Letter
16 Pages
Transcription
Kjære Kramer
Dù maa ùndskylde mit sidste
brev – det var vist meget
idiotisk; – jeg tænkte jeg skùlde
skrevet bedre senere i julen –
men da blev her veirforandring
og asthmaen, som har holdt sig
vække lige siden i oktober – begyndte
atter at plage mig; – og nù siden
har vi havt et næsten ægyptisk
mörke og styggeveir, saa det har
været ùmuligt at male, – jeg har
ogsaa kviet mig for at reise ind
til Myklebùst for de elendige
veie og förets skyld, – jeg savner
nù mere end nogensinde et
atteliere – det er jo meningslöst
at have sit arbeidsum næsten
en halv mil derfra, hvor man
bor (det er over en fjerding herfra
til Myklebùst). –
Men jeg faar nok vente med at
faa attelieret færdig nù, – det faar
være til hösten, – mine arbeidsfolk
er reist, – jeg havde ikke raad at
have dem længer og skylder dem
mange penge, – men de har lovet
at vente mig med pengene. –
Men nettop nù bùrde jeg arbeide
for at "skaffe": til at faa attelieret
færdig og klare alle mine andre
forpligtelser, – her er vanskelige tider
da dyrtiden nyttes ùd af handels-
mændene til sidste rest nù – de
föler vel at nedgangen er forestaaen-
de, og det gjælder at presse den
sidste blod draabe af fattigfolk.
Vi ser stadig i aviserne om "nedgang"
paa adskillige varer, men her er
det endnù "opgang". Vi har holdt
paa lige siden i höst at kjöbe mel
bare i kilovis i haab om nedgang,
og det har vi selvfölgelig tabt paa.
Her har vi nù endelig faaet 10 öre
afslag paa mel – det er det förste
tegn til nedgang; – men nù tænk-
te jeg at spörge dig, hvormeget melet
koster i Bergen, – det er jo rigtignok
dyr fragt – jeg maatte betale
næsten 30 kr. for en tönde sild
i fragt fra "Norland", – og næsten
det samme i fragt for et gam-
melt billede, som mor havde
solgt, og som jeg gjerne vilde
forandre noget paa förend det
kom til fremmede. – Her er
prisen paa hvetemel 1,40 pr. kg.
(i kilovis eller "detail").
Jeg tror fragten pr- sæk blir ca. 12 – 15 Kr.
og da kan det hænde, det ikke
lönner sig at kjöbe i Bergen,
– det er jo ogsaa megen klùss med
at faa det op fra Förde, og man
resikerer at faa det opspist af rotterne
II
der nede, eller det forsvinder
som med materialerne, – ja nù
har jeg endelig ved trudsler og grov
kjæft faaet dem til rettes i Förde –
enten nù expeditören har lagt dem
slig, at de har ligget nedpakket af
varer för, eller han har overladt
dem ved feiltagelse til alle de
træskjærer og snedker kùrser som er
der, eller han paa anden maade har
leveret dem ùd feilagtig og nù har
maattet skaffe nye igjen, – det veed
jeg ikke, – han er i et hvert fald
ikke blid paa mig for mine:
"skriverier", som han kalder det.
Men for mig blev det dog tab, da
det dengang var let at faa mate-
rialerne op med bilerne og godt
före (det er jo snart 2 maaneder siden)
Opp ned: Undskyld alle mine blækflekker
og nù er det ùmùligt före – sne
her – og bart nedenfor i nederste Jölster
og Förde – og ùmùligt at faa leie
hester, – da ingen lader hest til i sligt
före, – materialerne maa da ligge, –
og jeg kommer vel til at maatte
betale en masse lagerpenge og "over-
ligge mulkt" (dampskibs selskaberne
har nelig sat op noget sligt for hver
"dampdag", som varerne ikke fjernes fra
expeditionen, – for at tvinge folk til
hùrtigt at afhente sine varer).
Her er ogsaa sligt veir, at materi-
alerne vilde blive ödelagt af væde,
om de skùlde hentes nù. –
Som dù ser er der en masse van-
skeligheder ved at bo i en fjeldbygd-
og adskillige extra ùdgifter – særlig
nù for tiden. – Jeg har pùslet
med lidt tegning, men det skaffer
lidet mynt. – Meyer skriver stadig
at jeg maa sende "de meget omtalte
og omskrevne billeder" – – "Rabarbra-
billedet har jeg malet lidt paa og tænkte,
at jeg skulde klart at faa malt et
nyt til Meyer, – saa jeg fik beholde
det gamle til dig, – det som dù likte
bedst, – saa vidt som jeg forstod
dig, skulde jeg ingen omforandring
gjöre med andet end æpletreet, og
og smaajentefigùren til venstre – jeg
skal selvfölgelig være yderst billig
overfor dig, men jeg tör ikke love
at Meyer ikke ser, at det er et
andet billede og fordrer det förste.
