Letter

Astrup, Nikolai to Høst, Isabella; Høst, Sigurd
1909-11-14 til 1909-11-15

Transcription:

Jenny Sæterbakken

Page

  • 1,
  • 2,
  • 3,
  • 4,
  • 5,
  • 6,
  • 7,
  • 8,
  • 9,
  • 10,
  • 11
Transcription
Translation

Letter

Astrup, Nikolai to Høst, Isabella; Høst, Sigurd
1909-11-14 til 1909-11-15
Brevs.531-66404, Nasjonalbiblioteket

10 Pages

Transcription: Jenny Sæterbakken

Transcription

                       Aalhus 14 Nov. 09

      Kjære Höst og frùe!

Det er ùmùligt for mig at takke

Eder nok for, hvad I har gjort for

mig. Det er bare saa altformeget at

tage imod saa mange penge for de

ufùldkomne billeder – at jeg ikke har

ret god samvittighed derfor. Modtag De

hr. Höst og frùe min hjærteligste tak

först for de 100 kr., som jeg slet ikke

skùlde have – og saa for alt det ar-

beide, De skikkerlig har havt for at

skaffe kjöbere til de to andre billeder. 

Bare ikke De og jeg kommer i ansvar

engang for at have taget formeget

af de to kjöbere – som jeg gjerne vilde

faa vide navnene paa, saa jeg engang

i tiden kùnde faa anledning at fùldne

værdien med en skisse, et træsnit eller

lignende, – jeg har jo adskilligt liggende,

som ikke har været for offentligheden endnù. 

Det er kùn et eneste billede, som jeg

hidtil har opnaaet saa höi pris for

som 400 kr. nemlig det billede, som

jeg har paa nationalgalleriet, og det

forlangte jeg heller ikke mere end 110 kr.

for, men det var et rent tilfælde, at

det kom paa galleriet, og at jeg fik 400

for det. – Eilif Peterssen, som kjöbte det

af mig, solgte det igjen til galleriet med

en avance af 300 280 kr., som han sendte

mig. Ja jeg bùrde nù være glad, at jeg

atter for en gangs skyld kan blive gjældfri

og slippe at sörge for den dag i morgen,

men sygdommen blir værre og værre og

bortager rent glæden. Angstfuld pine

om natten med kamp for livet i hvert

aandedræt; – og træthed, udmattelse og en

frygtelig nervösitet om dagene – naar dertil

kommer en ödelagt mave, som nægter

at gjöre tjeneste, saa er det ikke saa

let at blive glad i en fart. Naar jeg enda

kunde faa være fri denne frygtelige sam-

vittighedskval og sjæleangest, eller hvad jeg

skal kalde det – denne frygtelige brøde-

fùlde fornemmelse, som jeg ikke kan be-

gribe aarsagen til – jeg har altid forsögt

at være rimelig mod mine medmennesker,

har været flittig at give til de fattige

til missionen og mine fattige kolegaer

blandt malerne, og hvad mit moralske

liv angaar, har jeg kùn havt en forbindelse

af sexùel art för jeg fik min kone – rigtig-

nok har jeg drúkket som en svamp, men jeg

har aldrig havt nogen samvittigheds-

skrùpler derfor – i de sidste fem aar har

jeg desúden været totalist med ùndtagelse

af de sidste 2 aar, da jeg en skjelden gang

har brùgt lidt alkohol som medicin –

tiltrods for denne min "egenrætfærdighed" plages

jeg som sagt af angest og samvittighedsnag,

som giver sig ùdslag særlig i drømme, hvor

jeg stadig er udsat for at blive dræpt – og des-

værre – hvad værre er – jeg begaar selv mord

ùden at föle noget samvittighedsnag med

det samme, först efterpaa, naar lens-

mand og politi er efter mig, kommer

naget og angesten – og det værste er naar

jeg blir konfronteret med liget, hvis hoved jeg

altid har smadret med stene, og hvis blod-

stivnede halsstùmp altid stikker ùhyggelig

langt ùd af kroppen; först da husker jeg ogsaa

alle detailer ved mordet, – som jeg fra först

af kùn har havt en dùnkel erindring om.

