Kjære Hr Nicolay Astrup!

Jeg har desværre værd bortreist i èn tid, og har ikke hadt

Tid efter min hjemkomst <nu> for at svare på deres Brèv,

Der gjorde mig meget ondt at læse deres Brev og deraf se, at De

har hadt det ondt i mange <Hensænder> – men jeg kan <forsikre> dem, at

jeg har ikke hört Ord om alle de Rygter, enn de {...}. At de <imidlertid>

er negted Stipendiet er meningslöst og jeg kan ikke tro andet end

at det på en eller anden Måte må Kunne rettes på, hvis <Grùnden>

{...} {...} {...} <til> <at> de ikke fik dit fornyet {...} <begge> {...}

at der {...} være <udspredt> ufordelagtige og falske Rygter om

Deres Levned o.s.v. – Jeg kan ikke godt tænke mig det – det må

heller være fordi der i den <siste> Tid – netop da dette stod på, var end

voldsom <discussion> om at dit “Henriksenske” Legat var mod {…}

<udtrykkelig> udtelt {…} ùdtalt <til> andre end Christianiafolk.

Jeg maa imidlertid ved forste Leilighed gjöre hvad jeg Kan for at

få Greie på det og skal <da> ùnderrette Dem om hvad jeg synes

De bör gjör. {…} önsker Anbefaling {…} til {… …}

Legat vedlægges. Vær nù ved godt Mod, og er <de> sikker på, at Deres Venner

har opfört sig så sjofelt, som <de> skriver, så <ryk> dem af. Men jeg

synes, de handler meget riktigt enhver {…}, hvis vi bestemmer Dem til

ikke at udstille i Christiania – her har de mange varme Venner for Deres Kunst, og vi har

<nù> længe savnet Dem og har spurgt – hvad blir for da af Astrup? – {…} da bare

<blive> en glimrende Debut? – {…} vi venter os meget af Dem, og dette Håb må da ikke

gjöres til skamme. Deres hengivne Eilif Peterssen

Vertikal tekst: Lysaker 18^de Oct

1908