Billedet, (det dù husker paa Myklebust) af samme
motiv – er adskilligt mindre og af et
mere langstrakt format, saa jeg er ræd
han straks ser, at det er et andet
billede – igrùnden har de to billeder
intet andet tilfælles end kvindefigùrene
(Engel), som er i næsten samme stilling
paa begge billeder, og saa er det præ-
stegaardshaùgen, som dog er seet fra
forskjellige steder paa de to billeder, –
saa at trærene er helt forskjellige
i form og belysning, – baggrùnden
er helt annerledes – forgrùnden ligele-
des – (men den kùnde kanske bringès
til lighed). – Jeg har sagt til
Meyer, at jeg vil omarbeide billedet,
saa nogen forandring maa han vente
sig. – Jeg vilde gjerne trykket
dig et træsnit til jùl, men vidste
ikke sikkert, hvilket dù kùnde bryde
dig om; – kan dù ikke være saa
snild at sige mig, om der er noget
af det, dù har seet af mine træsnit,
som dù kunde bryde dig om at ha?
III
Jeg sendte Meyer et tryk af
"jùninat" ("stort fjeld", som frù
Höst – gùd ved af hvilken grùnd – kaldte
det). Meyer var meget begeistret og
syntes det var det bedste, han havde seet
af mine træsnit, – bare han nù mente
det, – man maa jo sige noget pent om
en "foræring". Jeg fik ham til at be-
stille hos Neùmann (som havde kjöbt to
træsnit gjennem Meyer) en del varer og
Meyer skrev til mig en tid för jùl, at
han vilde havde betalt min regning hos
Neùmann (122 kr.), og at han vilde faa
lov at betragte det som en julegave
fra ham til mig, – jeg skyndte mig
da at trykke ham et tryk af "juninat",
og jeg tror, jeg var heldig med trykken, – jeg
lod den törre over ovnen for hver plade, og
jeg tror det er en heldig methode, – da
man samtidig faar se, hvor meget hver
farve med tiden vilde blevet, naar den
fik "sat sig"; (man kan paa denne maade
fremskynde den saakaldte "Nachdùnkeln"
som tyskerne kalder det). Man bùrde
altid have sine malerier saa længe
hos sig, at man fik se, hvorledes
farven med tiden vilde "sætte" sig eller
forandre sig; – de fleste farver blir
jo bedre – "patineres", men valeùrforhol-
dene kan jo forandre slig, at det kan
blive nödvendig at foretage en retoùche –
og ùnder denne retoùche gjælder det
da kùn at brùke bare de 5–6 absolut
uforanderlige farver, som findes i
vor nùværende farveindustri; – ùnder
arbeidet med et maleri finder jeg
det baade meningslöst og utaaleligt
at skulle tænke paa, hvilke farver,
som forandres ved blanding; – det er
ogsaa ùmùligt at hùske det i farten.
Og at redùsere sin palet ned til 5–6
farver vilde ogsaa være meningslöst.
Naar man sælger billeder til venner
og bekjendte kan man jo som regel
faa anledning til at foretage retouche,
naar denne "nachdunckelen" efter
5–6 aars forlöb er nogenlùnde fuldbyrdet;
men overfor fremmede er det ùmùligt
og derfor bör man som sagt holde
en tid paa sine ting. Da malerier
er tykkere maling paa – end et træsnit,–
vil jeg ikke vove at bruke kunstig
törring over ild for at paaskynde
farvernes "samarbeide" i et maleri. –
Flùge fortalte mig, at dù önskede,
at jeg skùlde sende det sidste halv-
ferdige arbeide "stillebenet", saa dù
fik se det, – dù vilde sende det
tilbage igjen straks, sa han,– ja jeg
skùlde gjerne gjort det, men det er
lidt stort over 1 m. i korteste kant, saa
der blev vanskeligheder med forsendel-
sen, – kasse har jeg heller ikke.
