Letter
9 Pages
Transcription: Tor Martin Leknes
Translation: Francesca Nichols
Transcription
Tùsind tak for Eders breve, som jeg
desværre ikke har besvaret för paa grund
af min daarlige helbred; – thi paa grùnd
af den stadige mangel paa nattesövn,
som nù har varet lige siden i augùst, –
saa har naturen nù krævet sin ret over-
mig, saa at jeg har været overfaldt af en
træthed, som har gjort, at jeg har maat-
tet sove naarsomhelst dag eller nat
saasnart anfaldene af kvælning et öie-
blik forlod mig. Saaledes har jeg nù sovet
nogle timer hver nat med nogle timers
mellemrùm, naar anfaldene har været
slemest; og dagene har ogsaa for en stor
del gaaet tabt ved nogle timers sövn og
nogle timers kvælning. Den lille tid,
jeg da har været i nogenlùnde frisk
og i vaagen tilstand, har gaeet med til at
ordne mine gjældsforpligtelser hist og her
og til at sörge for at faa fat i veed
brændsel og levnetsmidler til hùset.
Jeg er i den anledning röget ùklar med
lensmanden, som nù maa være ùden
brændsel i jùlen for min skyld –
jeg kjöbte nemlig op den eneste rest,
som fandtes af brændsel i grænden
og det i dyre domme; thi her er en frygte-
telig efterspörgsel efter den vare, som
næsten ikke er at opdrive til sine tider.
Dampskibet sluger om sommeren næsten
al den ved bygden kan prodùcere, og de
bönder, som bor nederst i bygden bringer
sin ved til Förde, hvor den betales med
mere end by pris. Dette sidste er for en del
ogsaa tilfælde med alle levnetsmidler, –
derfor er jeg i den senere tid bleven næsten
vegetarianer i det jeg væstentlig lever af me-
loner og bananer, som jeg faar fra Bergen.
Nok om alt dette. Det var for at ùndskulde
mig, – at jeg ikke tidligere har skrevet til
Eder, – jeg tænkte ogsaa, at jeg skùlde faaet
sendt Eder og Halvorsen nogle smaa bil-
leder, som I kùnde vælge imellem, da jeg
gjerne vilde have givet Eder et lidet
billede til jùl, som tak for, hvad I har
gjort for mig; – men tiden har ikke
strukket til, og sygdommen har hindret.
Her er ogsaa et frygteligt veir om dagene –
storm og snefyg – saa det er rent ufrem-
kommeligt for sneskavl – jeg kommer ofte
ikke udom dören hele dagen. Om natten,
naar jeg maa sidde oppe for ikke at kvæles
er her ofte isende koldt, da vinden trækker
gjennem det ùtætte loft. Dog mærker jeg
nù, at jeg har kraft til at stritte imod, naar
anfaldene kommer – en tid var jeg tilböielig
til at give mig rent over, og da fik sygdom-
men en frygtelig magt over mig. Nù har jeg
nemlig opdaget, at naar jeg kùn kan tænke
rigtig intenst paa en eller anden ting, helst
paa billeder og motiver og andre opgaver, jeg
har at gjöre i fremtiden, saa maa anfaldet
lidt efter lidt retirere. Dog er her en stor
fare, idet jeg er bange for, at jeg gjennem-
lever mine vordende billeder og er færdig
med dem længe för de kommer til prak-
tisk ùdförelse, – der gaar gjæring i dem,
medens de endnù kùn existerer i mit hoved.
Og naar jeg saa har et billede færdigt i hove-
det, ser jeg med foragt tilbage paa alle mine
tidligere ting som smörrerier og pùslerier.
Eders sidste brev har forresten gjort mig
ùrolig for en sags vedkommende: Saa snart
kan det være gjort i denne verden at komme
ùd for en lögn – det var ikke nogen forsæt-
lig lögn {…} {…} af mig i allefald – jeg maa
have udtrykt mig daarligt, naar jeg tillagde
Meyer den tro, at I "satte op i pris" de billeder
som I forhandlede for Mùnch og mig.
