14 jùni 1908.

Maleren hr. N. Astrùp,

Kjære herr Astrùp,

Min kone og jeg har længe

tænkt paa at skrive til Dem

for at si Dem for en glæde

det var for os da vi fik

Deres billeder hjem, og fik

{…} dem op i vor stùe; samt

for en glæde vi har av dem

hver dag siden. Vi takker Dem

hjertelig for den store gave. –

Jeg maa ogsaa si Dem, at det

hvite fjæld, som jeg straks var

glad i, viser sig paa vor

væg som et storartet billede –

det siger Lùnd ogsaa – og at

det ikke i drömme falder os ind

at hænge det paa det lokale

som De först antydet.

Vi sender Dem, begge to, vor

aller hjerteligste tak for den

store glæde De har gjort os.

Deres hengivne

Haakon Schetelig

Gamle <dreng>!

Jeg er en skùrk; men det

ved du jo, saa jeg behöver

ikke at undskylde mig ;

men jeg tror, at jeg i næste

<uge> skal faa ordnet det

hele. – Tak for brevet ;

nù er her <graaveir>, og det

er der vel ogsaa i Jölster,

saa nù er dù vel glad.

Jeg <længes> daglig efter

dig og vort hyggelige

malerprat; jeg tror oprigtig

talt at jeg kan være

saalænge uden malerpassiar

at billederne blir endnù

slettere end för, og det taaler

de <sju> ikke. –

Jeg skriver snart.

Hjertelig hilsen

{… …} ven

Henrik

Kjære Astrup – Her har

vi det saa hyggeligt,

nu skulde De ogsaa

være her – ogsaa maa

De komme til os

og se bildene hjemme

i stuen, de er skjönne

og jeg er saa glad i

Dem – Hilsener – Frida Schetelig

Det her forsamlede selskab har

besluddet at mötes i London paa

hotel Carlton den 12de september

förstkommende, og da jeg er 5tehjul paa

en vogn mellom disse 2 lykkelige ægtepar,

vil jeg spörre, om De den dag vil være

min.

Altsaa vel mödt 12te september!

Hilsen! Alfhild Schetelig.

Hjertelig hilsen, til

Dem og Deres kone.

Gunnbjör Lund.