  Undertiden har jeg været listig nok til at

grave liget ned i en sneen i en dyp snæ-

bræ, – som aldrig töier op, – for at liget ikke

skal raadne og röbe mig ved sin lugt, men

nogle mörke næsten violette blodflekker i bræen

har röbet det hele, saa jeg blev forfulgt og maat-

te flygte fra det ene skjulested til det andet.

I nat havde jeg et frygtelig kvælningsanfald,

og da jeg ikke længere kùnde faa luft, maatte

jeg ùd og gaa en liden tùr og stabbede og

                          II

famlede mig frem i halvmörket og snedrevet

og vilde aldeles sprænges, saa jeg maatte

tage fat i et gjærde og holde mig fast til jeg

fik lidt luft – og det begyndte allerede

at letne lidt – da jeg pludselig fik höre et

skrig saa uhyggelig, som jeg aldrig för har hört;

– det kom igjen gang paa gang – nogen hæse

skrig som af et menneske, der blev kvalt; –

saa löd der ligesom nogen dùmpe slag og

saa blev det stilt; men jeg fik slig hjærteklap

og skyndte mig hjem, – og siden var det ùmùligt

at faa sove hele natten; – thi den hæse strupe-

lyd skreg inde i hovedet paa mig hele natten.

Jeg gaar med den uhyggelige fornemmelse

om dagene, at her maa ske noget frygteligt –

et mord eller lignende, her brygger ligesom

op til noget. I dag hörte jeg, at andre folk ogsaa

var bleven skræmt af lyden i nat – den var

saa djævelsk ùnatùrlig, at man ikke havde

hört maken. Her er for öieblikket uhyggeligt

i bygden; lægprædikanter, vækkelser og andet djævelskab

saa jeg vilde mere end gjerne reise væk fra

det hele og ind til Bergen; men jeg kvier mig

for reisen, – jeg er for syg, – og en saadan reise

vilde rent tage livet af mig nù. Jeg har

ogsaa forskjelligt, som jeg maa ordne med

för jeg reiser – jeg skylder en del hist og her

i bygden saavelsom i Bergen; – en hytte som

jeg har, maa jeg faa folk til at rive ned og

bygge om igjen – Wik og Frost sine billeder maa

jeg faa kasser til og sende – Engel og jeg maa

faa os syet nye klær, hvis vi skal reise til

Bergen, og meget andet maa ordnes til reisen

Saa er jeg ogsaa ùvis om, hvorvidt Engel

har godt af at komme ind til en by – hùn

har nemlig daarligt bryst – næsten hele hendes

familie har tæring, og jeg er ræd for, at hún

senere eller tidligere kan faa det samme, og hvad

indflydelse byluften kan have paa hende er ikke

godt at vide, – og jeg har ikke raad til at miste

hende – det var omtrent forbi med mig dengang

jeg traf hende, – og jeg skylder hende at livskraften

dengang blùssede op igjen i mig, og den femtene-

aarsgamle jentúngen, som fulgte mig ùden at

være ræd for folkesnak, gjorde ogsaa, at jeg fik

tro paa menneskene igjen, og hvorfor skulde jeg

da ikke gifte mig med hende trods folkesnak og

familiesnak. At mit ægteskab med den nys

konfirmerede femtenaarige Engel gav anledning

til hint lögnagtige rygte, som fratog mig

stipendiet og senere har hindret mig fra andre

stipendier, faar jeg finde mig i som en betaling

for min lykke. Men det er ærgerligt, at miste

sit gode navn og rygte ùforskyldt – men jeg

forstaar at jeg har fiender, som jeg endnù ikke

kjender.