Forresten har jeg forelöbig ödelagt det,
jeg blev sint paa det, – men det
er meningen at tage fat paa det
igjen. Opgaven er vanskelig kanske
ùmùlig – (blanding af dagslys og ildslys
– næsten ùden skygger). –––
Det er iallefald ùmùligt at gjöre
sligt ùden atteliere, og det var
vanskelighederne i höst med dette
"stilleben", som egentlig bestemte
mig til at bygge mere end jeg
fra först af var tænkt. –––
Ja nù kommer jeg og plager dig
som sedvanligt; – det er snart
Engels gebùrtsdag, og hùn har i aare-
vis önsket sig at faa i geburtsdags-
gave – linoleùm til kjökkengùlvet
hùn er i slige "omstændigheder" – har
ingen pike heller og har havt meget
at stræve med – og stadig og daglig
IIII
vask af dette kjökkengùlvet, som
blir saa hùrtigt skiddent og vaadt
i dette sneslud og regn om hinanden –
(særlig var det vanskelig da vi havde
arbeidsfolk). Dù raadede os rigtignok
fra at anskaffe linoleùm, – da det
baade var dyrt og ùholdbart, – men
hvis det nù er begyndt at blive
billigere, kunde du kanske være
saa venlig at bede en eller anden
handelsmand sende os nogle pröver
(jeg har engang seet noget rigtig pent
i blaat og graahvidt men det er vel
ikke at opdrive nù – det var "rùdet" i
mönstret og det synes jeg er penest).
Gùlvet er ca 2 x 4 meter (egentlig
lidt over 2 m. bredt, men det kan
ordnes med lister.) Tror dù Flùge
kan klare at lægge ned linoleùm
og brùger man nogen slags lim,
cement, lak eller fernis ùnder?
Ja undskyld, at jeg plager dig, men
jeg har endnù en post – du
hùsker vi talte om stövler til
mig i sommer, – jeg syntes denne
elendige kroppen kunde klare
sig en stùnd endnù ùden, –
jeg sparer jo paa alt, som angaar
min elendige krop; – nù gaar
det imidlertid ikke længer med
reparation af skoene, – det er
ogsaa 6–7 aar siden jeg anskaffede
mig nye; – men priserne er
jo like höie, og nù har jeg tænkt
at faa arbeidet mig et par her
hjemme, men her er slig
mangel paa læster; – det jeg nù
vilde plage dig med var at faa
en læstefabrik at sende mig et
par læster, men jeg kjender ikke
nùmmer-störrelsen, jeg tager derfor
et maal saa stort, – at jeg kan ha
anledning at skjære dem til selv,
efter som det passer, – jeg veed ikke
om der er forskjel paa bredden (ca 10 cm)
men længden maa være 30 cm eller
derover. Kunde dù samtidig sende
mig lidt tyndt men sterkt lær
til overlær, vilde jeg være dig meget
taknemlig, – det som man har
her paa butikkerne er baade tykt
og sprödt – at have god kvali-
tet i overlæret gjör et skopar
dobbelt i værdi, – da man kan
halvsole det dobbelt saa mange
gange. Jeg vedlægger Kr. 50. – Dù
kan gjerne faa saa meget, at jeg
faar noget til börnene ogsaa, thi de
slider nù ùd et par sko pr. maaned.
Jeg indbildte mig för, at det tykke
lær skùlde være længst, men det
har jeg opdaget er feilagtigt, det
törrer aldrig men raatner og mörner
og blir stivt, slaar folder, som aldrig
gaar ùd, skjæver skoene og krymper.
Det hjemmelagede lær var ogsaa
stivt og slog folder men var til gjen-
gjæld ùgjennemtrængelig for væde;
men det er jùst ikke dette tykke kjöbe-
lær, – som vi faar her, – enten man
nù kalder det "fettlær" eller andre
tilsyneladende solide navne.
Ja nù har jeg plaget dig meget. Lad
mig nù faa vide, hvad træsnit jeg
skal faa lov at trykke til dig, jeg
vil ogsaa gjerne male dig noget herfra,
men da skal du vælge ùd motivet
her paa stedet. Med de bedste hilsener
fra os alle her til dig og familie din
hengivne Nikolai Astrup
Translation
Dear Kramer
You must pardon my last
letter – it was quite
idiotic I’m sure; – I thought I would
write properly later during Christmas –
but then there was a change in weather
and my asthma, which had been kept
at bay ever since October – began
to torment me again; – and since then
we have nearly had “Egyptian
darkness” and ugly weather, so that it
has been impossible to paint, – I have
also been reluctant to go
to Myklebùst due to the horrible
road and driving conditions, – I miss
now more than ever a
studio – it is pointless
to have one’s workspace nearly
five kilometres away, from where one
lives (it is approximately 2.5 kilometres from here
to Myklebùst). –
But I will have to wait to
have the studio completed, – it will
have to be in the autumn, – my workers
have left, – I could not afford to
keep them any longer and owe them
a lot of money, – but they have promised
to wait for the money. –
But it is precisely now I should work
to “secure” [resources]: in order to complete
the studio and take care of all my other
obligations, – there are hard times here
when the inflated prices are exploited by the mer-
chants to the very utmost – they
probably sense that a decline is immi-
nent, and it’s a question of pressing the
last drop of blood out of poor people.
