Letter
10 Pages
Transcription: Jenny Sæterbakken
Transcription
Aalhus 14 Nov. 09
Det er ùmùligt for mig at takke
Eder nok for, hvad I har gjort for
mig. Det er bare saa altformeget at
tage imod saa mange penge for de
ufùldkomne billeder – at jeg ikke har
ret god samvittighed derfor. Modtag De
hr. Höst og frùe min hjærteligste tak
först for de 100 kr., som jeg slet ikke
skùlde have – og saa for alt det ar-
beide, De skikkerlig har havt for at
skaffe kjöbere til de to andre billeder.
Bare ikke De og jeg kommer i ansvar
engang for at have taget formeget
af de to kjöbere – som jeg gjerne vilde
faa vide navnene paa, saa jeg engang
i tiden kùnde faa anledning at fùldne
værdien med en skisse, et træsnit eller
lignende, – jeg har jo adskilligt liggende,
som ikke har været for offentligheden endnù.
Det er kùn et eneste billede, som jeg
hidtil har opnaaet saa höi pris for
som 400 kr. nemlig det billede, som
jeg har paa nationalgalleriet, og det
forlangte jeg heller ikke mere end 110 kr.
for, men det var et rent tilfælde, at
det kom paa galleriet, og at jeg fik 400
for det. – Eilif Peterssen, som kjöbte det
af mig, solgte det igjen til galleriet med
en avance af 300 280 kr., som han sendte
mig. Ja jeg bùrde nù være glad, at jeg
atter for en gangs skyld kan blive gjældfri
og slippe at sörge for den dag i morgen,
men sygdommen blir værre og værre og
bortager rent glæden. Angstfuld pine
om natten med kamp for livet i hvert
aandedræt; – og træthed, udmattelse og en
frygtelig nervösitet om dagene – naar dertil
kommer en ödelagt mave, som nægter
at gjöre tjeneste, saa er det ikke saa
let at blive glad i en fart. Naar jeg enda
kunde faa være fri denne frygtelige sam-
vittighedskval og sjæleangest, eller hvad jeg
skal kalde det – denne frygtelige brøde-
fùlde fornemmelse, som jeg ikke kan be-
gribe aarsagen til – jeg har altid forsögt
at være rimelig mod mine medmennesker,
har været flittig at give til de fattige
til missionen og mine fattige kolegaer
blandt malerne, og hvad mit moralske
liv angaar, har jeg kùn havt en forbindelse
af sexùel art för jeg fik min kone – rigtig-
nok har jeg drúkket som en svamp, men jeg
har aldrig havt nogen samvittigheds-
skrùpler derfor – i de sidste fem aar har
jeg desúden været totalist med ùndtagelse
af de sidste 2 aar, da jeg en skjelden gang
har brùgt lidt alkohol som medicin –
tiltrods for denne min "egenrætfærdighed" plages
jeg som sagt af angest og samvittighedsnag,
som giver sig ùdslag særlig i drømme, hvor
jeg stadig er udsat for at blive dræpt – og des-
værre – hvad værre er – jeg begaar selv mord
ùden at föle noget samvittighedsnag med
det samme, först efterpaa, naar lens-
mand og politi er efter mig, kommer
naget og angesten – og det værste er naar
jeg blir konfronteret med liget, hvis hoved jeg
altid har smadret med stene, og hvis blod-
stivnede halsstùmp altid stikker ùhyggelig
langt ùd af kroppen; först da husker jeg ogsaa
alle detailer ved mordet, – som jeg fra först
af kùn har havt en dùnkel erindring om.
Undertiden har jeg været listig nok til at
grave liget ned i en sneen i en dyp snæ-
bræ, – som aldrig töier op, – for at liget ikke
skal raadne og röbe mig ved sin lugt, men
nogle mörke næsten violette blodflekker i bræen
har röbet det hele, saa jeg blev forfulgt og maat-
te flygte fra det ene skjulested til det andet.
I nat havde jeg et frygtelig kvælningsanfald,
og da jeg ikke længere kùnde faa luft, maatte
jeg ùd og gaa en liden tùr og stabbede og
II
famlede mig frem i halvmörket og snedrevet
og vilde aldeles sprænges, saa jeg maatte
tage fat i et gjærde og holde mig fast til jeg
fik lidt luft – og det begyndte allerede
at letne lidt – da jeg pludselig fik höre et
skrig saa uhyggelig, som jeg aldrig för har hört;
– det kom igjen gang paa gang – nogen hæse
skrig som af et menneske, der blev kvalt; –
saa löd der ligesom nogen dùmpe slag og
saa blev det stilt; men jeg fik slig hjærteklap
og skyndte mig hjem, – og siden var det ùmùligt
at faa sove hele natten; – thi den hæse strupe-
lyd skreg inde i hovedet paa mig hele natten.