Men jeg erindrede i sommer, at De frù Höst
sagde i sommer, at "Meyer fik ikke an-
ledning at prùtte ned Mùnchs billeder
fordi Mùnch havde Höst til mellemmand
eller ùnderhandler". Da jeg nù foreslog Meyer
at sende billederne (til ham) gjennem Eder
II
("da jeg alligevel skulde sende billeder i
en kasse til Eder") saa paaböd han mig
indstændig at sende de billeder (som var
bestemt for ham) til ham selv directe, –
og da han endog sendte mig kasser at pakke
billederne i, saa mente jeg deri at se, at
Meyer kanske troede at I satte billederne
op for ham – deraf kom det, at jeg skrev
som jeg gjorde til Dem frù Höst: nemlig at
jeg handlede som jeg gjorde ligeoverfor Meyer
for at forhindre, at Meyer skùlde tro, at
I satte prisen op paa billeder fra saavel
Mùnch som mig – noget som jeg kùn fik
indtryk af, at Meyer troede; – thi Meyer
har aldrig ùdtalt noget saadant og mit
indtryk maa ogsaa efter Eders sidste
oplysninger være feilagtigt, og jeg beder
Eder derfor om undskyldning for mine ord,
som ikke var beregnede paa at mistænkelig-
gjöre Meyer; jeg skal være forsigtigere
overfor sandheden herefter. Jeg troede som
regel, jeg skulde være det; – jeg vilde saaledes
ikke benytte mig af Deres raad, om at sige
til Meyer, at jeg var bùden 1000 kr. for det
store billede; – thi om det end, som De
sagde var sandt, at frù Mohr gjerne
gav dette belöb for billedet – saa havde
jeg jo ikke noget directe bùd paa et sådant
belöb – derimod var jeg i sommer bùden
et par hùndrede af en gjennemreisende
(en frk. Brùn) og jeg maatte love ikke
at sælge billedet under 400 för hùn fik
ùnderretning. Billedet var jo ogsaa mere
et stemningsbillede end et godt kùnst-
værk, saa det var troligt, at folk flest
vilde lige det bedre end de fleste af
mine andre billeder. Derfor syntes jeg ogsaa
at jeg maatte forlange saa meget som 500
af Meyer, – mere vilde jeg ikke forlange og
jeg fik öieblikkelig 400 kr. ùden prutning –
100 kr. skyldte jeg ham fra för, saa det
blev i alt 500 jeg fik.
Det skulde glæde mig meget, om I kùnde
have noget udbytte af handelen med Meyer
angaaende Mùnchs Nordstrandsbillede.
Et portrait af Mùnch – enten selvportrait
eller et portrait af en af Eders kjære
maa jo blive til lige megen glæde for
Eder som Nordstrandsbilledet, – og naar
I er saa elskværdige over for Mùnch
at lade ham beholde fortjenesten, saa
synes jeg nok, Mùnch maa glæde sig til
at ùdföre et saadant portrait enten af en
af Eder, eller om I önskede det, af ham
selv.
Jeg har saa mange motiver og billeder
i hovedet, – hvad jeg hidtil har gjort
er bare forsög – famlende forsög henimod
personlighed i min kùnst – jeg har igjen
at gjöre mine egentlige billeder – og
jeg maa derfor blive saavidt frisk, at
jeg iallefald faar gjöre nogen af dem –
det er ogsaa det ùgjorte som holder
mig oppe nù under sygdommen – jeg
vil nù ùnder sygdommen i ro tænke
igjennem det, jeg maa have gjort – mine
vigtigste motiver maa jeg se til at faa
gjort först, – det gjælder at plùkke
disse ùd, og se om jeg magter dem –
thi jeg föler mig for ùmoden til mangt
endnù. Jeg magter imidlertid intet for
tiden, – jeg kan være saa arbeidsnervös
og "iversyg" et öieblik, og naar jeg vel har
lagt farver paa paletten og skal arbeide,
saa synker jeg sammen i træthed og modlös-
hed. Det er ogsaa omtrent ùmùligt at
magte en ting bare ùd af hovedet, selv om
man har det aldrig saa klart for sig, man
maa da iallefald have noget "ferskt" i öinene.
De vanskeligste dele i motivet maa ialle-
fald være oplevet i en ikke altfor langt
tilbageliggende tid. Ja saa vil jeg da
faa lov at önske Eder en glædelig
jùl! Jeg haaber paa snarligt gjensyn
(engang straks over nytaar tænker jeg)
dog gaar det sent med min bedring, om
jeg end synes at mærke en begyndelse
til en saadan. God jùl! Eders hengivne
Translation
Many thanks for Your letter, which I
unfortunately have not replied to sooner due
to my poor health; – On account of
the continuous lack of a night’s sleep,
which has now lasted since August, –
nature has claimed its dominance over
me, so that I have been stricken by a
fatigue, so overpowering, that I have had
to sleep at all hours of the day and night
as soon as the choking fits have subsided
for a second. I have thus slept for
a few hours each night at intervals of
a few hours, when the seizures have been
most severe; and the days have also largely
been lost to a few hours of sleep and
a few hours of suffocating. The little time,
that I have been in a relative healthy
and wakened state, has been spent
sorting out my financial debts here and there
and in trying to get hold of wood
fuel and provisions for the household.
I have in that connection become enemies with
the bailiff, who must now remain without
fuel during Christmas for my sake –
for I bought up the only remaining
fuel to be found in the hamlet
and for an exorbitant price; for here there is a huge
demand for that commodity, which
is nearly impossible to come by at times.
In summer the steamboat devours almost
all the firewood the village can produce, and the
farmers, who live in the low-lying part of the village bring
their firewood to Förde, where it is sold for
more than the price in the city. This latter fact is partly
also the case with all the provisions, –
that is why I have lately nearly become
a vegetarian as I essentially live on mel-
ons and bananas, which I obtain from Bergen.