We read repeatedly in the papers about a “decline”
in [the price of] many items, but here the
“rise” [in prices] continues. We have
purchased flour by the kilo ever since
the autumn in the hope of a decline,
and we have course lost out by doing so.
Here we now finally have a 10 öre
discount on flour – it is the first
sign of a decline; – But I thought
of asking you, how much flour
costs in Bergen, – the cost of shipping is
admittedly expensive – I had to pay
nearly 30 kr. for a barrel of herring
for transporting it from “Norland”, – and nearly
as much for transporting an old
sold, and that I wanted to
adjust a thing or two on before it
came into the hands of strangers. – Here the
price of wheat flour is 1,40 per kg.
(by the kilo or “retail”).
I believe the freight per sack is around 12 – 15 kr.
and then perhaps it isn’t
worth buying in Bergen,
– it is also a great bother to have it
transported up from Förde, and one
risks it being eaten up by the rats
II
down there, or that it disappears
as was the case with the materials, – well I
have now finally via threats and coarse
language brought them to their senses in Förde –
whether the clerk has placed them
in such a way, that they have been buried under other
other merchandise, or he has transferred
them by mistake to all the
woodcarver and carpenter classes they have
there, or he has in some other manner
delivered them to the wrong recipient and is now
forced to obtain new materials, – I don’t
know, – in any case he is
not pleased with me because of my:
“scribbles”, as he calls them.
But for me it was a loss, because
back then it was easy to transport the mate-
rials up here by motorcar and with good road
conditions (it is nearly 2 months since)
Upside down: Forgive all my ink spots
now the road conditions are impossible – snow
here – and bare down below in lower Jölster
and Förde – and impossible to hire
horses, – as no one harnesses a horse under such
conditions, – the materials thus have to wait, –
and I will probably have to
pay lots of storage fees and a “late
retrieval fine” (the steamship companies
have introduced something of the sort for each
“steam-day” the wares are not fetched from
the office, – in order to force people to
fetch their wares straightaway).
Here the weather is also such, that the mater-
ials would be ruined by moisture,
if they were to be fetched now. –
As you see there are many dif-
ficulties associated with living in a mountain village
and considerable extra expenses – especially
nowadays. – I have occupied myself
with a little drawing, but it does not bring in
much cash. – Meyer writes repeatedly
that I must send “the much talked about
and discussed pictures” – – The “Rhubarb
picture I have retouched a little and thought,
that I might manage to paint a
new one for Meyer, – so that I might keep
the old one for you, – the one you liked
most, – as far as I understood
you, I should not make any changes
other than the apple tree, and
and the figure of the little girl on the left – I
shall of course give you a very
good deal, but I dare not promise
that Meyer will not see, that it is a
different picture and demand the first one.
The picture, (the one you remember from Myklebust) of the same
motif – is considerably smaller and of a
more elongated format, so I am afraid
he will immediately see, that it is a different
picture – basically the two pictures
have nothing more in common than the female figure
(Engel), who is in the same position
in both pictures, and then there’s the vica-
rage mound, which is nevertheless seen from
different perspectives in the two pictures, –
so that the trees are very different
in shape and lighting, – the background
is completely different – the foreground like-
wise – (but it might perhaps be made
more similar). – I have told
Meyer, that I wish to rework the picture,
so he must expect some kind of
change. – I wanted to print
a woodcut for you for Christmas, but was
not quite sure, which one you might
like; – would you be so
kind as to tell me, whether there is something
among what you have seen of my woodcuts,
that you might like to have?
III
I sent Meyer a print of
“a night in June” (“large mountain”, is what Mrs.