Jeg gaar med den uhyggelige fornemmelse
om dagene, at her maa ske noget frygteligt –
et mord eller lignende, her brygger ligesom
op til noget. I dag hörte jeg, at andre folk ogsaa
var bleven skræmt af lyden i nat – den var
saa djævelsk ùnatùrlig, at man ikke havde
hört maken. Her er for öieblikket uhyggeligt
i bygden; lægprædikanter, vækkelser og andet djævelskab
saa jeg vilde mere end gjerne reise væk fra
det hele og ind til Bergen; men jeg kvier mig
for reisen, – jeg er for syg, – og en saadan reise
vilde rent tage livet af mig nù. Jeg har
ogsaa forskjelligt, som jeg maa ordne med
för jeg reiser – jeg skylder en del hist og her
i bygden saavelsom i Bergen; – en hytte som
jeg har, maa jeg faa folk til at rive ned og
bygge om igjen – Wik og Frost sine billeder maa
jeg faa kasser til og sende – Engel og jeg maa
faa os syet nye klær, hvis vi skal reise til
Bergen, og meget andet maa ordnes til reisen
Saa er jeg ogsaa ùvis om, hvorvidt Engel
har godt af at komme ind til en by – hùn
har nemlig daarligt bryst – næsten hele hendes
familie har tæring, og jeg er ræd for, at hún
senere eller tidligere kan faa det samme, og hvad
indflydelse byluften kan have paa hende er ikke
godt at vide, – og jeg har ikke raad til at miste
hende – det var omtrent forbi med mig dengang
jeg traf hende, – og jeg skylder hende at livskraften
dengang blùssede op igjen i mig, og den femtene-
aarsgamle jentúngen, som fulgte mig ùden at
være ræd for folkesnak, gjorde ogsaa, at jeg fik
tro paa menneskene igjen, og hvorfor skulde jeg
da ikke gifte mig med hende trods folkesnak og
familiesnak. At mit ægteskab med den nys
konfirmerede femtenaarige Engel gav anledning
til hint lögnagtige rygte, som fratog mig
stipendiet og senere har hindret mig fra andre
stipendier, faar jeg finde mig i som en betaling
for min lykke. Men det er ærgerligt, at miste
sit gode navn og rygte ùforskyldt – men jeg
forstaar at jeg har fiender, som jeg endnù ikke
kjender.
Men jeg skulde jo give svar paa Eders telegram,
som jeg igaar, da jeg laa syg vistnok gav et
meningslost svar paa. För om 14 dage kan
der neppe blive tale om nogen reise; – til denne
tid har sygdommen heller værsnet end bedret sig;
men det kùnde jo være, at jeg nù, da jeg,
takket være Eders storartede hjælp, er bleven fri
ökonomiske sorger, ogsaa lidt efter lidt kan
blive fri min nervösitet, og som fölge deraf
ogsaa kan blive fri for de værste samvittigheds
kvaler, og saasnart jeg da faar en liden
frist for kvælningsanfaldene, faar jeg ogsaa
nytte leiligheden til at reise; men jeg vilde da
gjerne faa ùndersögt, om jeg kùnde faa leie en liden
hytte med vindù mod Nord eller Nordöst i ùd-
kanten af byen eller om det var et værelse med
et större vindù i samme retning – eller om
det var mùligt at faa leiet et lidet atteliere.
Der er vel ikke i Bergen attelierer beregnede for
malere, men der er vel en hel del fotografiske
atelierer disse vender jo alle mod nord eller nordöst – et af de billigste og simpleste af disse
maatte være ùdmærkete at benytte som maler-
atteliere. Men alt dette var jo tidsnok at finde ùd,
naar jeg kom til Byen. Forelobig blir jeg altsaa
her, – naar jeg en dag er mindre træt, skal
jeg skrive bedre. Kan De give mig Halvorsen's
adresse, om jeg skulde sende ham nogle billeder til valg.
Min hjærteligste tak for Eders omsorg for mig.
Engel beder mig og sende en tak og hilsen fra hende
Eders hengivne Nikolai Astrup
P.S.
Kjære Höst!
Mit brev kom forsent til at gaa i
posten i gaar – Jeg har i nat havt
et fuldstændig asthmaanfald med
kvælning som varede i 5-6 timer
– jeg holder ikke ùd at leve længere,
hvis jeg faar mange slige anfald, jeg
er ogsaa ræd for at det gaar som
en doktor sagde mig, at det kùnde
blive til en hjærteafection; thi inat
kjendte jeg, hvorledes hjærtet standsede
et öieblik, og saa bankede det igjen
som det skùlde sprænges, og blodet fossed
ligesom bagvendt i det – og det slog
ligesom gale slag ùafbrudt. Der var for-
tvivlet at kjende hvorledes luftportioner-
ne minkede og minkede, saa jeg tilslut
var næsten kvalt – Det blir værre og
værre med mig – ingen forstaar, hvor jeg
lider – jeg har forsögt alt, som findes
alskens patent mediciner: Dr. Clery's, Schiff-
man's og andre pùlvere, jodkaliùm, brom-
kaliùm, valeriana, Rigabalsam, kamfer-
omslag, inaanding af amynilentrit, morfin
og en mængde engelske og afrikanske
patent mediciner – deriblandt en, som kaldes
"Lùngsava" og kostede et pùnd; saa jeg bruger
meget mere til medicin end til mad.
Jeg studerer avertissementer i alle aviser,
som jeg kan overkomme i haab om at finde
et nyt middel. Det sidste jeg har fundet
er det, som jeg sender Dem, i det jeg kanske
tör komme med en bön til Dem, om De
vil gjöre mig den store velgjærning at faa
fat i dette "ozomatic" aparat (med tilstrække-
lig megen vædske) til mig – jeg har plaget
apothekere og doktorer saa længe med at
skaffe mig andre arkana mod deres gode
vilje, at jeg ikke tör henvende mig til disse
med et nyt arcanùm – Kjære Höst alt
mit haab staar til dette middel – det er stygt
af mig at plage Dem dermed, – men De
kjender kanske en doktor, som vilde tage sig af
det. Jeg kan paa grùnd af arkanaloven ikke faa
det directe – det maa gaa gjennem en læge
Undskyld mig Deres Astrup