But enough of this. It was in order to excuse
myself, – for not having written to You
sooner, – I also thought, that I would manage to
send You and Halvorsen a few small pic-
tures, that You might choose among, as I
would gladly have given You a little
picture for Christmas, in gratitude for what You have
done for me; – but I have not had
the time, and illness has prevented it.
The weather here has also been terrible lately –
storms and driving snow – so that it is virtually impossible to
get through because of the snowdrifts – I often don’t
go out the door all day. At night,
when I have to stay up in order not to suffocate
it is often freezing cold, when the wind blows
through the leaky loft. Although I feel
now, that I have the strength to resist, when
the seizures arrive – at one time I was inclined
to surrender myself entirely, and then the illness
gained a terrible power over me. But now I have
discovered, that if only I can concentrate
very intensely on something or other, preferably
on pictures and motifs and other tasks, that I
will work on in the future, then the seizure must
little by little retreat. Though there is a great
danger here, for I am afraid, that I live
out my forthcoming pictures and am finished
with them before they are executed in
practice, – they begin to ferment,
while they still only exist in my head.
And then when I have a picture completed in my
head, I look back with distain at all my
earlier things as daubing and trifling.
Your last letter has incidentally made me
uneasy with regard to one matter: How quickly
in this world one can become the victim
of a lie – it was not a will-
ful lie {…} {…} on my part in any case – I must
have expressed myself poorly, when I attributed
Meyer with the belief, that You "raised the prices" of the pictures
that You negotiate for Mùnch and me.
But I remember last summer, that You Mrs Höst
said last summer, that "Meyer did not have the op-
portunity to haggle over the price of Mùnchs pictures
because Mùnch had Höst as an intermediary
or dealer". When I recently suggested to Meyer
to send the pictures (for him) via You
II
("as I in any case was sending pictures in
a crate to You") he then bade me
insistently to send the pictures (that were
intended for him) to him directly, –
and when he moreover sent me crates to pack
the pictures in, I thought I detected therein, that
Meyer perhaps believed that You raised [the price of]
the pictures for him – it was for that reason that I wrote
as I did to You Mrs Höst: namely, that
I acted as I did towards Meyer
in order to prevent Meyer from believing, that
You raised the price of the pictures from
Mùnch as well as me – something I merely had
the impression that Meyer believed; – for Meyer
has never expressed anything of the kind and
after Your latest explanation my impression must
also be incorrect, and I therefore
ask You to forgive me for my words,
which were not intended to dis-
credit Meyer; I shall be more careful
regarding the truth hereafter. I thought
that I was, basically; – Hence I will
not follow Your advice to say
to Meyer, that I was offered 1000 kroner for the
large picture; – for if, as You
say[,] it was true, that Mrs Mohr would
gladly offer this sum for the picture – I have
no direct offer for such an
amount – on the other hand this summer I was offered
a couple of hundred by a someone passing through
(a Miss Brùn) and I had to promise not
to sell the picture for under 400 without
notifying her. The picture was also more
of an atmospheric picture than a good work
of art, so it is probable, that most people
would like it more than the majority of
my other pictures. I thus also thought
that I had to demand as much as 500
from Meyer, – I did not wish to ask for more
and I immediately received 400 kroner without haggling –
I owed him 100 kroner from before, so what
I received amounted to 500.
It would please me greatly, if You might
have some benefit from the deal with Meyer
regarding Mùnch’s Nordstrand picture.
A portrait by Mùnch – either a self-portrait
or a portrait of one of Your loved ones
must surely be of equal pleasure for
You as the Nordstrand picture, – and when
You are so gracious towards Mùnch
as to allow him to retain the profit, then
I’m sure, Mùnch must look forward
to executing such a portrait either of one
of Your [family], or if You wish, of him-
self.
I have so many motifs and pictures
in my head, – what I have done so far
is only an attempt – a fumbling attempt to achieve
character in my art – I have as yet
to make my true pictures – and
I must therefore become well enough, so that
I can at least achieve some of them –
it is in fact what I have left undone that keeps
me going during this illness – I
will now during the illness calmly think
through what I must accomplish – my
most important motifs I must try to
do first, – I must pick
them out, and see if I am able to do them –
for I still feel too immature for many
things. But I am barely able to do anything
lately, – I can be so anxious to work
and "sick with impatience" one instant, but when I have
laid the paint out on the palette and am about to begin work,
I then collapse from fatigue and discourage-
ment. It is then practically impossible to
draw even one thing out of my mind, even though
one sees it as clear as day, one
must then at least have something "fresh" in view.
The most difficult part of the motif must in any
case have been experienced in a not too
remote past. Well I would like
to wish You a Merry
Christmas! I hope that we shall soon meet again
(some time after new year’s I imagine)
though my improvement is slow, I seem
to feel the beginning
of such a possibility. Merry Christmas! You devoted