Höst – God know for what reason – called
it). Meyer was very enthusiastic and
thought it was the best he had seen
among my woodcuts, – if he meant
it, – one has to say something nice about
a “gift”. I had him or-
der some supplies through Neùmann (who had
bought two woodcuts via Meyer) and
Meyer wrote to me some time before Christmas, that
he would had paid my bill at
Neùmann’s (122 kr.), and that he wished
to consider it as a Christmas gift
from him to me, – I then hastened
to print a impression of “a night in June” for him,
and I think, that I was fortunate with the print, – I
allowed it to dry over the stove after each block [was printed], and
I think that is a good method, – since
one simultaneously can see, how much each
colour might change with time, when it
has “settled”; (one can in this way
hasten the process of so-called “Nachdùnkeln”
as the Germans call it). One should
always keep one’s paintings long
enough, to see how
the colours will “settle” or change
with time; – most colours
improve – gain a “patina”, but the contrast
in the values can change in such a way, that it
might be necessary to do some retouching –
and under this retouching it is essential
to use only the 5–6 absolutely
permanent colours, which exist in
our present-day colour industry; – when
working on a painting I find
it both meaningless and intolerable
to have to think about, which colours are
transformed by being mixed; – it is
also impossible to remember on the spur of the moment.
And to limit one’s palette to 5–6
colours would also be pointless.
When one sells pictures to friends
and acquaintances one can as a rule
be able to do some retouching,
when this “nachdunckelen” is more or
less completed after 5–6 years;
but when it comes to strangers it is impossible
and one should therefore hold on to one’s
things for a while as I mentioned. Since paintings
are covered with thicker paint – than woodcuts,–
I would not dare to dry them artificially
over a fire in order to accelerate
the “interaction” of the colours in a painting. –
Flùge told me, that you wanted
me to send the most recent half-
finished work “the still life”, so that you
might see it, – you would return
it immediately, he said,– well I
would be happy to do so, but it is
a bit large over 1 m. on the shortest side, so
it would present difficulties to transport
it, – and I do not have a crate.
Incidentally I have temporarily ruined it,
I became frustrated with it, – but I
intend to start working on it
again. The aim is difficult perhaps
impossible – (to mix daylight with light from a fire
– almost without shadows). –––
It is in any case impossible to
endeavour without a studio, and
difficulties arose this autumn concerning this
“still life”, which in fact caused
me to build more than I
had originally intended. –––
Well here I am bothering you
as usual; – it is soon
Engel’s birthday, and for years she
has wished for a linoleum kitchen
floor – as a birthday gift
she is “in a family way” – has
no maid either and has had a lot
of work to do – and the continuous daily
IIII
washing of this kitchen floor, which
gets dirty and wet so quickly
in this alternating slush and rain –
(it was particularly difficult when we had
workmen here). I’m aware that you advised us
not to buy linoleum, – as it
was both expensive and not durable, – but
if it has now become less
expensive, would you perhaps be
so kind as to ask some merchant
or other to send us some samples
(I once saw something quite good-looking
in blue and greyish-white but it’s probably no
long possible to get hold of – it was in a “chequered”
pattern which I think is nicest looking).
The floor is about 2 x 4 metres (actually a
little more than 2 m. wide, but that can be
resolved with floor mouldings.) Do you think Fluge
knows how to install linoleum
and do you use some kind of glue,
cement, lacquer or varnish underneath it?
Well forgive me for bothering you, but
I have one more item – do you
remember we talked about boots for
me this summer, – I think this
miserable body should manage
a while longer without, –
I save on everything that has to do with
my miserable body; – however it is
no longer possible to
repair the shoes, – it is
also 6–7 years ago since I bought
new ones for myself; – but the prices are
just as high, and now I have planned
to have a pair made for me here
at home, but there is such a
shortage of lasts; – what I now
wanted to trouble you with was to have
a last factory send me a
pair of lasts, but I don’t know
the shoe size, I will therefore
ask for a size large enough; – so that I will
be able to cut them to size myself,
as necessary, – I don’t know
if there is a range in the breadth (around 10 cm)
but the length must be 30 cm or
more. If you could at the same time send
me some thin yet robust leather
for the upper shoe, I would be very
grateful to you, – the quality they have
here in the shops is both thick
and cracked – to have good quali-
ty leather for the upper shoe doubles the value
of a pair of shoes, – then one can
re-sole them twice as many
times. I enclose kr. 50. – I’m sending
enough, so that I
might have some for the children as well, for they
wear out a pair of shoes per month.
I imaged before, that the thick
leather would last the longest, but I
have discovered that I was mistaken, it
never dries but rots and becomes soft
and then stiff, gets wrinkles that never
disappear, distort the shoes and shrink them.
The hand-made leather was also
stiff and had wrinkles but was on the other
hand waterproof;
not like this thick commercial
leather, – that we have here, – whether one
calls it “greased leather” or some other
deceptively misleading name.
Well now I have troubled you greatly. Let
me know, which woodcut I
may be permitted to print for you, I
would also like to paint something for you from here,
but then you shall choose the motif
here in person. With best wishes
from all of us here to you and your family Your
devoted Nikolai Astrup