Men jeg skulde jo give svar paa Eders telegram,

som jeg igaar, da jeg laa syg vistnok gav et

meningslost svar paa. För om 14 dage kan

der neppe blive tale om nogen reise; – til denne

tid har sygdommen heller værsnet end bedret sig;

men det kùnde jo være, at jeg nù, da jeg,

takket være Eders storartede hjælp, er bleven fri

ökonomiske sorger, ogsaa lidt efter lidt kan

blive fri min nervösitet, og som fölge deraf

ogsaa kan blive fri for de værste samvittigheds

kvaler, og saasnart jeg da faar en liden

frist for kvælningsanfaldene, faar jeg ogsaa

nytte leiligheden til at reise; men jeg vilde da

gjerne faa ùndersögt, om jeg kùnde faa leie en liden

hytte med vindù mod Nord eller Nordöst i ùd-

kanten af byen eller om det var et værelse med

et större vindù i samme retning – eller om

det var mùligt at faa leiet et lidet atteliere.

Der er vel ikke i Bergen attelierer beregnede for

malere, men der er vel en hel del fotografiske

atelierer disse vender jo alle mod nord eller nordöst – et af de billigste og simpleste af disse

maatte være ùdmærkete at benytte som maler-

atteliere. Men alt dette var jo tidsnok at finde ùd,

naar jeg kom til Byen. Forelobig blir jeg altsaa

her, – naar jeg en dag er mindre træt, skal

jeg skrive bedre. Kan De give mig Halvorsen's

adresse, om jeg skulde sende ham nogle billeder til valg.

  Min hjærteligste tak for Eders omsorg for mig.

Engel beder mig og sende en tak og hilsen fra hende

til Dem Hr. Höst og frùe

                                             Eders hengivne Nikolai Astrup

           P.S.

Kjære Höst!

Mit brev kom forsent til at gaa i

posten i gaar – Jeg har i nat havt

et fuldstændig asthmaanfald med

kvælning som varede i 5-6 timer

– jeg holder ikke ùd at leve længere,

hvis jeg faar mange slige anfald, jeg

er ogsaa ræd for at det gaar som

en doktor sagde mig, at det kùnde

blive til en hjærteafection; thi inat

kjendte jeg, hvorledes hjærtet standsede

et öieblik, og saa bankede det igjen

som det skùlde sprænges, og blodet fossed

ligesom bagvendt i det – og det slog

ligesom gale slag ùafbrudt. Der var for-

tvivlet at kjende hvorledes luftportioner-

ne minkede og minkede, saa jeg tilslut

var næsten kvalt – Det blir værre og

værre med mig – ingen forstaar, hvor jeg

lider – jeg har forsögt alt, som findes

alskens patent mediciner: Dr. Clery's, Schiff-

man's og andre pùlvere, jodkaliùm, brom-

kaliùm, valeriana, Rigabalsam, kamfer-

omslag, inaanding af amynilentrit, morfin

og en mængde engelske og afrikanske

patent mediciner – deriblandt en, som kaldes

"Lùngsava" og kostede et pùnd; saa jeg bruger

meget mere til medicin end til mad.

Jeg studerer avertissementer i alle aviser,

som jeg kan overkomme i haab om at finde

et nyt middel. Det sidste jeg har fundet

er det, som jeg sender Dem, i det jeg kanske

tör komme med en bön til Dem, om De

vil gjöre mig den store velgjærning at faa

fat i dette "ozomatic" aparat (med tilstrække-

lig megen vædske) til mig – jeg har plaget

apothekere og doktorer saa længe med at

skaffe mig andre arkana mod deres gode

vilje, at jeg ikke tör henvende mig til disse

med et nyt arcanùm – Kjære Höst alt

mit haab staar til dette middel – det er stygt

af mig at plage Dem dermed, – men De

kjender kanske en doktor, som vilde tage sig af

det. Jeg kan paa grùnd af arkanaloven ikke faa

det directe – det maa gaa gjennem en læge

                                            Undskyld mig Deres Astrup

Konvolutt, framside:

Til

Frù Lolly Höst

Adr. Overlærer Sigurd Höst

             Welhavensgd. 30

Fr. Bergen

Translation