerne, – men jeg vilde ikke höre paa
det öre; thi jeg havde allerede bestilt et
par sorte stövler til hende gjennem en
handelsmand i Förde, saa jeg kunde over-
raske hende med to par til bryllùppet; thi
jeg troede at om "dit par" ikke kom frem
til det förste bryllup, saa kom det til det
andet bryllùp, og saa blev der 2 glæder
i steden for en. Imidlertid kom "dit par"
en time efter, at vi var reist i det förste
bryllùppet – og baade Engel og jeg siger
dig tusend tak for alt dit stræv – dù
maatte jo sætte baade himmel og jord i
bevægelse for det dùmme telegrams skyld,
Engel er fornöiet med stövlerne, og beder
mig takke og ùndskylde saa meget som mùligt –
hùn dansede i dem hele natten i Christians
bryllup, men til dans var de nok lidt stive
men det vil jo alle saa vidt höie stövler væ-
re. Vi er alle sterkt forkjölede efter bryl-
lupsturingen, – men forkjölede har vi nù været
i hele sommer næsten – jeg plages ogsaa af
min asthma – og eftervirkningerne efter
"den spanske", – særlig feberen, – jeg blir vist
aldrig fri den; – jeg burde jo se til at komme
afsted nù, – men jeg er endnù ikke bestemt
paa hvor hen, – og om jeg skal tage famili-
en med eller ei, – det koster jo saa forban-
det meget at leve i udlandet – alle steder, –
men paa den anden side koster det ogsaa
meget her nù, og det blir vanskeligt at
holde to hùsholdninger og stadig beregne, hvad –
hvad man kan brùge til sig selv, og hvad man
skal brùge til familien hjemme. –
Hvorledes er det med "Enkens Rùm"? – er
det fremdeles ledigt? og faar jeg lov at
tage Engel og barna med mig for et par dages
ophold, hvis det skulde blive vanskeligt
om logis i Bergen? – vi skal i saafald tage
uldtæpper med os og lave "flatseng" paa
gulvet i "Enkens rùm". Det blir da
neppe paa de förste 14 dage, – jeg har saa
meget at ordne her – lidt gjældsforpligt-
telser og saadant mere, og saa bùrde jeg
kanske forsögt at faa færdig et par af
mine miserable billeder, – men denne
feberen har hindret mig i hele sommer,
saa jeg har ikke malt nogen ting, – har
forsögt at gjöre færdig platerne til det
store træsnit med "rævebjælderne", men
veed endnù ikke, hvordan det bliver.
Hils din frùe hjærteligst med tak for hendes
bryderi i anledning Engels sko. Hoskildsens
er reist og bad mig hilse. – Paa gjensyn!
Eders hengivne Engel og Nikolai Astrup
Translation
Dear Kramer!
I should have written long ago with a lengthy
apology – not for my own, but
for Engel’s and Hoskildsen’s sins on
my behalf – or rather in my name,
but we have been celebrating weddings for nearly
a fortnight now; – first it was sister Kirsten
and Olav Hjærtenes, who celebrated their wedding
in the vicarage – and then immediately after brother
Christian and Katharina Sandnes – (the
prettiest and smartest peasant girl, to be
found in the village), – their wedding was held at
her family’s farm Sandnes –
But back to the apology – which
has to do with the telegram – that Engel and
Hoskildsen wrote together in haste and
sent without my knowledge, since the dates for
weddings were arranged a little before, than
one had initially planned. –
I said to Engel, when she informed
me of the contents of the telegram she and
Hoskildsen had sent in my name, (Engel protests – it was sent in her name) that
Kramer has good reason to be both
offended and upset by such
boldness. – Engel had repeatedly
put pressure on me, to telegraph
you about the boots, – but I did not wish to
pay heed; for I had already ordered a
pair of black boots for her through a
merchant in Förde, so that I might sur-
prise her with two pairs for the wedding; because
I thought that if “your pair” did not arrive
for the first wedding, then it would arrive for
the second wedding, and then there would be 2 pleasures
instead of one. However “your pair” arrived
one hour after, we had left for the first
wedding – and both Engel and I thank
you profusely for all your efforts – you
were obliged to go out of your
way for the sake of that stupid telegram,
Engel is pleased with the boots, and asks
me to thank you and to apologise as much as possible –
she danced in them the entire night at Christian’s
wedding, but for dancing they were a little stiff
but all boots with such high heels tend to
be. We all have bad colds after the wed-
ding celebrations, – but then again we have had colds
nearly the entire summer – I am also bothered by
my asthma – and complications after
“the Spanish flu”, – particularly the fever, – I will probably
never be free of it; – I should really think about
departing now, – but I have not yet decided
where to go, – and whether I shall take the fami-
ly with me or not, – it is so damned
expensive to live abroad – everywhere, –
but on the other hand it is also
expensive here now, and it will be difficult to
to maintain two households and to constantly calculate, what –
what one may spend on oneself, and what one
must spend on the family at home. –
What is the status with “The Widow’s Room”? – is
it still available? And am I allowed to
bring Engel and the children with me for a stay of
a few days, if it turns out to be difficult to
find accommodations in Bergen? – we will in that case bring
wool blankets with us and arrange “flat beds” on
the floor in “The Widow’s Room”. It will
hardly be before the first fortnight, I have so
much to take care of here – a little debt obliga-
tions and so on, and then I should
perhaps try to complete a few of
my miserable pictures, – but this
fever has impeded me the entire summer,
so that I haven’t painted anything, – have
attempted to complete the blocks for the
large woodcut of “foxgloves”, but
don’t know yet, how it will turn out.
My sincerest wishes to your wife with thanks for her
bother with regard to Engel’s shoes. Hoskildsens
has left and asked me to say hello. – See you later!
Your devoted Engel and Nikolai Astrup